et uheld til svømning

puha, har lige brug for at lette mit hjerte efter denne oplevelse:

jeg blev ringet op igår omkring kl 16,30. det var en lærer fra skolen som spurgte om jeg havde talt med min ældste søn (8 år) det havde jeg ikke da han var til fødselsdag for en kammerat. så jeg spurgte hvad det handlede om.

min søn havde været til svømning, han havde svømmet ude i "det dybe" og da svømmelæren fik øjnkontakt med ham, ku han se at der var panik i min søns øjne, og han var begyndt at baske vildt med armene. læren var med det samme sprunget i og havde fået min søn hjulpet op. min søn var rystet, men der var ikke sket noget. han hverken hostede eller græd, men gik dog over i det helt lille soppebassin bagefter. senere havde han prøvet at tale det igennem med ham, og den øvrige klasse. men min søn er ikke glad for at være centrum på den måde, så han havde nægtet at tale mere om det.

vel hjemme var der ikke noget at mærke på ham, han var "sig selv" men nægtede dog stadig at tale om det. om aftenen havde det pludselig været for meget for ham, og han var kommet grædende op til min mand. da jeg kom hjem fra forældre møde en time senere, græd han stadig. men havde ikke lyst til at snakke om det. andet end at det var pga. det til svømning.

og hvor er jeg dog trist og bekymret. jeg ved godt der ikke skete noget alvorligt. men min søn er tydligvis blevet bange, og jeg ønsker virkelig at jeg ku hjælpe ham. håber han lukker op og vil tale om det på et senere tidspunkt.

Lone Jakobsen skriver:

puha, har lige brug for at lette mit hjerte efter denne oplevelse:

jeg blev ringet op igår omkring kl 16,30. det var en lærer fra skolen som spurgte om jeg havde talt med min ældste søn (8 år) det havde jeg ikke da han var til fødselsdag for en kammerat. så jeg spurgte hvad det handlede om.

min søn havde været til svømning, han havde svømmet ude i "det dybe" og da svømmelæren fik øjnkontakt med ham, ku han se at der var panik i min søns øjne, og han var begyndt at baske vildt med armene. læren var med det samme sprunget i og havde fået min søn hjulpet op. min søn var rystet, men der var ikke sket noget. han hverken hostede eller græd, men gik dog over i det helt lille soppebassin bagefter. senere havde han prøvet at tale det igennem med ham, og den øvrige klasse. men min søn er ikke glad for at være centrum på den måde, så han havde nægtet at tale mere om det.

vel hjemme var der ikke noget at mærke på ham, han var "sig selv" men nægtede dog stadig at tale om det. om aftenen havde det pludselig været for meget for ham, og han var kommet grædende op til min mand. da jeg kom hjem fra forældre møde en time senere, græd han stadig. men havde ikke lyst til at snakke om det. andet end at det var pga. det til svømning.

og hvor er jeg dog trist og bekymret. jeg ved godt der ikke skete noget alvorligt. men min søn er tydligvis blevet bange, og jeg ønsker virkelig at jeg ku hjælpe ham. håber han lukker op og vil tale om det på et senere tidspunkt.

Åhhhh for søren han er blevet rigtig bange... håber han åbner op og fortæller det, det vil også give ham jo i sindet og selvfølgelig også jer...

Majbritt

Lone Jakobsen skriver:

puha, har lige brug for at lette mit hjerte efter denne oplevelse:

jeg blev ringet op igår omkring kl 16,30. det var en lærer fra skolen som spurgte om jeg havde talt med min ældste søn (8 år) det havde jeg ikke da han var til fødselsdag for en kammerat. så jeg spurgte hvad det handlede om.

min søn havde været til svømning, han havde svømmet ude i "det dybe" og da svømmelæren fik øjnkontakt med ham, ku han se at der var panik i min søns øjne, og han var begyndt at baske vildt med armene. læren var med det samme sprunget i og havde fået min søn hjulpet op. min søn var rystet, men der var ikke sket noget. han hverken hostede eller græd, men gik dog over i det helt lille soppebassin bagefter. senere havde han prøvet at tale det igennem med ham, og den øvrige klasse. men min søn er ikke glad for at være centrum på den måde, så han havde nægtet at tale mere om det.

vel hjemme var der ikke noget at mærke på ham, han var "sig selv" men nægtede dog stadig at tale om det. om aftenen havde det pludselig været for meget for ham, og han var kommet grædende op til min mand. da jeg kom hjem fra forældre møde en time senere, græd han stadig. men havde ikke lyst til at snakke om det. andet end at det var pga. det til svømning.

og hvor er jeg dog trist og bekymret. jeg ved godt der ikke skete noget alvorligt. men min søn er tydligvis blevet bange, og jeg ønsker virkelig at jeg ku hjælpe ham. håber han lukker op og vil tale om det på et senere tidspunkt.

