Hvad skal jeg gøre?

Jeg er blevet gravid. Det burde være en lykkelig begivenhed. Men faderen er en gift mand, som jeg har set en gang imellem, når jeg ikke har været i et forhold. Alene forholdet til ham er dybt umoralsk, det ved jeg. Og I må gerne dømme mig.

Han ved nu, at jeg er gravid. Han vil have mig til at få en abort. Han vil ikke have barnet, da det vil betyde en skilsmisse for ham. Hvis jeg vælger at få barnet, vil han ikke stå på fødselsattesten, og ingen må nogensinde vide, at han er far til barnet. Og hvis jeg vælger at få barnet, vil hans liv blive ødelagt.

Jeg græder hele tiden. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal hænge sammen. Jeg er 27, har et job som sagtens kan forsøge både mig og et barn. Men vil jeg være mor? Og vil jeg have det alene? Jeg har jo altid tænkt, at det med at skulle være mor var noget jeg blev sammen med en far. Og hvis jeg får barnet, får jeg så nogensinde en kæreste igen?

Og hvad skal jeg stille op med hans vrede? Jeg har slet ikke lyst til at få en abort, men jeg er så bange for ham. Jeg kan slet ikke overskue hans vrede.

Måske er abort den eneste løsning lige nu, men vil jeg kunne leve med mit valg? Bliver man nogensinde sig selv igen, efter en abort?

Hjælp mig med jeres erfaringer, for jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op...

Jeg kan ikke svare dig, men hvis du ahr beskyttet dig og uheldet alligevel ahr været ude, så er det op til dig om du vil beholde eller ej. Hvis han er så bange for at blive skilt pga. det her, så skulle han nok have beholdt trolden i bukserne. Du skal bare huske at det er dokumentfalsk at skrive ukendt far når du ved hvem han er 

Bange for ham synes jeg ikke du skal være, så ville jeg i hvert fald cutte kontakten til ham fuldstændig, tage min personlige beslutning og så må han jo få beskeden med faderskabspapirerne til den tid.

Hans skilsmisse vil i hvert fald ikke være din skyld, men udelukkende hans egen!

Føl efter i dit hjerte og hvis du føler du kan klare et barn alene og du gerne vil have det her barn, så er det din beslutning og ikke hans

Held og lykke med det hele

I er to om det jamen så må du tage hans ønske på dig inden en abort ellers vil han ikke have noget med barnet af gøre så syntes jeg du skal føle en af de mave fornemmelser du helst vil

Anonym skriver:

Jeg er blevet gravid. Det burde være en lykkelig begivenhed. Men faderen er en gift mand, som jeg har set en gang imellem, når jeg ikke har været i et forhold. Alene forholdet til ham er dybt umoralsk, det ved jeg. Og I må gerne dømme mig.

Han ved nu, at jeg er gravid. Han vil have mig til at få en abort. Han vil ikke have barnet, da det vil betyde en skilsmisse for ham. Hvis jeg vælger at få barnet, vil han ikke stå på fødselsattesten, og ingen må nogensinde vide, at han er far til barnet. Og hvis jeg vælger at få barnet, vil hans liv blive ødelagt.

Jeg græder hele tiden. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal hænge sammen. Jeg er 27, har et job som sagtens kan forsøge både mig og et barn. Men vil jeg være mor? Og vil jeg have det alene? Jeg har jo altid tænkt, at det med at skulle være mor var noget jeg blev sammen med en far. Og hvis jeg får barnet, får jeg så nogensinde en kæreste igen?

Og hvad skal jeg stille op med hans vrede? Jeg har slet ikke lyst til at få en abort, men jeg er så bange for ham. Jeg kan slet ikke overskue hans vrede.

Måske er abort den eneste løsning lige nu, men vil jeg kunne leve med mit valg? Bliver man nogensinde sig selv igen, efter en abort?

Hjælp mig med jeres erfaringer, for jeg ved slet ikke, hvad jeg skal stille op...

Først og fremmest må du finde ud af hvad DU vil... Vil du have barnet? I så fald bliver du alenemor, men det kan jo sagtens lade sig gøre i dagens DK. Eller ønsker du en abort, og fårhåbentlig på et senere tidspunkt en planlagt ønskebaby med den rette mand? Personligt dømmer jeg ikke folk der vælger abort, og hvis jeg nogensinde kommer i en situation hvor jeg blev uønsket gravid, ville jeg selv få en. Tror ik det gavner nogen at sætte et uønsket barn i verden, og jeg mener faktisk ikke at det er mord eller lign med de abortgrænser vo har i dag (får sikkert stryg for den udtalelse), og derfor ville jeg ikke have nogen samvittighedskvaler. Men det store spørgsmål er jo om du ønsker barnet? Du nævner at du har baglandet på plads med uddannelse osv - det er jo dejligt. Hvad med venner og familie? Ikke at det ikke kan lade sig gøre uden, men det ville være med i mine overvejelser hvis jeg stod i din situation. Mht at manden ikke vil stå nogen steder - jeg ville nok føje ham, og opgive fader som ukendt. Men han kan ikke kræve af dig at du ikke oplyser hans navn, så han ikke skal betale børnebidrag osv. Det er op til dig om du vil lade ham slippe eller om du synes han skal leve op til sit ansvar. At han bliver vred hvis du beholder barnet og/ eller opgiver ham som fader, ville jeg springe op og falde ned på. Han er sikkert smadder bange, især for sit ægteskab. Men det sku han jo så nok have tænkt på lidt før... Mht om du nogensinde finder en kæreste igen, hvis du får et barn. SELVFØLGELIG gør du det - hvis du vil, og gør en indsats. Sådan er det jo også hvis man ikke har børn. Der er SÅ mange muligheder for at møde nye mennesker i dag, både på nettet og irl, så hvis man vil og er åben og positiv, skal det såmænd nok komme :0) håber du finder den rette løsning, i hvert fald et stort klem herfra...

