MarieLouise skriver:
Nu fik jeg endelig tid til at sætte mig ned og skrive min fødselsberetning..
Søndag den 21 august går min slimprop og vi forbereder os på at der nu kan gå cirka en uge før vi har vores guldklump. Natten til mandag begynder mine veer lige så stille og vi beslutter os for at tage ind til et tjek på FG om morgenen. Jeg er 2 cm åben og har ingen livmoderhals tilbage. Vi tager hjem for at sove da JM siger at vi formentlig bliver forældre i dag. Dagen går og veerne kommer og går som det passer dem. Om aftenen tager vi til tjek på FG igen da jeg gerne vil have en status inden natten. 3 cm åben, så det har taget sin tid om denne ene cm. Vi tager igen hjem og sover da jeg ved jeg ikke ville kunne finde ro inde på sygehuset. Om natten begynder veerne for alvor. De gør virkelig ondt nu og jeg ligger og vrider mig i smerte hver gang der kommer en ve. Jeg vækker til sidst min mand for at han kan tage tid på dem. De er meget uregelmæssige, så jeg går i bad for at slappe af. Varmen fra bruseren hjælper en smule. Da jeg kommer ind i sengen igen tager veerne bare til. Jeg beslutter mig for at ringe til FG for jeg vil gerne ind og tjekkes. Vi kommer derind omkring klokken 8 tirsdag den. 23. august og efter et hurtigt tjek, hvor hun konstatere at jeg er 5 cm åben, bliver vi indlagt. Jeg får lagt klyx og får besked på at vi bare kan gå en tur som det passer os. Vejret er skønt så vi beslutter os for at gå ud og nyde det. Da vi kommer tilbage på FG bliver jeg tjekket og er nu 7 cm åben. JM tager vandet og derefter begynder det hele at blive ret sløret for mig. Veerne vælter ind over mig og jeg bliver til sidst lagt i badekar for at tage nogen af smerterne. Jeg synes dog bare at de blev værre af det. Men JM tjekker og siger at jeg næsten er fuldt udvidet. Jeg vil gerne føde vores datter i vand, så det får jeg lov til. Presseveerne begynder og jeg får besked på at gispe mig igennem dem indtil jeg er fuldt udvidet. Det lyder nemmere end det er! Jeg ryster over hele kroppen og mine arme og læber begynder at snurre. Aldrig har jeg følt mig så ”væk” som jeg gjorde under fødslen. Til sidst må jeg presse med og jeg synes det gør vanvittigt ondt. JM siger at man kan se noget af hendes hoved når jeg presser og det hjælper mig lidt, så jeg presser alt hvad jeg kan. Pludselig begynder der at gå længere tid imellem presseveerne. Først 5 min og så 10 min. JM siger at jeg skal op i sengen i stedet og have ve-drop. Droppet bliver lagt og presseveerne begynder igen. Jeg ligger igen og vrider mig i smerte, og min kære mand står fortvivlet og holder min hånd. Mine kræfter var sluppet op, men jeg måtte bare kæmpe videre. Jeg siger til JM at jeg virkelig gerne vil presse hende ud nu, for jeg kunne mærke på mig selv at jeg følte mig lammet af smerte. Klokken er nu 16 og vi aftaler at hun skal være født inden 16.30. Jeg presser alt hvad jeg kan og føler at det hele er én stor ve. Klokken 16.25 kommer vores skønne lille prinsesse Emilie til verden. Hun er fuldstændig perfekt! 3100 gram og 48 cm.
Det var en utrolig hård oplevelse for mig at have smerter i så mange timer, og jeg havde flere gange lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op. Min mand var så bekymret for mig da jeg lå i badekarret, for hverken han eller min mor kunne få kontakt til mig. Når han slap min hånd faldt den ned i vandet med et plask. Mange tanker er gået igennem mit hoved under forløbet og på et tidspunkt følte jeg faktisk slet ikke at jeg var i min egen krop. Det var hårdt men også meget skræmmende at have det på den måde. Men når jeg så sidder og kigger på min skønne datter, er det bare det hele værd.
Hu n er så fantastisk på alle måder. Hun er en livsnyder og en fjollerøv. Hun laver de sjoveste ansigtsudtryk og de kendetegner bare hvor skøn hun er.
Hun er vores mirakel, hvor kærlighedserklæring til hinanden og sidst men ikke mindst VORES datter! <3
Emilie, jeg elsker dig mere end ord kan beskrive, du har givet livet en helt ny mening. Dig og din far er det mest fantastiske der nogensinde er sket for mig.
Uden din fars støtte og hjælp havde jeg ikke klaret det her. Han er mit livs kærlighed og en fantastisk far! Tak skat, fordi du altid er der og fordi du aldrig brokker dig over at skifte bleer på alle tidspunkter om natten <3 
Stort tillykke med jeres datter, og vil bare sige at den følelse havde jeg også, en følelse af at ens krop er fuldstændig bedøvet uden og have fået noget for det, jeg følte mig som fuld eller høj det hele føltes bare uvirkeligt, vildt at kroppen selv kan bedøve på den måde, men ja meget ubehageligt.. Følte det også (svært og forklare men)at det var psykisk hårdt og skulle op og gå rundt bagefter en sådan omgang.. 
Men det er det hele værd, uden tvivl.. 
