Puha. Det er ved at være lang tid siden jeg har været herinde sidst.
Sidst var alt en dans på røde roser.
Og så blev jeg syg.. MEGET syg. Jeg har været ved at miste livet ikke bar en gang, men 2 gange...
Jeg har siden 2 uger efter Marcus fødsel haft nogle meget kraftige smerteanfald i ryggen. Dette gik jeg selvfølgelig til lægen med som sendte mig hjem med beskeden: "gå hjem og tag to panodiler og hvil dig!"
Bum bum.. Som sagt så gjort. Men smerterne fortog sig ikke, og blev til sidst så stærke at jeg kastede op.. 
Nå.. Flere smerteanfald, og mig til lægen igen igen hvor jeg fik samme besked hver gang. Jeg tror jeg har været til lægen op til 8 gange i alt med de samme smerter, hvor jeg hele tiden fik samme besked. "gå hjem og tag to panodiler og hvil dig"
Nå.. En nat vågnede jeg så med de samme smerter og tænkte bare: Nu skal det sku være løgn.. Så jeg fik min bedre halvdel til at ringe til vagtlægen og fik ham så til at forklare den her kære læge det hele.. Og gud hjælp mig om jeg ikke fik samme besked igen.. Hvor han så fik at vide at panodiler altså ikke tog smerterne, hvortil svaret var: "jamen hvad vil du have jeg skal gøre"..
Smerterne går så væk igen i løbet af de tidelige morgen timer. Men sørme om de ikke kommer igen i løbet af formiddagen, og mig som ikke gider ringe til lægen IGEN ringer så i stedet til min mor og høre om hun ikke vil hente den lille, for jeg har fået de her kære smerter igen.
Vi snakker så sammen en gan i timen (læs: jeg ringer en gang i timen, både af bekymring for min lille baby som på det her tidspunkt kun er 2 mdr gammel og fordi at mine smerter bare bliver værre og værre og værre.. ).. Til sidst går jeg i panik fordi jeg nu ikke kan trække vejret særlig godt mere.. Og det ender med at jeg igen ringer til min mor som står i min hoveddør efter 5 minutter.. På det her tidspunkt, altså kun 5 min senere, ligger jeg på mit badeværelses gulv, i mit eget opkast (ja undskyld detaljerne) og kan ikke bevæge mig pga smerter der nu er trukket om i brystet. Min mor går så i panik, og får ringet til lægen som nu siger at han vil henvise mig til en fys.. Denne kan jeg først komme til om mandagen (og vi har fredag på dette tidspunkt), det kan hun jo ikke bruge til noget og hun ringer så til en ambulance... Babu babu det går og de ankommer lidt efter hvor de får mig smidt på en båre og ud i bilen, hvor der kommer en læge dims som får hele historien og han får sprøjtet noget smertestillende i mig SOM VIRKER 
Nå.. Babu babu det går til vejle skadestue som får mig undersøgt og de konstatere så efter nogle timer galdesten.. Bum bum.. Jeg overnatter på veje sygehus og bliver sendt videre til Kolding som skal operere mig.. Det gør de så, og får en masse sten ud af galdeblæren, og vil fjerne blæren også men dette kan de IKKE.. For sørme om jeg ikke har fået bugspytkirtel betændelse.. Og det var så slemt at jeg blev MEGET MEGET syg og var den ene %del der kunne ha mistet livet..
Idag har jeg næsten ingen bugspytkirtel tilbage, jeg har været åbnet et par gange, dels får at få lagt diverse dræn (havde 4 stk i maven), og dels for at få fjernet dødt væv i maven.. De var bange for at jeg ville få sukkersyge (det har jeg så heldigvis ikke fået) og de har som sagt tidligere været bange for at miste mig et par gange..
På sygehuset har jeg haft ikke mindre end 4 epiduraler i ryggen.. 2 af gangen.. Det gør forresten temmelig nuller at få lagt.. 4 dræn der lå i et par dage, en masse andre dræn for at fjerne betændelse, har haft sonde fordi jeg ikke spiste, de har ophængt væske til mig fordi jeg ikke drak samtidig med at jeg havde 40 i feber (ikke en god kombi), jeg har levet af morfin i 2 mdr, så nu skal jeg trappes ud (har en uge tilbage på metadon) og det aller aller aller værste.. Jeg har skulle undvære min baby i de knap 2.5 mdr jeg var indlagt. Selvfølgelig tog far ham med på besøg, men det er bare ikke helt det samme når man ikke selv kan sidde og lege og hoppe og hvad ved jeg med ens lille guldklump.
Idag er han 5 mdr gammel, det er 3 uger siden jeg er kommet hjem, og hvor er han dog bare blevet stor.. 7800gram og 69 cm.. En stor baby.. Han kan både spise grød, frugtmos og kartoffel mos (som han ikke er særlig vild med), han hopper og danser og fiser rundt i hans gåvogn. Han ruller om på maven, men har ikke rigtig fundet ud af at komme tilbage hvilket resultere i et hyste anfald. Den knægt kan jo alt muligt. Han er lige ved at få tænder..
Og alt det er jeg gået glip af pga en inkompetent læge der mente at en 21 årig ikke burde få galdesten, selvom jeg gentagende gange var der med de samme smerter.. Lægerne på sygehuset siger at den lange indlæggelse uden min søn kunne ha været undgået HVIS lægen havde reageret noget før og sendt mig videre, da mange galdestens anfald starter med kraftige smerter i ryggen, sjovt nok lige bag galdeblæren..
Det er godt nok blevet meget langt, men havde lige brug for at komme med historien, da det for mig er meget vigtigt at få ud af hjertet, det vejer MEGET tungt at ha skulle undværet min lille (efterhånden STORE) Marcus.
