Universets centrum

-Sigrid- skriver:

Er jeg den eneste der til tider glemmer at mit barn ikke er det vigtigste i universet?
Ville gerne have af vide det er okay at man syntes ens barn er det mest perfekte, og at jeg ikke er en særling for at syntes Krøllen er et mirakel som burde været det ultimative centrum :I

Selvfølgelig er dit barn verdens navle og centrum i universet
Det ville da være mærkeligt andet

Sådan er det altid når man får et lille barn..sådan har det været for mig, hvad enten det var nr 1, 2 eller 3.
Ens grise er nu engang det mest vidunderlige i verden, og det er også sådan det gerne skal være.
Men bare rolig, det finder et mere afsleppet leje efterhånden, så man også kan se sin gris' fejl..og det er også helt normalt.
Men nyd du bare din guldklump, og så må de andre synes hvad de vil

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Selvfølgelig er dit barn verdens navle og centrum i universet
Det ville da være mærkeligt andet

Sådan er det altid når man får et lille barn..sådan har det været for mig, hvad enten det var nr 1, 2 eller 3.
Ens grise er nu engang det mest vidunderlige i verden, og det er også sådan det gerne skal være.
Men bare rolig, det finder et mere afsleppet leje efterhånden, så man også kan se sin gris' fejl..og det er også helt normalt.
Men nyd du bare din guldklump, og så må de andre synes hvad de vil

Kærligst
Sussie

Skønt, mange tak for det

Er dine børn ikke stadig det vigtigste i universet? bare nysgerrighed

-Sigrid- skriver:

Skønt, mange tak for det

Er dine børn ikke stadig det vigtigste i universet? bare nysgerrighed

Jo så absolut, selvom de jo har fået lidt konkurrence fra børnebørnenes side

Men som Agatha Christie skriver i en af sine romaner: "Ens børn er ufejlbarlige, men man kan godt se sine børnebørns fejl!"

Nå, anyway, så slapper man alligevel lidt mere af mht ens unger, som årene går, det hænger nok sammen med at de trods alt ikke skal hænge fast i navlestrengen til evig tid, man må også lære at give slip, men så længe de er små, så er de naturligvis det mest fantastiske af alt.
Det vil de altid være, men igen på en lidt anden måde end som da de var små

SussieThyssen skriver:

Jo så absolut, selvom de jo har fået lidt konkurrence fra børnebørnenes side

Men som Agatha Christie skriver i en af sine romaner: "Ens børn er ufejlbarlige, men man kan godt se sine børnebørns fejl!"

Nå, anyway, så slapper man alligevel lidt mere af mht ens unger, som årene går, det hænger nok sammen med at de trods alt ikke skal hænge fast i navlestrengen til evig tid, man må også lære at give slip, men så længe de er små, så er de naturligvis det mest fantastiske af alt.
Det vil de altid være, men igen på en lidt anden måde end som da de var små

 

Jeg er faktisk lidt lettet over at de kommer til at komme lidt på afstand, vr nervøs for jeg ville være en af de mødre der griber barnet hver gang og skånede barnet for alt

Heldigvis skal navlestrenget ikke klippes før om ca 20 uger, så det er jo skønt

SussieThyssen skriver:

Jo så absolut, selvom de jo har fået lidt konkurrence fra børnebørnenes side

Men som Agatha Christie skriver i en af sine romaner: "Ens børn er ufejlbarlige, men man kan godt se sine børnebørns fejl!"

Nå, anyway, så slapper man alligevel lidt mere af mht ens unger, som årene går, det hænger nok sammen med at de trods alt ikke skal hænge fast i navlestrengen til evig tid, man må også lære at give slip, men så længe de er små, så er de naturligvis det mest fantastiske af alt.
Det vil de altid være, men igen på en lidt anden måde end som da de var små

 

Det må være skønt med børnebørn, dem kan man jo "bare give tilbage" og man har dem ikke om natten når de ødelægger ens søvn osv

Mit barn har jo overhoved ingen fejl endnu, så det kan være det blænder lidt

-Sigrid- skriver:

Jeg er faktisk lidt lettet over at de kommer til at komme lidt på afstand, vr nervøs for jeg ville være en af de mødre der griber barnet hver gang og skånede barnet for alt

Heldigvis skal navlestrenget ikke klippes før om ca 20 uger, så det er jo skønt

Det gør ikke spor at være en løvemor, så længe man er en løvemor med fornuften i behold

SussieThyssen skriver:

Det gør ikke spor at være en løvemor, så længe man er en løvemor med fornuften i behold

Haha jeg håber et par søvnløse nætter kan skinne igennem min lykke-blindhed

Mange tak 

-Sigrid- skriver:

Det må være skønt med børnebørn, dem kan man jo "bare give tilbage" og man har dem ikke om natten når de ødelægger ens søvn osv

Mit barn har jo overhoved ingen fejl endnu, så det kan være det blænder lidt

Det er noget helt specielt at blive bedstemor..bare vent..meeen det varer jo heldigvis en del år endnu inden det er din tur...så nyd det nu bare, så længe det varer

SussieThyssen skriver:

Det er noget helt specielt at blive bedstemor..bare vent..meeen det varer jo heldigvis en del år endnu inden det er din tur...så nyd det nu bare, så længe det varer

Det lyder dejligt

Jeg nyder den her først, så (om 2 år) må jeg begynde at fortælle hvor dejligt det er at have børn så jeg kan få en stavlful børnebørn