Lørdag den 20 august 2011 var jeg oppe at blive sat igang. Jeg var her i uge 40+5, men blev allerede der sat igang pga. forhøjet blodtryk.
Lørdag den 20. august 2011 var jeg/vi oppe at få lagt den første stikpille op, og søndag den 21 august 2011 var jeg/vi oppe at få lagt endnu 2 stikpiller op på en gang.
Om aftenen kunne jeg godt begynde at mærke, at det begyndte at gøre lidt små ondt, og at jeg lige måtte bøje mig ind over sofaen, når det stod på, og indtil det forsvandt igen.
Det begyndte at gør mere og mere ondt, så vi tog en tur op på Fødegangen, hvor det skulle vise sig, at jeg ikke rigtig var åbnet endnu., så turen gik hjem igen.
Natten til mandag sov jeg rigtig dårligt, så da jordemorden ringede tidligt om morgenen for at hører, hvordan det gik, var det en lettelse at få at vide, at jeg kl. 9.30 skulle komme op at få prikket hul på vandet.
Det kom jeg så, sammen med min kæreste og den stolte mormor, der til dagligt arbejder på Føde/Barselgangen havde fået lov at komme med. Hun skulle dog gå ud, når de skulle gøre et eller andet forneden. Der var det kun kæresten, jordemoderen og mig selv der var til stede. 
Da JM havde taget vandet, skulle jeg komme igen kl. 12.30, og tak skæbne for den lede. Næsten lige efter at vi havde forladt Fødegangen, begyndte de lede og rigtige veer at melde sig. AV AV AV. ... 
Da vi kom tilbage til Fødegangen (en 1/2 time tidligere end aftalt) kom jeg i deres fine hospitaltøj, fik lagt et lament, hvorefter jeg hurtig endte ude på toilettet a to omgange.
Herefter mærkede JM endnu en gang, og denne gang var jeg ca. 2.5 cm. åben, så nu skulle kæresten og min mor tage vores ting, så vi kunne komme ind på en fødestue.
Jeg havde simpelthen SÅ ondt, og vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv, men halleluja for en Epiduralblokade.
Da jeg fik lagt den, var jeg fuldstændig smertefri fra jeg var ca. 3-8 cm. åben. Det var så vildt at jeg kunne ligge og grine og smile, mens jeg på skærmen kunne se, at HOV, nu ar der da lige en ve.
Desværre var der lidt langt imellem mine veer, så JM der mødte ind om eftermiddagen - kl. 23 besluttede sig for at jeg skulle have ve-drop.
Det blev justeret op af a to omgange. Og da jeg ca. var 8 cm. åben, begyndte jeg at kunne mærke sådan en mærkelig, tryggende fornemmelse, der så var starten til de rigtige presseveer. 
Jeg havde hørt, at det skulle være rart at have presseveer, men det synes jeg bestemt ikke, Det gjorde SÅÅÅ ondt, da han skulle ud. Det sved og føltes som om at det hele sprang dernede.
Trods smerten var jegf heldigvis super god til at arbejde med mine veer. Så alt i alt tog det kun 20 minutter fra jeg fik presseveer og til at Zander var ude.
Han blev født den. 22/8-2011 kl. 22.08. - Lidt pudsigt, ik`!
Han målte 54 cm. og vejede 3610 gram. Han havde den smukkeste kulør, det fineste mørke hår, og så var han OVERHOVEDET ikke presset.
Det skal lige siges, at det er vores første barn, så er temmelig stolt af mig selv, fordi at jeg var rimelig hardcore, da han skulle ud at hilse på os.
Selvom det gjorde sindsygt ondt, er det det største, vi nogensinde har oplevet. Han er så fantastisk og vi er MEGET, MEGET stolte af ham.
Det var så vild en oplevelse, og jeg var allerede klar til at gøre det igen 3 uger efter. 
(Vi venter dog et par år med den næste, så vi kan nyde vores smukke, lille prins først.)
På mandag bliver Zander 10 uger. I mandags blev han målt og vejet af SP. Han vejede 6100 gram og målte 62 cm.
Han er MEGET bevidst i hans blik. Han smiler, pludre og fortæller rigtig meget, og for et par uger siden grinte han med lyd!! Når jeg synger for ham, er det som om, at han synger med, så det er såå skønt at hører på.
Det blev noget af en smørre, så nu vil jeg slutte af, og ønske alle jer andre august-mødre et STORT tillykke med jeres hver især lille, nye guldklump.
