Vi var jo i sommerhus for nogle uger siden, og min søn havde så fået fri i 1 uge fra skolen. Det er første gang han har holdt 1 uge fri udenfor skolernes ferie, og han går i 4. klasse, så det er jo ikke voldsomt tit 
Jeg bad hans lærer om at få lavet en seddel med, hvad han skulle have lavet af lektier, mens han var væk. Hun lavede også en fin seddel, og han fik lavet alt på sedlen, lige pånær een ting han ikke kunne få lavet, fordi hun havde glemt at give ham hans bog dertil.
Jeg aftalte så med hans lærer, at jeg ville sørge for at Mark fik det lavet i løbet af den her uge, og at han så ville aflevere det idag. Det gik hun med til, men i onsdags fik min søn en skideballe af læreren, fordi han ikke havde fået det lavet endnu. Jeg blev rimelig irriteret over det, idet at jeg jo havde lavet den her aftale med hende, og jeg syntes derfor ikke at det var fortjent at han fik den skideballe. Han havde så fået at vide af hans lærer at han skulle lave det til om torsdagen.
Det resulterede i at jeg måtte sidde 4 stive timer med min trætte søn onsdag aften, for at få lavet lektier. Han havde jo også andre lektier han skulle have lavet udover. Havde han kunnet vente til fredag med at aflevere det, ville det have været noget nemmere for ham at nå, da han ikke plejer at have så meget for til om fredagen.
Fint nok at der er lektier, men når man laver en aftale med læreren, så kan jeg godt blive ret knotten over, at hun presser på på den måde. Min søn er begyndt at være noget så skoletræt, og ser kun frem til der er ferie igen.
Hvor mange lektier har jeres skolebørn til daglig? Min søn har rigtig mange lektier for, og han har mindst 1-1½ times lektier næsten hver dag.
Er det ikke meget, når man kun går i 4. klasse?