Min fødselsberetning, har brugt de papir vi fik fra sygehuset, da man glemmer meget utroligt hurtigt. 
De ønsker jeg havde før fødsel, kun mig og rasmus skulle være sammen ved fødslen og jeg skulle føde i vand. Men fandt hurtigt ud af man ikke kan planlæge tingene.
Jeg vågnede kl. 8 og kunne først ikke mærke noget, efter at jeg har været op i 10 min syntes jeg at jeg kan mærke at der siver vand ud, først troede jeg at det ikke var noget men da der går en halv time og det bliver ved, bestemmer jeg mig for at ringe ud til fødegangen lige for at høre om det er normalt. 
De siger så de gerne vil have mig ind til et tjek, så ringer til min kæreste Rasmus og siger at vi lige skal en lille tur på fødegangen til undersøgelse. Kl 12 kommer vi ud til fødegangen, her bliver jeg undersøgt og får at vide at det er vandet der siver og at jeg er 1 cm åben, jeg får påsat en ctg som viser at lillemanden har det godt og at jeg har nogle små veer som jeg ikke kan mærke. Jordmoderen massere så min livmoderhals for at hjælpe det lidt i gang, da hun havde gjord det begyndte der at komme blod og endnu mere fostervand. De spørger om jeg vil have noget vestimulerende drop så jeg kan få nogle ordentlige veer, men at jeg så skal have ctg på og derfor ikke kan komme i vand. Da jeg jo gerne vil føde i vand siger jeg om jeg ikke kan vente og se om mine veer kan komme af sig selv, jeg får så besked på at vis han ikke er ude efter der er gået 18 timer efter vandet er gået skal jeg have penicillin, så vi aftaler at jeg ringer ind kl 18 for at fortælle om jeg selv har fået veer, eller om hvad vi skal gøre. 
Mig og manden kører af sted, og jeg tager med ham på arbejd så jeg har noget at lave (han kører pakker ud), dagen går og jeg kan stadig ikke mærke nogen veer. Kl 14 er han færdig med at kører pakker, så jeg bliver sat af hjemme, og han kører til Lemvig for at hente vores datter som har sovet hos sin faster og fætter. Jeg begynder at pakke de sidste ting, og gør klar til at vi snart har vores lille prins med hjem. Kl 16 kører manden og vores datter ud til min mormor da vi er inviteret til aftensmad, og jeg bestemmer mig for at gå ud til dem for at se om jeg kan få de længe ventede veer (der er 2-3 km). Jeg kommer der ude, og kan stadig ikke mærke noget, så er ved at være rigtig meget utålmodig, og kan mærke at jeg også er lidt ked af det da jeg kan fornemme, at det ikke bliver den fødsel jeg har ønsket. 
Kl.17 ringer vi til sygehuset, her aftaler vi så at vi kommer ud kl. 18 og snakke om forløbet og få vedrop, vis der stadig ikke er sket noget. Vi kører derfor op og aflevere vores datter hos hendes mormor, som vi har aftalt skal passe hende.
Kl. 18 kommer vi på sygehuset og her aftaler vi at jeg skal have vedrop, da de famøse veer stadig ikke er kommet. Er helt vildt bange ved tanken om at jeg ikke kan komme i vand da jeg syntes det var det eneste der kunne hjælpe ved smerterne ved sidste fødsel. Jordmoderen snakker derfor om at jeg altid kan få epidural blokade vis jeg syntes jeg får for ondt, men det skræmmer mig næsten endnu mere da jeg er bang for nåle. Jeg får en klyx og puha hvor var det ubehageligt, fik at vide at jeg skulle holde den i 5-10 min, men kunne kun holde den i 2 min, så blev jeg nød til at løbe på toilet. 
Kl.19 får jeg sat vedrop i, og der skal stikkes 2 gange før hun rammer rigtigt arhhh hader de dumme nåle.
Efter noget tid kan jeg begynde at mærke veer og puha jeg syntes de var stærke næsten fra starten af, så ondt startede de ikke med at gøre ved den første fødsel, fik en varmepude på lænden for at tage lidt af smerterne men lige lidt hjalp det. 
