Eksperthjælp: Medicinsk abort og derefter udskrabning

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

2.463 visninger
0 svar
0 synes godt om
22. august 2011

Charlotte Grumme

"Medicinsk abort og derefter udskrabning"

Hej Charlotte. 

Jeg er 24 år og min kæreste 25 år. Jeg blev gravid i første hug og det er min første graviditet.

Jeg har en del spørgsmål. Jeg fik for en uge siden (11/8) lavet en ekstra scanning, som viste at fosteret var gået til omkring uge 8+4. Jeg var 12+3.. Det var rigtig hårdt for os! 

Jeg valgte den medicinske abort, hvilket gav blødning og mange smerter men intet resultat. Jeg fik derfor foretaget en udskrabning igår (17/8) og jeg har det bare meget bedre nu.

Mit første spørgsmål er så, jeg blødte før og efter indgrebet igår men i dag er der ingenting. Er det meget normalt, jeg blødte mere end almimdelig mens hele ugen.  

Vi har aftalt, at vente med at prøve igen, til jeg har haft en menstruation. Men kan kroppen godt tro, at den lige har haft en, hvis du forstår? Eller er det bedre bare at vente. Er der nogle ca. tal på, hvor længe der ca. går, inden der kommer en rigtig menstruation igen? 

Så tænkte jeg på, hvad med hcg niveauet? Hvor længe går der inden det falder og har det nogen betydning? Udover man kan stå med en falsk positiv.

Da vi nu var så heldige, at jeg blev gravid så hurtig, er der så stor chance for det kan gå lige så hurtig næste gang vi prøver?

På forhånd tak! Og håber det er til at læse

 



Charlottes svar

Kære Du

Ja det er helt til at læse.

Først så gør det mig ondt for jer at du aborterede, men du skal også vide at det sker for rigtig mange kvinder og det betyder på ingen måde, at I ikke kan få et barn sammen senere.

Til dit første spørgsmål om din blødning, så lyder det umiddelbart helt normalt.

Til dit andet spørgsmål så, så tror kroppen ikke at du lige har haft en menstruation, for en menstruation kommer jo ca. 14 dage efter en ægløsning. Den blødning du har haft skyldes aborten, udstødelsen af foster samt livmoderslimhinde, og er noget andet. Hvis jeg skulle råde dig, så vent med at bliv gravid til du har haft én, muligvis to helt normale menstruationer, så dit system og hormon-system så at sige er i balance igen. Man kan ikke med sikkerhed sige noget om hvornår din menstruations cyklus er normal igen, men umiddelbart ville jeg tro at der kun vil gå en til to måneder. Du var jo ikke så langt henne da du aborterede. Dine hormonelle forandringer der er forbundet med en graviditet, vil som jeg siger, normaliseres igen efter en kort periode.

Det kan sagtens være at du næste gang bliver gravid lige så hurtigt som denne gang, men der kan også gå lidt længere tid, det er ikke til at vide.

Tag det helt roligt, hold en lille pause og gå så i gang igen.

Held og lykke med projektet, varme hilsner Charlotte, www.grumme.dk



En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.

Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.