Har i en tidlig alder haft en søster som jeg har "taget" mig lidt af, da vores mor ik var så meget tilstede....
Fik som 18 årig en abort som jeg var presset ud i af min eks kæreste....
Min mor har svigtet mig på rigtig mange måder, hver gang der er brug for hende så stikker hun halen imellem benene og bruger sit job som undskyldning....
Min far har haft kræft hvor hun heller ik deltog, min søster sku hente og bringe ham på sygehuset... Men min mor tager al the kredit nu..... ???
Vores far er ret tyranisk hvis man kan sige det... Da vi var mindre og måske havde en anden mening end ham blev vi nedstiret med ondt blik indtil vi skiftede mening???
Og hvis mor havde givet lov til ting og han sagde nej, så benægtede hun at hun rent faktisk havde sagt ja... Så fik vi skraldet.....
Nu har jeg selv børn som min mor svigter, løber fra aftaler med dem, så jeg står med børn der er kede af det... Har lyst til og tage dem fra hende, sige hun skal holde sig væk....
Men er opdraget til og få den her dårlige samvittighed... Så når jeg er mest gal tænker jeg at nu ringer jeg og siger det, så går der et splitsekund, og så tænker jeg at det kan jeg jo ik, de er mine forældre???Og føler at vi SKAL vælge dem først altid.... Og blir faktisk ret jaloux hvis de vælger andre først end os....
Men er det okay de skider sådan på mig, min søster og mine børn???
Synes tit jeg burde snakke med nogen om det, mig og min søster har desværre hverken overskud eller føler vi har "ret" til og sige fra overfor det her (tror det er fordi min far er så tyranisk)... Og vi hader dem sjællent på samme tid, vi har ik fået "nok" på samme tid endnu... Og tror det er det der skal til for vi tør sige fra overfor dem..... ???
Hva skal jeg gøre?
Anmeld
