morNov2010 skriver:
Uuuuh det er vist den helt forkerte aften jeg lige læser dit indlæg, men bliver simpelthen nødt til at give mit besyv med. Jeg ved godt du skriver, at der er nogle børn der reelt har diagnoserne, men at mange bare er dårligt opdraget.
Min søn har både ADHD og er autist, og tro mig, der er bestemt ikke tale om hverken dårlig opdragelse, ustabile rammer, ikke tydelige forældre eller noget som helst i den dur.
Det er hverken sjovt, underholdende eller nogen nem beslutning at fylde sit barn med medicin, og det er bestemt heller ikke spor underholdende at overveje, om man bliver nødt til at sende sit barn i aflastning, fordi han er så voldsomt udadreagerende, at jeg flere gange om måneden må fastholde ham, fordi han slår, sparker, bider, niver, kradser, nikker skaller etc. (det er sådan en aften jeg har haft i dag, derfor min reaktion).
Mit hjerte bløder hver gang jeg skal give ham en pille, men jeg bliver nødt til det, for ellers er vores liv fuldstændig uudholdeligt, og der er ikke nogen tvivl i mit sind om, at fik han ikke medicin, så blev jeg nødt til at anbringe ham udenfor hjemmet i mere end bare aflastning nogle gange om måneden.
Det er opslidende og utrolig frustrerende, hele tiden at blive mindet om, at folks reaktion som oftest er... han er nok bare dårligt opdraget. Man læser om det ofte, og kan se det i folks ansigter i supermarkedet. Jeg synes det er hårdt nok at have et barn som har de vanskeligheder, og vide, at det skal han leve med RESTEN af hans liv. Han vil altid have svært ved det sociale, og han vil altid have svært ved at styre hans impulser.
Jeg håber at folk vil lade være med at dømme, og så stole på, at de børn der har fået diagnosen, rent faktisk er blevet udredt af mennesker med forstand på det, og at forældrene gør det bedste de kan, med de ressourcer de har fået stillet til rådighed. For det er nemlig en næsten større kamp end at have barnet... det er kampen med kommunen om diverse støttemidler.
Ja, den daglige kamp med et barn med varig funktionsnedsættelse, er ingenting i forhold til kampen mod kommunerne. Her i Århus bliver vi (os med handicappede børn), behandlet som kriminelle, der har fået noget, der reelt ikke var deres. Der foregår en reel klapjagt i øjeblikket, og folk mister både tabt arbejdsfortjeneste og aflastning.
Sender styrke din vej............
