Anonym skriver:
Sagen er den at jeg er taget hjem for at arbejde. I den sammen bygning ( dels nedenunder i kælderen og ved siden af) som vi har kontor, var der her til morgen blevet sprøjtet mod skadedyr.
Jeg opdager det først da jeg ankommer på arbejde, ved at nogle af dem som arbejder hos et andet firma, som holder til i samme bygning men på 2. sal, stopper mig på vej ind og siger den er helt gal, de er alle gået hjem grundet kvalme og svimmelhed, og har fundet ud af det skyldes der er sprøjtet mod skadedyr.
De nærmest forbyder mig at gå ind på mit kontor, "da det vil være farligt for mit barn", men jeg synes jo lige jeg er nød til at finde ud af hvad der foregår, så jeg går derind.
Der lugter ganske rigtig slemt på mit kontor/arbejdsplads og jeg henvender mig til en leder for at høre hvad det er for noget. Lederen er ikke vidende herom, så der bliver ringet til en vicevært, som bekræfter at der er sprøjtet her til morgen og at det skulle være ufarligt at opholde sig i rummet, som der er blevet sprøjtet efter 3-4 timer.
Jeg beslutter mig med det samme at jeg slet ikke ønsker at tage risikoen ved at blive der, da jeg er gravid. Jeg kører defor hjem med det samme (jeg kan arbejde hjemmefra)
Men jeg fornemmede en uforståenhed fra lederen.
Jeg aner ikke hvad der var blevet sprøjtet med, så jeg kan ikke søge på midlet for at be- eller afkræfte om det var det rigtige jeg gjorde.
Jeg synes derfor egentlig selv det var det rigtige, men hvad synes I andre mon?
Jeg synes, det er helt i orden, at du ikke vil tage chancen. Altså sundhedsstyrelsen fraråder jo alle midler på sprayflaske - vidst fordi det kan indåndes. Nu var det jo 3-4 timer siden, men lige som maling dampe ikke er godt, så var det jo tydeligt i din beskrivelse, at det kunne lugtes, så der kan jo stadig være noget i luften.
Hvis du fornemmede, at din leder ikke forstod din bekymring, synes jeg du skal tage den op. Netop forklare det du fortæller her, at du ikke ved, hvad den spray indeholder. Jeg kan da ikke forestille mig, at det er milde sager, når det skal slå noget ihjel. Og der er andre i bygningen, der faktisk har fået det dårligt!
Du skal lytte til din egen intuition, som du netop gjorde.