Hej Tina,
Jeg læste også med i lægeromanen og kan kun sige, at jeg er meget enig i den måde som du og M har tacklet situationen. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor i har haft brug for en pause... Jeg har også selv flere gange haft lyst til at sige fra overfor min familie, men hver gang ender det med at jeg finder mig i det nok engang. Så jeg synes du har været modig.
Meen det er nu engang familie hvadenten man kan lide det eller ej, de vil altid være en del af dig og jeg tror ikke at der findes noget som en "lykkelig familieskilsmisse" og man skal afprøve alle muligheder inden det når så langt. Så må man vælge at være rummelig selvom det ikke lige er den følelse man umiddelbart har -et råd som vores præst gav til os bare om kærlighed dengang vi blev gift
Jeg håber at i finder ud af det igen, så i kan se hinanden ud over det rent praktiske med W og T, for de må vel også kunne mærke den spændte stemning mellem jer?
Kram og tanker herfra
Anmeld
