Jeg kunne forstå på den tråd, der kørte herinde om åbenhed omkring behandling, at mange af jer har gode erfaringer med at fortælle familie, venner og kolleger, at I er i behandling.
Vi har indtil videre holdt det til den helt tætte inderkreds, men jeres indlæg fik mig til at genoverveje, om ikke vi burde indvie mere af vores vennekreds i vores situation.
Jeg fik talt det igennem med manden med det resultat, at han indvilligede i, at jeg kan fortælle det, hvis der kommer en anledning - f.eks. hvis nogen spørger til, om vi ikke snart skal have børn, eller om jeg er ked af noget osv.
Jeg har nu sagt det til to af vores venner, og reaktionerne har udelukkende været positive. De har lagt op til gerne at ville tale om det, hvis jeg har behov, de deler ud af deres egen erfaringer og har ikke "snaget" eller (7-9-13) er kommet med dumme kommentarer.
Jeg er super glad for, at vi nu er åbne omkring vores forløb - det letter, at det ikke er "en hemmelighed", noget fordækt der skal gemmes væk. Jeg vil derfor takke jer herinde for, at dele ud af jeres erfaringer og derigennem få overbevist mig om, at det kan være rart at være åben omkring det at være BIB'er. Det har helt sikkert været den rigtige beslutning for mig


Louise
Anmeld