Hvorfor skal det være så svært?

Jeg er så skruk, som man overhovedet kan være! - og det er forfærdeligt!!! Min kæreste mener at der ikke skal ske noget før om 5-6 år og der er bare så længe når man allerede er pokkers utålmodig nu!

Har en veninde som er gravid, og jeg "udnytter" det måske lidt, for det er min undskyldning for at få lov til at gå og kigge på baby tøj, men det er stadig hårdt.. 

Hvad skal jeg gøre? Har I nogle gode råd til at få det til at virke knap så slemt? Eller er der måder hvorpå man kan få manden til at modnes hurtigere? :/

Jeg tror ikke man kan gøre noget for at få manden til at modnes hurtigere, det sker når det sker.

Nogle er klar til børn allerede i starten af 20'erne, og andre er først for alvor klar til at blive forældre når de er midt i 30'erne.

Det i kan gøre er til gengæld at snakke om hvordan i hver især har det. Altså ikke "Jeg vil bare så gerne have en baby" samtaler, men måske bredere snakke om hvad det er i gerne vil i fremtiden, hvordan i forestiller jer jeres liv sammen og hvad det er for ting der har værdi for jer.

Det kan nemlig rigtig tit være med til at skabe en større forståelse for den andens holdninger. Måske drømmer din kæreste om at i skal have hus og bil før i får en baby, måske har han et ønske om at i skal rejse ud og opleve verden sammen, eller måske er han bare ikke nået dertil hvor han er klar til at opgive sin personlige frihed.

Og måske har du ikke været god nok til at forklare ham hvad det er der gør at du ønsker dig en baby. Altså ikke AT du ønsker dig et barn nu (det har han sikkert forstået), men HVORFOR du brænder for det lige nu...

Ja, kunne godt være man skulle have sig den snak, men tror han allerede er træt af at høre om alt det. Det virker bare lidt uudholdeligt at vente.