Hej alle skønne baby.dk mænd og kvinder ! 
Ja, her på det sidste har jeg kun lige haft overskud til septembermødregruppen, men nu synes jeg det var tid til en opdatering.
D. 25/8-11 var jeg til jordemoder, hvor hun pludselig var i tvivl, om lillemanden nu også vendte som han skulle. Derfor sendte hun mig videre til en scanning på Hvidovre hospital. Desværre kunne de bekræfte, at han lå med numsen godt nede i bækkenet.
D. 26/8-11 efter scanningen blev han forsøgt vendt, dog uden held. Det var en virkelig voldsom og ubehagelig oplevelse. Da bassen var en stor en af slagsen, mente de ikke, at det var forsvaligt, at jeg fødte selv og jeg fik derfor tid til PKS
Jeg var helt tudefærdig og slet slet ikke klar på, at jeg ikke "måtte" føde selv.
D. 30/8-11 var vi til noget informationsdag, for at høre om kejsersnit, bedøvelse og alt hvad det indebærer.
D. 5/9-11 var så dagen, hvor min "lille" basse skulle ud!
Vi kom ud på hospitalet kl 10, hvor vi blev omklædt og sat til at vente. Grundet AKS og forsinkede patienter, var der en del ventetid. Ikke godt at få at vide som fastende højgravid
Men sådan er virkeligheden bare nogle gange.
Kl. 11.30 skulle vi have været inde til kejsersnittet, men ventede stadig.
Kl. 12.15 ca kom vi endelig videre og skulle tale med en narkoselæge. Og herefter blev vi sendt ind på operationsstuen. Og HOLD DA OP en forvirring
Der var en 9-10 mennesker - læger, sygeplejersker, jordemødre og alt muligt andet. De bøvlede en del med at få stukket mig, så jeg følte mig lidt som en nålepude. Efter 3 stik i den ene hånd, lykkedes det dem at lægge venflon. De stak heldigvis kun 1 gang i den anden. Så var det lokalbedøvelse i ryggen der bøvlede, som jeg fik af 2 omgange. Og som om det ikke var nok, havde de også vrøvl med at få lagt spinalbedøvelsen 
Efter lang tids moslen rundt fik de endelig lagt bedøvelsen og lagt mig til rette og kl 13.15 blev vi forældre til den dejlige Benjamin! 


Efter kort tid vrælede han - og så vrælede jeg
Han blev en dejlig stor basse på 4330 g og 53 cm. 
Den første dag, var voldsom ambivalent - vi var blevet forældre og var lykkelige, men jeg var dårlig, dårlig, DÅRLIG! Jeg kunne ikke bevæge mig i flere timer og var derudover ufattelig træt og kastede op nonstop 
De første dage har derfor været rigtig hårde og en stor omvæltning, men det bliver bedre og bedre for hver dag!
Det er helt fantastisk at blive mor og man forstår slet ikke, hvordan man kan elske sådan et lille væsen så højt, fra første øjekast
Kram fra en stolt og "lidt" hormonel/følelsesmæssig ustabil MOR!

OBS: Lidt halvblodige billeder