Uh, sikke en træls oplevelse for din søn. Det er bare rigtig vigtigt, at han 'kommer op på hesten igen', så at sige. At han bliver tryg ved vand og svømmehallen igen, så han ikke forbinder det med noget slemt og farligt.

Jeg håber han åbner op for dig, så I kan få en god snak om det. Det er jo tydeligvis noget, som har gjort ham oprørt og ked af det, siden han har grædt så meget 'over det til svømning'. Ellers kan du måske få ham til at skrive lidt om det, tegne en tegning el. lignende?

Håber han bliver god igen, og gerne vil svømme fremover også

twinboys skriver:

Åhhhh for søren han er blevet rigtig bange... håber han åbner op og fortæller det, det vil også give ham jo i sindet og selvfølgelig også jer...

Majbritt

ja det er tydligvis noget som har skræmt ham meget. og desværre helt klassisk at det først dukker frem omkring sengetid.

Lisbeth85 skriver:

Uh, sikke en træls oplevelse for din søn. Det er bare rigtig vigtigt, at han 'kommer op på hesten igen', så at sige. At han bliver tryg ved vand og svømmehallen igen, så han ikke forbinder det med noget slemt og farligt.

Jeg håber han åbner op for dig, så I kan få en god snak om det. Det er jo tydeligvis noget, som har gjort ham oprørt og ked af det, siden han har grædt så meget 'over det til svømning'. Ellers kan du måske få ham til at skrive lidt om det, tegne en tegning el. lignende?

Håber han bliver god igen, og gerne vil svømme fremover også

ja jeg frygter sørme også at han bliver bange for vand. jeg har selv som barn været ved at drukne i en svømmehal, og det gjorde at jeg var vandskræk meget længe efter.

det fortalte jeg ham om, men han gav udtryk for at han stadig havde lyst til svømning.

Lone Jakobsen skriver:

ja jeg frygter sørme også at han bliver bange for vand. jeg har selv som barn været ved at drukne i en svømmehal, og det gjorde at jeg var vandskræk meget længe efter.

det fortalte jeg ham om, men han gav udtryk for at han stadig havde lyst til svømning.

Jamen det er jo positivt, at han stadig gerne vil svømme og være i vandet. Det er da et godt tegn Så skal han nok bare lige have lidt tid, inden tankerne og frygten omkring det lige har lagt sig

Lisbeth85 skriver:

Jamen det er jo positivt, at han stadig gerne vil svømme og være i vandet. Det er da et godt tegn Så skal han nok bare lige have lidt tid, inden tankerne og frygten omkring det lige har lagt sig

ja det håber jeg

heldigvis var det en meget flink og omsorgsfuld lærer, der hjalp ham. han lovede at ringe efter næste svømmetime for at fortælle hvordan det er gået. så kan vi forhåbentligt hjælpe ham bedst muligt.

Øv, sikke da en træls oplevelse for ham. Jeg håber da ikke at han er blevet bange for at være i vandet nu, for det ville da være ærgeligt for ham. Men godt at der var en opmærksom lærer.

Mi skriver:

Øv, sikke da en træls oplevelse for ham. Jeg håber da ikke at han er blevet bange for at være i vandet nu, for det ville da være ærgeligt for ham. Men godt at der var en opmærksom lærer.

uh nej det håber jeg bestemt heller ikke. han har altid elsket vand, så det ville virkelig være trist for ham at miste den glæde.

Lone Jakobsen skriver:

ja det er tydligvis noget som har skræmt ham meget. og desværre helt klassisk at det først dukker frem omkring sengetid.

Vil han i vandet igen??? Måske skal i i weekenden tage i svømmehallen og se hans evt. reaktion... og hjælpe ham

Majbritt