Kvinde kend din krop; lettere sagt end gjort!!!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

579 visninger
4 svar
0 synes godt om
30. august 2011

Anonym trådstarter

Ja, som overskriften så småt antyder, så er min krop og jeg ikke decideret perlevenner lige for tiden

Jeg havde en spontan abort (i 6. uge - så meget tidligt) d. 27. juli  Det hele var dog meget ukompliceret, smertefrit, og min krop klarede det hele selv. Lægen mente, at jeg skulle betragte aborten som en almindelig menstruation.

Jeg forventede så min menstruation igen d. 23. august, men den udeblev. Jeg har siden da (nu 9 dage siden!!!) on and off haft menstruationssmerter samt en underlig følelse i underlivet. Jeg testede negativ d. 24 og igen i går, men nu har jeg simpelthen SÅ ømme bryster, hvilket jeg ikke plejer at have op til mens, og samtidig havde jeg i går aftes virkelig kraftige menssmerter, så jeg var helt sikker på, at NU var det nu. Da jeg vågnede i morges var der stadig ingenting, og smerterne er nu aftaget - har dog stadig ømme bryster; især brystvorterne!!!

Det er simpelthen SÅ frustrerende, for jeg havde sådan håbet på, enten en positiv test, eller at min mens ville komme nogenlunde til tiden. Det skal lige siges, at jeg præcis 14 dage efter aborten havde milde menssmerter, hvilket jeg tolkede som ægløsning, så troede virkelig, at min krop var i balance igen

Nu aner jeg ikke, hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal tolke diverse tegn/symptomer etc. etc. Og jeg vil bare så gerne ind i en normal cyklus, så jeg kan blive gravid!

Øv øv øv! Hvor er det bare træls at være kvinde en gang imellem

Er der andre, der har prøvet noget lignende??

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

31. august 2011

Rikkesp

Hej

Jeg aborterede også i uge 6, men opdagede det først i uge 10 og fik en abortpille hos en gynækolog, som gjorde kroppen udstøtte det, da kroppen ikke selv havde udstødt det. Var oppe og få det tjekket 1 mdr efter og der var stadig lidt, men ikke af betydning. her 3 mdr efter er jeg gravid igen og er nu 5 uger henne. 

På mig lyder det som om du ikke hverken har fået hjælp til at udstøde det eller et tjek om alt er kommet ud. Hvis det er tilfældet ville jeg gå til en gynækolog og lige få det tjekket.

Kh Rikke

Anmeld

31. august 2011

Anonym trådstarter

Rikkesp skriver:

Hej

Jeg aborterede også i uge 6, men opdagede det først i uge 10 og fik en abortpille hos en gynækolog, som gjorde kroppen udstøtte det, da kroppen ikke selv havde udstødt det. Var oppe og få det tjekket 1 mdr efter og der var stadig lidt, men ikke af betydning. her 3 mdr efter er jeg gravid igen og er nu 5 uger henne. 

På mig lyder det som om du ikke hverken har fået hjælp til at udstøde det eller et tjek om alt er kommet ud. Hvis det er tilfældet ville jeg gå til en gynækolog og lige få det tjekket.

Kh Rikke



Kære Rikke

Tusind tak for dit svar! Før det første KÆMPE meget TILLYKKE med din nye graviditet og alt mulig held og lykke med den. Jeg håber, du får en fantastisk og ukompliceret graviditet og en skøn baby

Det kunne meget nemt lyde til, at du har ret. Sagen er den, at jeg pt. er bosat i udlandet, og jeg tror, der er forskel på, hvordan man håndterer tingene her og i Dk. Lægen jeg konsulterede, da jeg aborterede foretog en gynækologisk undersøgelse + scanning samt målte mit HCG tal. Han sagde, at det hele var væk, og jeg blev ikke rådet til at komme til opfølgende tjek. Ved nærmere eftertanke havde det nok ikke været nogen dum idé.

Jeg har dog i dag fået min menstruation - endelig!!! Det er ikke helt som det plejer; meget lidt og mest sådan noget brunligt noget. Men jeg håber, at det de næste par dage bliver mere som en rigtig menstruation, ellers må jeg nok en tur til lægen.

Jeg håber og satser på, at jeg, ligesom du, er heldig i tredje måned efter, for så skulle jeg gerne blive gravid i denne her cyklus

Igen; tak for et kvalificeret svar. Det er rart med lidt opbakning efter sådan en tur

Anmeld

7. september 2011

Rikkesp

Hej Igen

Glad for jeg kunne hjælpe lidt. Jeg havde også ved 1 og 2 menstruation også noget brunligt noget. Tror altså det er det sidste rester der kommer ud, så jeg krydser fingre for at det kommer normalt i næste mdr. Du kan evt tjekke med ægløsningtest om du får ægløsning. Det har jeg brugt både ved første graviditet og denne 

 

Held og lykke.

Kh.

Rikke

Anmeld

7. september 2011

Anonym trådstarter

Hej Rikke

Igen mange tak for din kommentar

Ja, som sagt sidst, så kom min menstruation ni dage for sent i forhold til forventet - hvis man altså regner aborten som en menstruation. Første dag var det bare brunt udflåd, så en dag uden noget, hvor jeg nærmest mistede modet igen. Men så skal jeg love for, at det kom. Vågnede om natten med de vildeste mens-smerter, jeg nogensinde har haft, og derefter kom menstruationen ganske almindeligt - blødte dog ikke ret meget, men det har jeg aldrig gjort, så det er vel ok

Det stoppede igen for tre dage siden, så nu håber jeg bare med alt den gode karma, jeg overhovedet kan mobilisere, at min krop er i balance igen, og at denne cyklus er min lykke-cyklus

Vil til slut lige sige, at det er dejligt med lidt opbakning. Jeg prøver jo at lade være med at tænke for meget på pb, men når der først er taget hul på det, er det altså svært at holde sig fra baby.dk og alt andet, der tilnærmelsesvis minder om børn, graviditet mv. Mine overspringshandlinger er blevet særdeles ensrettede i karrakter det sidste stykke tid, må jeg indrømme

Håber alt fortsat er vel hos dig - og held og lykke og til alle jer andre herinde, der ligesom jeg brændende ønsker sig at blive mor

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.