og trænger nok til lidt moralsk opbakning..
Min søde datter på snart 7 mdr sover jo i vores seng, det har som sådan ikke været et problem og er det heller ikke altid nu. Men som i nat, hvor hun fra hun blev lagt kl 20 og frem til 23 hvor jeg gik i seng, var vågen 3 gange for at få patten- ja undskyld sproget- Og frem til kl 00. lå hun nærmest suget fast på mig fik jeg altså nok!
Hun vil ikke bruge sut, og bliver skrup hys hvis jeg giver hende den. Jeg har meget svært ved at få hende til at sove andre steder end hos mig med patværket i munden, og jeg er efterhånden SÅ træt af det. Især som nu hvor min store pige er syg og også er hjemme og vil mig, hvad er fuldt forståeligt.
MEN, 4! stive timer i nat piger! Og hun skreg og skreg, jeg prøvede at trøste, gå med hende, ignorere hende og synge for hende! Det gør det ikke bedre at manden ikke er til nogen hjælp- " skal det være nu"? er hans ? i nat, jeg var ved at eksplodere! Hun har også sin seng stående som hun har brugt, men ikke meget, og den lagde jeg hende også i, men det gjorde intet bedre
Det endte med at manden og min store pige som er syg, gik på sofaen og jeg så havde lillen liggende i sengen, men væk fra patten, så jeg lige kunne have hånden hos hende. Der gik jo så noget tid før hun faldt til ro, jow da tvet blev tændt lå hun og kiggede på lyset Da jeg slukkede brokkede hun igen.. Nårh men kl 4.30 ca sov vi.. Det er da ikke normalt at være SÅ ked og stædig...
Men her til formiddag skulle jeg så prøve igen... Samme cirkus, og 2,5 time senere sover lillen.. OG mit hjerte bløder.. MEN jeg bliver også nød til at have tid med min store pige- som snart bliver tre, så stor og stor-Hun behøver mig også.. Da lillen endelig sov kunne jeg være til stede og storepigen NØD opmærksomheden..
Det er rodet det her, men håberi forstår.. Min mand er en GOD far som virkelig er god til storepigen, men lillen hænger SÅ meget på mig pga mad osv..
Jeg er bare ked af at hun skal være så ked så længe.
