hvad skal jeg gøre...

jeg er ikke vant til at skulle fremstille min dejlige kæreste som bussemand...

Men vi virkeligt ikke enige om det her.

 

Jeg er kort fortalt blevet uventet gravid grundet svigtende prævention, og selvom det måske er det fornuftigste, ønsker jeg ikke at få den abort. Han er så fornuftigt, en egenskab jeg normalt elsker, men selvom jeg godt mener det burde kunne hænge sammen, så kan jeg ikke overbevise ham. Så han er hverken til at hugge eller stikke i. Han ønsker jeg får en abort.

Jeg mener normalt at begge forældre skal have lige meget at sige om den sag, da jeg ikke har spor lyst til at tvinge ham til noget, - og hvordan skulle han tilgive mig, hvis jeg brugte min 'veto'ret?? Vi har to børn sammen i forvejen, og jeg er jo også nødt til at se på dem, hvis han bliver smine børns så vred og ked af det, at han ender med at holde op med at elske mig, så driver jeg mine børns far væk med min beslutning.

Nu skal vi ind til en forundersøgelse til en kirugisk abort i da kl 9, og jeg har bedt ham tage med, - jeg håber at vi, hvis der er liv derinde, kan se et hjerteslag. Jeg ved ikke om jeg tror, det kan få ham til at ændre mening, men jeg håber.

Det her er jo lige så meget mit barn som dem jeg har i forvejen, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre det??

 

Nogle kloge ord her på morgenkvisten, de damer?? Inden jeg skal afsted, det ville være fantastisk....

Den er så svær den der Jeg blev også uventet gravid, og har altid sagt til mig selv at jeg ikke skulle have flere børn, men når man så står i det er det erigtig rigtig svært.

 

Han sagde at han ville støtte mig ligegyldigt hvad jeg valgte, men at han selvfølgelig helst så at jeg fik en abort - Så jeg var mneget tæt på en abort for "hans skyld" Men da jeg var inde  at blive scannet så jeg hjerte og vidste med det samme at det kunne jeg ikke. Jeg har fået 1 abort for en mands skyld før, og det var det værste jeg gjorde ved mig selv og har fortrudt det hver eneste dag.

 

jeg vidste muligheden var der for at miste ham, men jeg kunne simpelthen ikke. Det tog lidt tid for ham at fordøje det, skænderier og følelsesmæssige udbrud fra vores begges side (Hvilket er berettiget) Men idag glæder han sig virkelig meget.

Så i mit tilfælde endte det godt

 

Jeg ved ikke hvad du skal gøre og hvad der er det rigtige. Men jeg håber for jer begge at i beslutter jer for det rigtige efter scanningen idag.

Så en kæmpe herfra

Anonym skriver:

jeg er ikke vant til at skulle fremstille min dejlige kæreste som bussemand...

Men vi virkeligt ikke enige om det her.

 

Jeg er kort fortalt blevet uventet gravid grundet svigtende prævention, og selvom det måske er det fornuftigste, ønsker jeg ikke at få den abort. Han er så fornuftigt, en egenskab jeg normalt elsker, men selvom jeg godt mener det burde kunne hænge sammen, så kan jeg ikke overbevise ham. Så han er hverken til at hugge eller stikke i. Han ønsker jeg får en abort.

Jeg mener normalt at begge forældre skal have lige meget at sige om den sag, da jeg ikke har spor lyst til at tvinge ham til noget, - og hvordan skulle han tilgive mig, hvis jeg brugte min 'veto'ret?? Vi har to børn sammen i forvejen, og jeg er jo også nødt til at se på dem, hvis han bliver smine børns så vred og ked af det, at han ender med at holde op med at elske mig, så driver jeg mine børns far væk med min beslutning.

Nu skal vi ind til en forundersøgelse til en kirugisk abort i da kl 9, og jeg har bedt ham tage med, - jeg håber at vi, hvis der er liv derinde, kan se et hjerteslag. Jeg ved ikke om jeg tror, det kan få ham til at ændre mening, men jeg håber.

Det her er jo lige så meget mit barn som dem jeg har i forvejen, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre det??

 

Nogle kloge ord her på morgenkvisten, de damer?? Inden jeg skal afsted, det ville være fantastisk....

Ikke andet end at jeg vil give dig en

Jeg er selv blevet uventet gravid 3. gang, men den sidder der altså endnu Og har termin om 5 dage.

Og min kæreste var godt klar over hvad min holdning var, så bordet fangede. Lidt tarveligt, men han glæder sig som et lille barn igen. Selvfølglig skulle han lige sluge den, men det er jo altid overvældende, og 3 børn er mange, i vores verden

Men han er trods alt far til dem alle, så det er jo ikke fordi det er en eller anden tilfældig. Det er jo en familie der i forvejen er sammen.

Så jeg håber da han ændre synspunkt og måske bliver blød om hjertet. Men det skulle jo helst være en fælles beslutning. Men kun I ved hvad der er bedst for Jer og jeres familie.

Pøj pøj med det hele

*Camilla 39+2

Hvis det er en forundersøgelse til abort så skal du vel ikke se skærmen, det er jo lige til at blive baby-skruk over.

Jeg kan godt forstå din frustationer over jeres uenighed men hvis det var mig ville jeg få en abort, i har jo 2 børn i forevejen og det vil være så synd at påtvinge din kæreste en lille ny hvis han ikke ønsker det. Jeg synes ærlig talt det er lidt tarveligt ikke at høre på ham hvis det er det han ønsker. det vil bare være så synd hvis det skal ødelæge jeres forhold. (her tænker jeg på de to børn i har)

Anonym skriver:

jeg er ikke vant til at skulle fremstille min dejlige kæreste som bussemand...

Men vi virkeligt ikke enige om det her.

 

Jeg er kort fortalt blevet uventet gravid grundet svigtende prævention, og selvom det måske er det fornuftigste, ønsker jeg ikke at få den abort. Han er så fornuftigt, en egenskab jeg normalt elsker, men selvom jeg godt mener det burde kunne hænge sammen, så kan jeg ikke overbevise ham. Så han er hverken til at hugge eller stikke i. Han ønsker jeg får en abort.

Jeg mener normalt at begge forældre skal have lige meget at sige om den sag, da jeg ikke har spor lyst til at tvinge ham til noget, - og hvordan skulle han tilgive mig, hvis jeg brugte min 'veto'ret?? Vi har to børn sammen i forvejen, og jeg er jo også nødt til at se på dem, hvis han bliver smine børns så vred og ked af det, at han ender med at holde op med at elske mig, så driver jeg mine børns far væk med min beslutning.

Nu skal vi ind til en forundersøgelse til en kirugisk abort i da kl 9, og jeg har bedt ham tage med, - jeg håber at vi, hvis der er liv derinde, kan se et hjerteslag. Jeg ved ikke om jeg tror, det kan få ham til at ændre mening, men jeg håber.

Det her er jo lige så meget mit barn som dem jeg har i forvejen, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gøre det??

 

Nogle kloge ord her på morgenkvisten, de damer?? Inden jeg skal afsted, det ville være fantastisk....

Min kæreste var og sagde præcis det samme, dengang jeg blev det uventet, så der var intet at gøre, måtte jo af med det - han var også med til det du skal i dag.. Men fik det fjernet, fordi mine homoner tog over, og regnede med det var det bedste.. Meeen, har ALDRIG fortrudt noget så meget!! Vi stadig sammen, og skulle ha haft født for en måned siden. Ved vi nok skulle klare den, han skulle bare vænne sig til tanken, men, jeg tog den hurtige beslutning, og fortryder det mere end noget andet..