Hvordan skal man lige takle det.

Faren til til barn og jeg gik fra hinanden for 2 måneder siden. Siden har det været lidt uoverskueligt med samvær fordi der har været ferie og sådan.
Nu har vi at fået aftalt en samværsplan, men jeg er kommet i tvivl om det vil fungere.
Vuggestuen har fortalt mig om nogle ting som gør at alarmen ringer, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige eller gøre.
Nu er det blevet sådan at mit barn bliver ked af det om eftermiddagen fordi h*n ikke vil hjem til sin far.

Jeg synes det er rigtig hårdt lige nu, jeg vil jo ikke tage min eks's barn fra ham og jeg er sikker på at han prøver det bedste han kan, men jeg synes alligelvel ikke at det skal være rigtigt at jeg skal have et barn der er ked af det og som ikke vil hjem til sin far.

Anonym skriver:

Faren til til barn og jeg gik fra hinanden for 2 måneder siden. Siden har det været lidt uoverskueligt med samvær fordi der har været ferie og sådan.
Nu har vi at fået aftalt en samværsplan, men jeg er kommet i tvivl om det vil fungere.
Vuggestuen har fortalt mig om nogle ting som gør at alarmen ringer, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige eller gøre.
Nu er det blevet sådan at mit barn bliver ked af det om eftermiddagen fordi h*n ikke vil hjem til sin far.

Jeg synes det er rigtig hårdt lige nu, jeg vil jo ikke tage min eks's barn fra ham og jeg er sikker på at han prøver det bedste han kan, men jeg synes alligelvel ikke at det skal være rigtigt at jeg skal have et barn der er ked af det og som ikke vil hjem til sin far.

kan ikke give dig en løsning desværre men jeg kan give dig et syn på det fra hende der selv var barnet der ikke ville hjem til sin far

Jeg hadede det!!! Jeg ville meget meget meget hellere være hos min moar!!! Jeg var også største delen af tiden hos min mor men jeg syntes ikke det var rart som barn at være hos min far fordi han var så meget anderledes end min mor ( surprice surprice nok derfor de gik fra hinanden efter 9 år jeg var dog 4 dengang)...  Jeg kunne tude som pisket prøvede altid at fake at jeg var syg for at blive hos min mor.. men jeg lavede faktisk mange ting med min far som jeg ikke gjorde med min mor og som jeg idag kan se tilbage på og mindes med glæde

Min mor ende dog med at give efter og det blev til kun 1 weekenden hver anden uge, og op igennem årerne blev det til mindre og mindre og mindre og tilsidst kun 1 weekend pr mdr.. det kan jeg idag godt ærge mig over faktisk...

Jeg har idag et ok forhold til min far, men han er først begyndt at blive far nu f.eks har han for første gang nogensinde hentet mig her den anden dag. kl var bæ om natten og jeg fik taget det forkerte tog og min mor var på ferie så kunne ikke liiige ringe og sige heey har du ikke lyst til at hente mig på emdrup st men så ringede jeg til min far fordi fra emdrup og hjem til mig er der MANGE km, og sørme så om han ikke hoppede afsted og hjalp sin gravide datter hjem her midt om natten pointen i det er: Jeg tror at hvis jeg havde ladet ham være far på hans måde da jeg var yngre så havde jeg haft et bedre forhold til ham. Men hverken han eller jeg var klar til det dengang

Hej....

Jeg vil fortælle dig lidt om min situation da jeg blev enlig mor og havde samme problem. Og så håber jeg du derefter lytter til dit hjerte.

Jeg ved ikke hvor gammelt dit barn er, Men min søn var kun 2½ år da hans far og jeg gik fra hinanden. Vi blev hurtig enige om at han skulle være ved os en uge af gangen, vi gjorde det på den måde at vi skiftedes til at have ham en weekend og den uge man gik ind i, og når det så var fredag igen så hentede jeg ham fx. og havde ham så weekenden + ugen. MEN det var hårdt..... for det første så man ikke sin guldklump i 7 dage i træk, og når man så hentede ham igen, var han rundt på gulvet fordi der er ingen rutine var hos hans far, og han fandt hurtig ud af at udnytte situationen ved at spille os op mod hinanden ( de er kloge de små) ved fx at trodse en konstant hvis man sagde nej, eller bare det at man prøvede at lave en god basic hjemme med faste rammer, det var helt umuligt. pga drengen tog nærmest 3 dage om, at vænne sig til at nu var han hos mor og der var andre regler, og rutiner. (SÅ hvis man skal havde barnet hos begge forældre er det SÅ vigtig at man har samme regler og rutiner (sådan da) Så er barnet ikke så forvirret. Min dreng var tit ked, og nogen gange når vi havde været til noget forældre komsammen i børnehaven og han var hos hans far, ville han ikke med ham hjem, så det endte med jeg fik ham med hjem selvom hans far stod der og sagde kom nu lille skat, i denne uge er det jo far der har dig....... HÅRDT JA.... det er aldrig nemt, men jeg tog den beslutning og sagde til min eks at der skulle ske noget andet for det her var vores søn ikke fortjent med, selvom vi først troede det var det bedste for ham at se os begge lige meget, så gav det bare bagslag... SÅ find ud af hvor barnet trives bedst og kan få den mest rolige ramme og rutine... Det er det BEDSTE I kan gøre begge to, for jeres barns skyld.

Idag trives min søn hos mig, og har han gjort lige siden han var 3 år. Han ser hans far hver 14 dag (weekenderne) og somme tider i ferier. Og det går rigtig godt. Selvfølgelig er det vigtigt at begge partner bliver enige og er enige om det valg man gør. HUSK PÅ det er ikke jer der skal stilles tilfreds, men JERES barn der skal.

Jeg håber du kan bruge det lidt, og det hele er kun ment med en venlighed, vil dig kun det bedste, for som sagt kan jeg forstå dig fuldt ud, da jeg har stået i dine spor.

Håber alt falder på plads for jer.

MVH Kristina

Anonym skriver:

Faren til til barn og jeg gik fra hinanden for 2 måneder siden. Siden har det været lidt uoverskueligt med samvær fordi der har været ferie og sådan.
Nu har vi at fået aftalt en samværsplan, men jeg er kommet i tvivl om det vil fungere.
Vuggestuen har fortalt mig om nogle ting som gør at alarmen ringer, men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige eller gøre.
Nu er det blevet sådan at mit barn bliver ked af det om eftermiddagen fordi h*n ikke vil hjem til sin far.

Jeg synes det er rigtig hårdt lige nu, jeg vil jo ikke tage min eks's barn fra ham og jeg er sikker på at han prøver det bedste han kan, men jeg synes alligelvel ikke at det skal være rigtigt at jeg skal have et barn der er ked af det og som ikke vil hjem til sin far.

Det lyder bare til at være en rigtig svær situation. Hvor jeg dog føler med dig. Hvor gammel er barnet?

altså min søn tuder hver gang han skal op til hans far, men når han ser sin far tager han gladeligt med ham og han er glad når jeg henter ham, så jeg tror det er som nogle skriver, fordi det er anderledes, andre regler, og sådan, fordi min søn elsker hans far uden tvivl, og så længe jeg er sikker på at han har det godt og han er glad når jeg henter ham så vil jeg ikke gøre mere ved det