Ja, den dér stilhed er altså forbundet med blandede følelser. Man synes jo, det er fedt, at barnet lige kan aktivere sig selv lidt, mens man så kan suse rundt og få lavet lidt småting, men er der for stille for længe, så bliver man mistænksom - som regel med god grund.
I dag var Sofie ikke i stand til at skjule sit vandsjaskeri. Hun havde besluttet, at Nixon skulle have sin vandskål, som altid står i køkkenet. Fordi han, på det tidspunkt, lå foran havedøren måtte hun jo bære den ind til ham. Selvom hun gik meget forsigtigt, sjaskede vandet jo ud over kanten, og det hørte jeg så.
Heldigvis skete det op til, at faderen alligevel skulle have hende i bad.
- Helle, som netop kom i tanker om, at vandskålen stadig står i vindueskarmen, efter jeg konfiskerede den. Stakkels Nixon...
Anmeld