Var i aldrig bange???

Hej

Det er meget nyt for mig at være gravid, det skete lidt ups, med et kondom der bristede. Det bristede nogle måneder for tidligt, men stadig det har stor betydning for mit studie, hvor jeg nu er nød til at indlægge en barsels periode på trods af at jeg var 2 måneder fra at være HELT færdig.

Jeg er selvfølgelig blevet ramt af voldsom graviditets kvalme, så meget at jeg har tabt mig over 10 kg på 4-5 uger.Og blev derfor sygmeldt i 2 måneder.

Jeg er bare så træt heletiden og følelses mæssigt rundt på gulvet. Noget på størrelse med en lime har overtaget kontrollen med mit liv og min Krop. Hvilket for en selvstændig pige, som mig er meget skræmmende..

Jeg vil virkeligt gerne have den lille, men jeg synes bare det er psykisk og fysisk hårdt for min krop lige nu!

Er bange for om jeg nu kan slå til, om jeg er god nok, om jeg bliver den mor jeg altid har ønsket jeg vil være??

Var i aldrig bange?

Lille mig..

Disse tanker havde jeg også første gang jeg var gravid, om jeg blev en god mor osv osv... Det er meget normalt at man tænker sådan... 

Graviditetskvalme er overhovedet ikke rart... Håber du kommer hurtigt over det... 

Jeg tror at det er fuldstændig normalt at være nervøs under graviditeten. Jeg glæder mig vildt meget, men er samtidig også nervøs for hvordan det kommer til at gå. Kan vi finde ud af at passe på sådan en lille én, hvad nu hvis han græder hele tiden og jeg slet ikke får sovet, hvad nu hvis der er noget galt, hvis han bliver syg, hvis parforholdet går i stykker o.s.v. o.s.v.

Jeg har også bekymret mig meget om alt, alt for mange plukveer som startede allerede i uge 18, så jeg har været bange for at føde for tidligt. Men da jeg blev scannet i uge 30 og alt stadig så fint ud, forsvandt den nervøsitet, og det har været en kæmpe lettelse. Derefter har jeg bare nydt at være gravid og sådan rigtig få lov til at glæde mig (er 36+4).

Du er meget tidligt i graviditeten nu. For mig blev det først sådan rigtig virkeligt meget sent. Og det er stadig totalt syret at tænke på at der kommer en baby ud om en måneds tid - det kan jeg slet ikke forholde mig til. 

Så ja - der er andre der har det på samme måde som dig. 

Anonym skriver:

Hej

Det er meget nyt for mig at være gravid, det skete lidt ups, med et kondom der bristede. Det bristede nogle måneder for tidligt, men stadig det har stor betydning for mit studie, hvor jeg nu er nød til at indlægge en barsels periode på trods af at jeg var 2 måneder fra at være HELT færdig.

Jeg er selvfølgelig blevet ramt af voldsom graviditets kvalme, så meget at jeg har tabt mig over 10 kg på 4-5 uger.Og blev derfor sygmeldt i 2 måneder.

Jeg er bare så træt heletiden og følelses mæssigt rundt på gulvet. Noget på størrelse med en lime har overtaget kontrollen med mit liv og min Krop. Hvilket for en selvstændig pige, som mig er meget skræmmende..

Jeg vil virkeligt gerne have den lille, men jeg synes bare det er psykisk og fysisk hårdt for min krop lige nu!

Er bange for om jeg nu kan slå til, om jeg er god nok, om jeg bliver den mor jeg altid har ønsket jeg vil være??

Var i aldrig bange?

Lille mig..

Jeg var meget bange , bange for om det nu var det rigtige valg, bange for om man bliver en god mor osv osv. Vores var heller ikke planlagt. 

Men ved du hvad? Når dit barn først er der, så slår moderinstiktet bare til, og på magisk vis så går det hele bare op i en større helhed. Jeg synes fx at amningen var mega uoverskuelig da jeg var gravid, men der går ikke ret lang tid før det føles som om at man har gjort det hele sit liv. 

Desuden var jeg også meget plaget af kvalme de første 20 uger, så jeg kunne ikke se megen glæde ved at gravid. Men det kom så småt da jeg begyndte at mærke hende sparke osv. 

Det du går igennem nu er en hel normal periode som man bare skal igennem .

 

Ja, de tanker tror jeg alle førstegangsmødre har i deres graviditet - jeg er i hvert fald en af dem 

Det lyder ikke rart med kvalmen. Håber du kommer hurtigt over det 

ååh jo, de tanker fløj konstant rundt i hovedet på mig under første graviditet

og ja nu her anden gang kredser tankerne os om man nu magter to bisser på en gang ovs.. og det er sikkert meget naturligt tænker jeg


Tanja og krøllen (7+4)

Anonym skriver:

Hej

Det er meget nyt for mig at være gravid, det skete lidt ups, med et kondom der bristede. Det bristede nogle måneder for tidligt, men stadig det har stor betydning for mit studie, hvor jeg nu er nød til at indlægge en barsels periode på trods af at jeg var 2 måneder fra at være HELT færdig.

