så kom brevet som jeg ikke ville have, jeg har fået konstateret graviditetssukkersyge, og jeg gider bare ikke.
Sidst jeg havde det var for 5 år siden, da blev jeg godt nok helt vild overskudsagtig da jeg først kom igang med diæten, men vejen derhen tager omkring 3 uger og de er et helvede....jeg vil hellere stoppe med at ryge end med at spise....
I weekenden skal jeg i byen og spise 2 gange, det er sku heller ikke det samme, når man får dårlig samvittighed, hver gang man lukker munden op, for at indtage mad........
Manden siger at det skal vi nok klare, men det er jo netop hans nærvær som besværlig gør processen. Sidst var han udstationeret i Irak, og jeg havde kun mig selv og børnen at tage hensyn til, ikke en mand som også gerne vil have noget godt og usundt næsten hver aften....
Nå men det hjælper jo ikke noget, jeg må bare se at vænne mig til tanken.
Jeg har en mistanke om at min influenca også har sat sit spor på resultatet, men da jeg kender lægen som skal følge mig, ved jeg at jeg ligeså godt kan holde min mund og acceptere at hun fik mig denne gang.
Øv hvor er jeg bare negativ over det. Jeg skal til første samtale d. 29. hvor jeg igen skal lære at måle blodsukker osv. og d. 30 er det diætisten der skal grave godt og grundigt i mit overforbrug.......tænk positivt det kan jo være at det kommer et par ekstra scanninger nu, så det måske ender med at jeg bliver overbevist om at det er en pige der gemmer sig derinde... og min bekymring over at skulle hjem et par timer efter fødslen, ja den er også væk nu, da baby skal have tjekket blodsukker mindst det første døgn.....ahhh jeg ville nu gerne have sluppet for al den kontrol.....
Uha det blev lange.....men nu fik jeg da luft....
Lisbeth.
Anmeld