Kl.20 bliver jeg undersøgt igen og får at vide at jeg stadig kun er 1 cm åbnet, det får mig til at bryde helt sammen, da jeg så kan se at det vil blive en lang fødsel og da jeg allerede nu har RIGTIG MANGE smerter. Jordmoderen snakker igen med mig om at jeg kan få epidural blokade og først siger jeg nej, men efter at jeg har snakket med manden (så meget som jeg nu kan), bliver vi enige om at jeg skal sige ja. 
Kl. 20,30 kommer min mor pludseligt ind på stuen, Rasmus viste ikke hvor han skulle gøre af sig selv da jeg havde så mange smerter, så han havde ringet til min mor for at få hende til at komme ud og støtte os begge. Jeg var så glad for at se hende at det fik mig til igen at bryde sammen. 
Kl.20,40 kommer narkose lægen på stuen og efter en hurtig toiletbesøg, får jeg lagt epidural blokaden. Troede det vil gøre pisse ondt, men det eneste der gjorde ond var lokalbedøvelsen, kunne ikke mærke resten andet ind at jeg gav et sæt og de fortalte det var noget med en nerve. Kan ikke forstå jeg har været så bange for det, når det ikke gjorde mere ondt, men Rasmus fortalte mig efter at han aldrig har set så lang en nål, og at det var godt jeg ikke ville se den, for ellers vil jeg nok ikke gå med til det.. 
Efter at jeg har fået epidural blokade er det som om alle smerterne forsvinder, det eneste jeg kan mærke er at være gang jeg får en ve presser det ned af. Jeg kan både snakke og grine, og Rasmus syntes det er utroligt at man kan gå fra at have så mange smerter og har lukket sig ind i sig selv, til at man pludseligt kan føre en samtale og have så meget overskud.
Kl. 20,55 bliver jeg undersøgt igen og pludseligt er jeg 7 cm åbnet, så kan jeg bedre forstå det har gjort så ondt. Jeg kan mærke at jeg begynder at få presse trang, og være gang jeg nu får en ve begynder lille mandens hjertelyd at dykke, de er derfor i tvivl om det er ctg`en som ikke måler rigtigt, derfor sætter de en caput elektrode på lille mandens hoved.
Kl. 22,10 bliver jeg igen undersøgt og her får jeg så besked på at jeg er 10 cm åben. Jeg har presseveer men har rigtigt svært ved at arbejde med dem, så der sker ikke rigtigt noget, lille manden hjertelyd tager stadig et dyk ved være vee og derfor er jordmoderen lidt urolig. Efter en lille tur på toilettet bliver vi enige om at jeg kan prøve at komme på en fødeskammel, jeg syntes selv at jeg bedre kunne arbejde med mine presseveer men alligevel sker der ingen ting. Der bliver besluttet at slukke epidural blokaden, og øge min vedrop da hans hjertelyd forsat dykker og han ikke bevæger sig længere ned af.
Kl. 22,50 er hans hjertelyd igennem 2 min meget lav, og derfor får jeg at vide at jeg ikke må presse og skal om på sideleje og her stiger hans hjertelyd heldigvis igen. Puha får det dårligt når jeg tænker tilbage på det, kan bare husk at jeg være gang han dykkede kunne høre det på de bib lyde, og det fik mig til kun at koncentrere mig om det da jeg var så bange.
Kl. 23 får jeg en ny jordmoder da der er vagtskift jeg er nu kommet om på ryggen igen, og må presse igen men de holder øje med hans hjertelyd. Der er forsat små dyk, men nu begynder han heldigvis at bevæge sig ned af. Jeg får ilt få at han skal kunne få nok, og få at se om det hjælper på hjertelyden. Kl. 23,44 kommer så den længe ventet øjeblik, her kommer lillemanden ud, og puha det gjorde ondt, i det han så længe har presset ned af med hovedet var jeg rigtig meget hævet så derfor var det virkeligt mange smerter da han kom ud, men heldigvis bristet jeg ikke og skulle derfor ikke syes. 
Han fik 10/10 på apgar
Leon blev født tirsdag den 09/08 kl 23,44 
3 dage før termin
Vægt: 3240g Længde:51 cm
Elsker ham så meget, og han storesøster har taget så godt i mod ham. Elsker mine 2 dejlige børn
