Jemion skriver:
Det startede d. 5 september kl 07:30 hvor jeg ringede til svangregangen da jeg havde nogle smerter der sad i lænden og fortil og træk ned i benene og jordemoderen mente det var veer hvor jeg måtte fortælle hende at jeg ikke kunne tage tid på det da det var en konstant smerte så vi blev bedt om at komme derind til et tjek.
Kl 08:00 kører vi mod Hillerød og der begynder mine smerter at komme med 5 min mellemrum og begynder at gøre en del mere ondt så manden og jeg blev hurtigt enige om at det nok var veer. Heldige som vi nu engang er ender vi med at sidde i kø pga vejarbejde hvor heldig har man lov til at være at sidde i kø med veer...!!!
Da vi når til Hillerød er der absolut ingen p-pladser så en tur der normalt varer 25 min blev lige pludselig til 1½ time før vi stod på svangregangen.
09:30 bliver jeg indlagt på svangregangen og ligger med CTG-måler i 1 times tid bliver derefter undersøgt og de konkludere at jeg er 2 cm åben
10:45 bliver vi sendt ud i venteværelset og sidde og vente på vi bliver hentet af en jordemoder som skal følge os over på fødegangen.
12:00 kommer en jordemoder og giver mig et skud morfin da de ikke vil sende mig hjem med så stærke smerter og får besked på at sove så manden kører hjem og henter min mor imens jeg slapper af.
21:00 Bliver jeg tjekket til igen og bliver undersøgt og er stadig kun 2 cm åben, der snakker de så om at sende mig hjem da der ville gå lang tid før der skete noget. Vi blev så enige om at manden og jeg blev indlagt på en nedlagt fødestue og fik behandling som om vi var "gået hjem" så de ville ikke tjekke os med mindre vi hev i snoren. Jeg får endnu et skud morfin og 2 pamoler da jeg har mange smerter og allermest brug for at have min mand og mor hos mig men min mor smider de hjem. Følte det bare som et slag i maven at de slet ikke lyttede til mit ønske om at have hende der ved min side når vi nu alligevel var "gået hjem". 
D.6 september kl 01:00 vågner jeg i så store smerter at hver bevægelse gør ekstremt ondt, vækker manden og ber ham om at hive i snoren, ind kommer den dejligste jordemoder som først giver mig en fantastisk vejrtræknings øvelse for at styre veerne og derefter undersøger mig og siger "Søde skat jeg kan sørme godt forstå du har ondt du er 8 cm åben, du skal på fødegangen nu!!! Mit ansigts udtryk var nogenlunde lign det her. 
Manden skynder sig at ringe til min mor og fortæller at hun skal skynde sig at hoppe i en taxa da jeg altså var 8 cm åben nu!!
02:30 står vi på fødestuen, jordemoderen siger at hun sagtens kunne tage vandet nu men hvis min mor skulle nå at være med skulle jeg holde ud lidt endnu så jeg får en sækkestol op på briksen som jeg ligger på maven hen over og får lattergas får at dulme veerne lidt. Den lattergas var guld værd!!
03:00 kommer jordemoderen en elektrode på hovedet af lillemanden for at holde bedre øje med ham.
03:30 bliver jeg undersøgt igen og er nu 10 cm åben og hun tager vandet.
03:50 Får jeg begynder at få pressetrang og må presse med på dem. Jeg har aldrig i mit liv prøvet noget så hårdt og havde aldrig forestillet mig hvilken smerte jeg skulle igennem. Men men alt er glemt lige så snart guldet ligger på ens mave.
04:25 Bliver jordemoderen nød til at klippe da lillemandens hjertelyd faldt.
og kl 04:26 kommer lille Noah-Elias til verdenen 
Han vejede 3330 gram og var 51 cm lang og han scorede 10 på apgarscoren efter 5 min
Han er fuldstændig helt og aldeles perfekt og al ventetiden værd. Vi er begge helt forelsket i vores lille mirakel og nyder hvert sekund af forældreheden.
Hvor fin han er, også IRL
Måtte bare lige sige hej, da jeg jo uden tvil kunne genkende dig
Og stort til lykke med lille Noah-Elias
*Camilla 38+2
Anmeld
