Til jer, der har fulgt lidt med.. Angående jeg har været inde og få kørt strimmel flere gange sidste uge pga. babys for hurtig hjertelyd og selv er blevet checket i hoved og røv..
Alle har været mega søde gennem hele forløbet, men har også følt mig frustreret, fordi der ikke rigtig er nogen der har informeret mig ordentligt om, hvad de egentlig var ved at undersøge, og hvad de ledte efter. Og den ene der siger det er ok med hurtig hjertelyd, og den anden der siger, at det ikke er så sundt for baby.
I dag skulle jeg have taget flere blodprøver, fordi mine prøver torsdag viste, at mit blodprøvetal var lidt for lavt. Havde fået at vide de ville ringe i løbet af dagen, men her lidt i 17 havde jeg stadig intet hørt, så besluttede mig for at ringe ind. Jordemoderen fik en læge til at ringe mig op med resultaterne:
Alt så fint ud. Og hende lægen var SÅ sød! Hun spurgte mig sådan ind til hvad planerne var for videre forløb osv., og jeg måtte sige, at jeg ikke anede noget som helst, og knap nok anede hvad det var de forsøgte at undersøge. Og hun var virkelig venlig, bliver helt rørt ved tanken

Hun forklarede mig alt om hvad de havde checket og hvorfor, og talte om, at fordi de ikke kunne finde nogen åbenlys årsag til babys hjertelyd, så havde de ledt efter, om jeg personligt fejlede noget, som kunne påvirke den. Hvilket jeg ikke gør. Hun fik forklaret og fortalt en masse, og så sagde hun, at hun synes vi skulle booke en ambulant tid til mig onsdag, hvor jeg kan komme ind og få kørt en strimmel mere og lige få sådan en opsamling på forløbet med en læge, så jeg ikke skal gå og være total forvirret. En sekretær ringer i morgen med et klokkeslet

Det var virkelig dejligt at snakke med hende, for jeg har virkelig været rundforvirret hvad angår hele forløbet, og hvad de har ledt efter, samt hvad der evt. kunne være galt med baby. Og hun var meget forstående overfor, at jeg havde brug for afklaring.
Så næste skridt er at se, hvad de siger på onsdag, men umiddelbart er både baby og jeg raske