Jeg vågner den 16 august på min terminsdato med ondt i maven.. Men tror det er snyd, da jeg allerede føler jeg er gået over tid (fødte 2 dage før tid første gang
)
Og jeg har haft rigtig mange plukveer og et par enkelte der føltes som rigtige veer over de sidste 14 dage.. Så siger intet til min kæreste, og sætter slet ikk næsen op efter at der skal ske noget. Får min kæreste og datter op, og hende og jeg går nedenunder og spiser morgenmad. Jeg får mere ondt i maven under morgenmaden, men tror egentlig mest at jeg skal på toilettet. Så da Kasper kører Sasha i dagpleje går jeg på toilet og så op i seng for at sove videre.. Oppe i sengen kan jeg godt mærke at det gør mere ondt, men slet ikke ligesom første gang. Jeg kigger på klokken for evt at kunne tage tid. Kl er lidt over 8. Jeg står op fordi jeg gerne vil i bad i tilfælde af at der snart sker noget. Idet jeg rejser mig op, hoster jeg og så vælter det bare ud med blod. Ud over sengen, ned af benene og en kæmpe pøl under mig. Tænker fuck, men blir egentlig ikke nervøs. Ringer dog til Kasper for at høre hvor langt han er. Og kan heldigvis høre han er lige udenfor vores dør. Han stikker hovedet ind og spørger om det er nu. Og jeg ber ham om at komme op så han kan se for sig selv. Han stivner over alt det meget blod, og spørger om jeg selv kan gå ned i badet. Jeg får bakset mig derned, og spørger ham om han ikke er sød at ringe ud til fødegangen og lige spørge hvad vi skal stille op. Hun ber om at tale med mig, og jeg forklarer hende hvad der er sket. Og hvordan det gik sidst (fødte på 7 timer) Hun ber mig om at ligge mig ned og så sender hun er ambulance. Jeg når ikke engang at komme ud af badet og redt mit hår eller noget før den kommer efter mig. Da vi bor på 2 og 3 sal spørger de om de skal bære mig ned, men det ser jeg inden grund til. Vi bor lige om hjørnet fra sygehuset af, så vi er der i løbet af et minut. Og jeg synes ærlig talt at det er smule flovt at komme på den måde. Da jeg kommer op på fødegangen møder jeg Maria, som også er min jordemoder resten af fødslen. Hun undersøger mig og fortæller at jeg er 2 cm åben og har 3 cm livmoderhals
tilbage. Jeg tænker puha så kommer det til at trække ud det her. Kasper spørger om han skal ringe til Lotte, hans søster. Og jeg siger at det må han gerne, men at hun ikke behøver skynde sig, da det nok kommer til at tage lang tid endnu. Jordemoderen spørger ind til smertelindring eller andre ønsker, og jeg siger at jeg på nuværende tidspunkt ikke vil have noget, men at jeg meget gerne vil i badekar. Hun flytter mig ind på stuen ved siden af, hvor der er et badekar. Men da jeg fortsat bløder meget må jeg ikke komme i det. Jeg spørger efter en klyx, og den må jeg heller ikke få, fordi hun skal holde øje med hvor meget jeg bløder. Mine veer har siden jeg ankom væltet ind. Havde måske 20-30 sek mellemrum imellem dem. Hun går med til at give mig en klyx, og sender derfor Kasper og Lotte udenfor. Hun undersøger mig inden hun gir mig og spørger om ikke jeg har pressetrang. Jeg har svært ved at overskue hvilke smerter der er hvad og siger at det kan da godt være. Hun kalder på Kasper og Lotte, og siger at de godt kan komme ind, for nu skal jeg til at føde. Jordemoderen holder en kant tilbage oppe i mig, og hjælper mig med vejrtrækningen. Efter et par presseveer kommer hovedet ud, og jeg råber at det gør pisse ondt
En presseve mere og så er han ude. Han kommer op på maven af mig og vræler en enkelt gang, men derefter ligger han egentlig bare og kigger. Kl er nu 10.45. Efter 10 min føder jeg moderkagen og hun er bekymret for de store mængder blod, så hun tilkalder afdelingslægen som kommer og scanner mig. Umiddelbart ser alt ud som til skal, og efter grundige undersøgelser af moderkagen konstaterer hun at den er hel, og der ingen grund til bekymring er. Hun bedøver mig da hun skal til at sy mig, og av for helvede!! Jeg ligger med benene i de der stigbøjler og ryster af kulde. Min krop er så nedkølet efter sådan en hård omgang, og jeg er slet ikke i stand til at varme mig selv op. Men på trods af div varmetæpper lykkedes det ikke. Det tar hende laaang tid at sy mig. Og på et tidspunkt siger hun, nu ved jeg godt at jeg ikke blir særlig populær, men jeg blir nødt til at mærke om jeg har syet igennem, og så stikker hun en finger om i røven af mig. Igen av for helvede. Da hun til sidst er tilfreds med syningen får hun pakket mig ind, og jeg får lov at være i fred. Kasper og Lotte sidder med Samuel, og jeg ruller mig sammen og gemmer mig under dynen. Jeg har mistet omkring en liter blod, men hun siger at hvis jeg meget gerne vil hjem, så er det i orden. Og det vil jeg gerne, jeg vil bare gerne hjem til Sasha. Efter et par timer kommer hun igen og vejer og måler ham. 4414 gr og 55 lang. Vi blir udskrevet efter jeg har tisset af mig selv. Det var en rigtig hård omgang. Og hun forklarer den voldsomme blødning med at min krop simpelthen ikke kunne følge med den hurtige fødsel. Og til sidst et billede af Samuel