Jeg er selvfølgelig blevet ramt af voldsom graviditets kvalme, så meget at jeg har tabt mig over 10 kg på 4-5 uger.Og blev derfor sygmeldt i 2 måneder.

Jeg er bare så træt heletiden og følelses mæssigt rundt på gulvet. Noget på størrelse med en lime har overtaget kontrollen med mit liv og min Krop. Hvilket for en selvstændig pige, som mig er meget skræmmende..

Jeg vil virkeligt gerne have den lille, men jeg synes bare det er psykisk og fysisk hårdt for min krop lige nu!

Er bange for om jeg nu kan slå til, om jeg er god nok, om jeg bliver den mor jeg altid har ønsket jeg vil være??

Var i aldrig bange?

Lille mig..

Min situation er godt nok ikke helt som din. Jeg har ikke været lige så syg, og baby var planlagt her.. Men jo. Jeg er bange hver dag Det er enormt stort at være ansvarlig for, at et andet menneske overlever og trives. Jeg tænker dagligt, om jeg kan finde ud af det. Om jeg kan huske alle de små ting, som man skal vide som mor. Men jeg prøver at sige til mig selv, at den kærlighed, omsorg og empati jeg besidder, vil give mit barn et fantastisk liv. Og at jeg har en fantastisk kæreste, hendes far, som er lige så dan. Men jo - Jeg har dage hvor jeg næsten kan få angstanfald og tænke: "FUCK! Er jeg rustet til det her???"

Tak, alle dem jeg har snakket med synes bare jeg overdriver totalt, og at jeg ikke behøver at være bange. Men rart at hører at det går over. Smiler lidt...

Jeg er 11 uger henne og kaster meget op, skal snart til scanning det glæder jeg mig meget til!

Er meget taknemlig over jeres svar...!

Anonym skriver:

Hej

Det er meget nyt for mig at være gravid, det skete lidt ups, med et kondom der bristede. Det bristede nogle måneder for tidligt, men stadig det har stor betydning for mit studie, hvor jeg nu er nød til at indlægge en barsels periode på trods af at jeg var 2 måneder fra at være HELT færdig.

Jeg er selvfølgelig blevet ramt af voldsom graviditets kvalme, så meget at jeg har tabt mig over 10 kg på 4-5 uger.Og blev derfor sygmeldt i 2 måneder.

Jeg er bare så træt heletiden og følelses mæssigt rundt på gulvet. Noget på størrelse med en lime har overtaget kontrollen med mit liv og min Krop. Hvilket for en selvstændig pige, som mig er meget skræmmende..

Jeg vil virkeligt gerne have den lille, men jeg synes bare det er psykisk og fysisk hårdt for min krop lige nu!

Er bange for om jeg nu kan slå til, om jeg er god nok, om jeg bliver den mor jeg altid har ønsket jeg vil være??

Var i aldrig bange?

Lille mig..

Ork jo

Men man vokser med oopgaven

Det skal nok komme og når kvalmen går over og du får din energo igen, så har du glemt alt om hvordan det er at have kvalme

Jeg havde ekstremt kvalme med min søn og endnu værre denne gang, men jeg havde da lykkeligt glemt det. Med min datter der var det ikke så slemt.

Men ja, der er ligepludselig noget andet der "tager over ens krop" og det kan godt være skræmmende.

Og jo, jeg tror de fleste gravide har haft en tanke omkring det samme. Om det nu kan gå og om man kan slå til.

Og JA, selvfølgelig kan du det

Pøj pøj med graviditeten

*Camilla 38+3, med nummer 3

Anonym skriver:

Hej

Det er meget nyt for mig at være gravid, det skete lidt ups, med et kondom der bristede. Det bristede nogle måneder for tidligt, men stadig det har stor betydning for mit studie, hvor jeg nu er nød til at indlægge en barsels periode på trods af at jeg var 2 måneder fra at være HELT færdig.

Jeg er selvfølgelig blevet ramt af voldsom graviditets kvalme, så meget at jeg har tabt mig over 10 kg på 4-5 uger.Og blev derfor sygmeldt i 2 måneder.

Jeg er bare så træt heletiden og følelses mæssigt rundt på gulvet. Noget på størrelse med en lime har overtaget kontrollen med mit liv og min Krop. Hvilket for en selvstændig pige, som mig er meget skræmmende..

Jeg vil virkeligt gerne have den lille, men jeg synes bare det er psykisk og fysisk hårdt for min krop lige nu!

Er bange for om jeg nu kan slå til, om jeg er god nok, om jeg bliver den mor jeg altid har ønsket jeg vil være??

Var i aldrig bange?

Lille mig..

Jeg er 30 år, gift, med fast job, barnet er 100% planlagt - og jeg er stadig skrækslagen 

Selvom min graviditet førløber ret normalt uden de helt store problemer, så mærker jeg den og efterhånden som tiden nærmer sig (jeg er 26+6 i dag) så bliver jeg ikke mindre nervøs ved tanken om at skulle være mor.

Så det er ganske naturligt og når ens krop konstant lader én mærke at man er gravid, så sætter det en hulens masse tanker og følelser igang - både de gode og de mindre gode...