Bshizzle skriver:
Aller først en kæmpe krammer skal du ha.. 
Det er altid svært lige i starten... og som du selv skriver så er det trykheden der nok plager dig og den usikkerhed med at bo alene første gang og så lige med 2 små børn..
Jeg har selv stået alene med en dreng på 1 år og måtte bo i et stramt budget uden job eller dagpleje..
Og et KÆMPE savn til at ha en mand ved min side..!!
Men tro mig.. det blir lettere.. giv det tid og nyd noget af den tid du evt har savnet da du var sammen med faderen til barnet..
Jeg kom hurtigere videre ved at droppe nogle af mine venner ( fælles venner med Xen..) og besøge min familie samt nogle af de veninder som altid stod ved min side eller som jeg følte jeg ikke så nok..
Bare det at få tankerne væk og få noget positivt ud af det er en rar følelse.. 
Samt så fik mit barn en mere glad og smilende Mor som gav dobbelt så mange kram og kys i hverdagen
Kom videre... drop fyren og veninden..
Skriv endelig hvis du har brug for at lette hjertet. 
mange tak for de søde ord...
det er mega rat at høre fra andre hvordan det er gået dem...
det er klart den trykhed jeg kommr til at mangle og så den kære usikkerhed kan jeg nu klare at være alenemor til 2 kan jeg slå til....
og ja så finder man ud af hvem der er de rigtig venner og hvor meget ens familie enlig betyder..
ved ikke hvad jeg skulle gøre uden de rigtig venner og dem... og så de kære ord her ind
Anmeld