Kan nu melde mig ind her!

DAs mor skriver:

David var omkring 14 mdr... Han har sådan set aldrig reageret på det.

Og i dag er jeg sådan set glad for at han var så lille - det må være værre jo ældre de er ....

Jeg tror bare det handler om at fortsætte hverdagene som de hele tiden har været (hvis det er muligt) - det gjorde jeg i hvert fald. David var i øvrigt fra starten hver anden weekend hos sin far. Kan se når der har kørt diverse tråde om samvær at ved 1 år er anbefalingerne een overnatning, men det har altså fungeret fint med to her.

Og så vil jeg anbefale dig at få styr på alt det økonomiske; diverse tillæg, bligsikring, friplads (hvis du er berettiget til det) - når der først er styr på alt det har du mere overskud til at det andet

Tak  Har prøvet at få styr på de fleste ting idag.... Synes bare der er rigtig mange ting!

N&J skriver:

Jeg tror mere hun vil reagede på dig og dine følelser end at hendes far ikke er der, hun er ikke så gammel endnu, men er da ked af at du nu står hvor du står, du må skrive hvis du har brug for vejledning og hjælp til alt med det praktiske eller bare et kram.. 

What she said! 

Mia&Natashja skriver:

ja så skete det som jeg faktisk havde frygtet længe, Natashjas far flytter.. er helt på bar bund og aner ikke hvad jeg skal tænke eller gøre... Er igang med at kigge på alle de papirer min sagsbehandler har sendt mig, men synes fandme det hele er så uoverskueligt!!!

Natashja er 11 måneder, er der nogen der har eller har haft børn på den alder da i gik fra hinanden?! Tænker meget på hvordan hun mon reagerer....

Altså vi er van til at være en del alene, men ja hun kommer jo sikkert til at savne hendes far.. Eller tror i hurtig hun kommer ind i den nye rytme?!

Jeg først give dig et KÆMPE

Jeg har selv været igennem det. Det var godt nok mig der gik fra faren dengang, da min søn var 1½ år.. men det var dælme svært! Virkelig svært. Og jeg kæmpede med den dårlige samvittighed meget MEGET længe..

I dag er jeg virkelig lykkelig over det valg jeg tog dengang. Jeg er glad for at min søn ikke var ældre, for han kan ikke huske det. Men jo, han lod sig da mærke med det, trods han kun var 1½ år.. han virkede forvirret og virkede bange for at mor eller far forsvandt for evigt hvergang vi afleverede ham til hinanden.. der gik nogle måneder før det blev helt normalt for ham og nu ved han godt at mor og far altid kommer igen hver gang vi går fra ham. Jeg synes selvfølgelig det er synd at han har været nødt til at tilpasse sig sådan, men det er klart til det bedste

Jeg har fået en meget meget bedre mand nu, og et super godt forbillede for min søn.

Ønsker dig al held og lykke og medvind og opløft i fremtiden!

Nu ved jeg ikke hvor tæt et forhold din datter og hendes far har.

Men min søn mistede sin far da han var lidt over 1 år, han har reageret meget på det, og været meget ked af det, især når han så billeder af ham.
Ved godt det ikke er samme situration med håber du kunne bruge det.