Så, nu er det tid til at lave en ordentlig opdtatering til alle jer skønne mennesker der har fulgt med de sidste par dage...
I går til igangsættelsessamtale, fik vi jo at vide at vi kunne prøve at ringe ind her til morgen, og MÅSKE få en tid til igengsættelse med stikpille i løbet af dagen - men vi skulle ikke regne med at det kunne lade sig gøre før fredag...
Hele natten vendte og drejede jeg mig... har faktisk stort set ikke sovet i halvandet døgn på nuværende tidspunkt.
Mit hovede kunne slet ikke rumme al den usikkerhed omkring denne hersens igangsættelse, og jeg var meget bekymret for at de ville lade mig gå tiden ud, og jeg skulle føde alt mens min far ligger på operationsbordet til en temmelig risikabel operation... plus knægten åbentbart syntes at lige nøjagtig i nat var det tid til at træne kickboksning.
Anyway, jeg gav op kl 5 i morges og satte mig til at lave noter omkring alle de argumenter jeg ville komme med, hvis de afviste mig da de ringede. Min første og bedste note viste sig at være at jeg ville ringe op og lyde som om at jeg havde en fast aftale til igangsættelse i dag.
Som tænkt, så gjort. Jeg ringede ind, og spurgte som det mest selvfølgelige i verden hvornår de ville have ig ind til igangsættelse i dag. "Bogen" (aftalebogen hvor de skriver planlagte opgaver ind) var så åbentbart ude at gå en tur lige dér, så hende der tog tlf sagde bare at vi skulle komme hurtigst muligt.
Jeg tror aldrig at jeg har taget et bad og er kommet i tøjet så hurtigt før! 15 min, og så var vi ellers på vej... (var smadder bange for at de nåede at se i den der famøse bog, og vurdere at de ikke havde tid alligevel).
Vi ankommer til fødegangen på Holbæk sygehus kl 9:15, og bliver efter relativ kort ventetid modtagen af en meget sød jordemoder. Hun kører den første CTG, og alt ser fint ud. Herefter undersøger hun mig indvendigt, og er meget sød og forsigtig. Der er ingen fremgang siden hindeløsningen i går, stadig 2-3 cm livmoderhals og kun 1 finger åben. Hun lægger stikpillen op, og kører en ny CTG.
Efter 40 min kikker hun ind til os, da hun er meget obs på min bækkenløsning, og at det ikke er rart at ligge så længe. Hun er ikke helt tilfreds med CTGét, lillemanden snorksover tilsyneladende, og de vil gerne se lidt mere aktivitet. Eftersom vi havde så travlt med at komme ud af døren at vi hverken nåede at få vådt eller tørt, får vi lov at tage ned i byen og finde lidt morgenmad og strække benene, mod at vi kommer tilbage og får lavet en ny måling. Klokken er nu 10:30.
Kl 12:00 er vi tilbage, og der køres en ny strimmel i 30 min som ser fin ud. Den søde JM spørger om jeg har mærket nogen effekt af stikpillen endnu? Jooooeh altså, de der plukkeveer der spænder noget, er der da lidt flere af, men det er ikke noget der gør ondt.
Vi får lov at køre hjem, og jeg når at hvile mig ca en time, inden vi skal ind til ny CTG og undersøgelse. Vi er på Holbæk sygehus igen kl 16:00, og der er noget ventetid, så får først sat CTG på kl 16:50. Efter de famøse 30 min kommer JM ind, og fortæller at der da godt nok er godt gang i de veer der, og at vi måske allerede nu kan tage vandet med den fart jeg tilsyneladende har på. Bliver lidt overrasket, da vi tidligere fik stillet i udsigt at det nok tidligst kunne lade sig gøre i morgen tidlig.
Hun undersøger mig indvendigt (AUUUUUH), og må desværre æde sine ord i sig igen... Stadig 2 cm livmoderhals, kun 1 finger åben men tilgengæld synes hun livmodermunden var fint blød. Hun vælger at ligge stikpille nr to, og kører en ny CTG.
Da hun kommer tilbage efter 30 min, spørger hun ind til om jeg har mærket effekt af stikpillen endnu. Det synes jeg nu ikke rigtig jeg har. Hun konkluderer så efter at have set på kurven, at mine veer nu kommer med 15 sekunders kortere mellemrum end inden stikpille nr to-ganske positivt.
Jeg får et armbånd på, da jeg åbentbart nu er officielt indlagt, men vi får lov at tage hjem og se tiden an kl 18:30. Vi beslutter at tage ud og spise noget aftensmad inden vi kører hjem. På vej til restaurenten synes jeg at det begynder at murre lidt i lænden og den nederste del af maven, lidt som menssmerter. Samtidig spænder det stadig med jævne mellemrum i maven (det JM kaldte veer).
Den der murren holdt dog op da vi havde fået lidt at spise... Nu er vi hjemme, og jeg mærker stort set kun veerne som spændinger i maven, det er lidt ubehageligt, men ikke smertefuldt. Indtil videre gør det mere ondt når jeg har menstruation...
Pt er vi hjemme, og jeg tror snart jeg vil krybe under dynen med en varmepude, og stene en masse serier i håbet om at få lidt søvn i løbet af natten... Er ikke overbevist om at det kommer til at lykkes, for selvom jeg er tæske-træt, er jeg jo også smadder spændt og adrenalinen pumper. Det tager jeg nu ikke så tungt, er bare lykkelig for at der er ved at ske noget, og at vi er på vej mod målet.
HVIS veerne begynder at bide eller vandet går, har vi fået besked på at tage ind til FG igen... PT går det nu ganske stille og roligt, og det passer mig egentlig ret godt. Håber så bare at de kan og vil tage vandet i morgen formiddag, og at der derefter kommer skub i tingene.
Puha, nu blev det vist lidt langt 
Igen, tusind tak for alle de skønne opmundrende ord, vestøv, varme tanker og gode råd. I aner ikke hvor meget det har betydet og betyder!
Jeg håber snart at kunne vende tilbage med en fantastisk fødselsberetning
Kærlige hilsener og tanker til jer alle
fra Janne
