Hej alle sammen.
Har lige brug for at lette mit hjerte. Over den sidste tid - altså måneder - har jeg haft en begyndende lyst til at få endnu en dejlig baby i huset. Det startede i det stille og rolige, hvor jeg spøgte lidt med det, men det er tiltagende, og næsten ikke til at bære nu

...og det er jo selvfølgelig fordi min kære mand er så langt langt langt fra at have overskud og lyst til endnu et barn. Vi er dog helt enige om at vi skal have flere børn - 1 eller 2 styks til samlingen

Men sandsynligvis ikke før jeg er færdiguddannet, hvilket vil sige om 4(!) år! Hvordan i al verden skal jeg dog tøjle mine følelser i SÅ LANG TID?! Ja, jeg kan glæde mig, og ja, jeg nyder i høj grad at mine to dejlige fugleunger er blevet så store at hverdagen er nemmere nu, men åååhhhhh!! Hvis vi talte om 1 år måske....så var det til at klare, men 4 år det er lige til at give sig til at tude over.
Det er en række praktiske ting også som står i vejen, og det er bl.a. at vi ikke har en bil, og vil bare ikke være holdbart med 3 unger og minus bil! Men vi har altså ikke råd til en bil. Vi har et hus, et dejligt dejligt dejligt hus, men pladsen er lidt trang bare med de to små vi har. Vi har ikke råd til bil og nyt hus enten før jeg er færdiguddannet eller hvis min mand stiger i løn.
Ville sådan ønske jeg kunne stemme i med det der med at pengene og pladsen er ikke det vigtigste, men det er vigtigt for os, og ikke mindst min mand!
Åhhh, altså jeg aner virkelig ikke hvorfor jeg smider det her indlæg. Der er vel ikke ret meget I kan gøre ved det alligvel, smiler. Men det er nu nogle gange bare rart at dele sine tanker med nogen....
Kærligst Maria - som trods alt har to herlige tøser - en prinsesse

og en diva
Anmeld