Hmm ja, min holdning kommer nok til at lyde hård, og det beklager jeg på forhånd.

Først og fremmest er det din beslutning. Ingen kan sige, hvad du skal gøre. Jeg kan sige hvad jeg ville gøre, og det var at få en abort. Min holdning er, at man er to til tango. Og selvom folk sidder og skriver til dig, at så kunne han jo bare have ladet være at være konen utro, så har DU jo også et ansvar. I min verden hænger det ikke sådan sammen, at ham der er utro er svinet, og kvinden han var utro med er total uskyldig. For du ved jo godt, at han er gift. Og derfor er du - i min verden - lige så ansvarlig for det her rod som han er. Og du er mindst lige så stor en skurk, at du vælger at gå ind og være den kvinde.

Jeg synes ikke, at forholdene er optimale for barnet. Jeg ved godt, at mange mennesker hver dag oplever, at de bliver gravide og faderen ikke vil have noget med barnet at gøre. Men jeg prøver bare at forestille mig, når du skal fortælle barnet om dets far i fremtiden.. Ja, din far var en mand, som havde en anden kone.. Og mor var sammen med din far, selvom han var gift. Det var ikke særlig pænt gjort, og han ønskede dig desværre ikke.

- Selvfølgelig findes der mere diplomatiske måder at sige tingene på, det er klart. Men det vil jo næsten kræve, at du omskriver sandheden lidt, for der er bare ikke noget som helst opløftende ved den situation, som du har bragt dig selv i. 

Jeg ser to ofre i den her situation. Dit (måske) kommende barn og ham mandens kone. Jeg kender én, som var uønsket af forældrene. Det gør ondt langt ind i sjælen. Jeg ved godt, at du så (måske?) ønsker barnet, men det er bare hele den her situation.. Hvis så han ikke havde været gift og havde en anden familie. 

Igen: Det er op til dig. Men i har haft et lige stort ansvar for at beskytte jer, i har begge to gjort noget ekstremt forfærdeligt, og jeg personligt (igen: Det er hvad JEG ville gøre, ikke hvad du ville gøre) kunne ikke drømme om at bringe et barn til verden under de omstændigheder. Og det på trods af, at jeg overordnet set er imod hovsa-aborter, hvis man er i stand til at tage sig af barnet. Men lige her synes jeg nu det er et særtilfælde..

Sorry, men jeg kan altså ikke rigtig føle medlidenhed her, for hvor er det bare pisse synd for hans kone!

vil bare sige ja man kommer oven på efter en abort igen, jeg fik en fordi faderen ikke ville have barnet, og jeg var også i tvivl om jeg så kunne overskue det hele alene ( havde to i forvejen ) så fik en abort og det var ikke så slemt som jeg regnede med FØR at jeg så fandt ud af 15 efter han havde forlangt at jeg fik an abort fordi han ikke ville have flere børn, havde han gjort nabokonen gravid .. DET gjorde ondt. men så tænke jeg bare så var det sq godt at jeg fik aborten, for tænkt sig at skulle have barn med sådan et svin. 

 

Og ja vi har været i retten to gange om bopæl på vores søn og han har indberettet mig .. så de kan blive noget så ubehageligt når man ikke lige gør som de vil have det ... 

 

jeg håber du findet ud af hvad du vil, men jeg er lidt på Frøken J´hold,..... du vidste han var gift, så er det ik ok i min verden ... og jeg har ondt at konen ... 

Jeg har også ondt af konen i den her situation....

Men jeg synes også du skal tænke på dig selv....

Kan du leve med en abort?

Jeg har fået abort en gang og tænker tit på det og fortryder nogle gange... Men det er for sent... og det er 5 år siden... Og det nager stadig...

Og igen, er ikke til snyd, så fik du barnet ville jeg helt klart skrive ham på papirerne, for du ved hvem faderen er..... Men igen,,,, Det er KUN dig der inderst inde ved hva du skal gøre?

Jeg er også lidt på Frøken J hold. Det kan godt være han er bange for konen vil skilles, men hvis, så kan jeg egentligt godt forstå hende. Det er da godtnok synd. 

Min personlige holdning er, hvis det var mig der stod i den situation: Jeg ville få en abort, tildels for mandens skyld, tildels for konens.

Jeg ville ihvertfald personligt ikke selv have det godt med, hvis der lige pludselig lagde nogle papirer i postkassen om min mand skulle være far til en anden kvindes barn. Og oven idet skulle betale ud af vores økonomi i børnepenge. Så ville jeg da klart også skilles.

Først og fremmest, så SKAL du oplyse hvem faren er når barnet er født.. det er ret strafbart at holde den slags vigtige oplysninger tilbage, selvf. skal han da stå som far hvis han er far.. du skal jo også have børnepenge fra ham.. og jeg mener ikke at det er staten der skal forsørge hans barn bare fodi at han ikke lige syns at han kan stå ved at han har været konen utro .. det er hverken dit eller barnets problem  sorry to say, mener du har ryggen helt fri her, det da ikke dit problem at han er gift.. 

 

Altså, jeg ville ikke i din situation få en abort, du siger du godt kunne tage vare på barnet alene, så syns jeg du skal stå til ansvar for jeres handling.. han kommer helt automatisk også til at tage noget ansvar. 

Jeg taler af erfaring når jeg siger at man ikke altid kommer sig over en abort hvis man ikke var 100% sikker på at det var det man ville.. jeg fortryder stadig en jeg fik (tvunget at faren da han havde en kæreste, og jeg ville ikke gå imod hans vilje, og han kørte MEGET på min samvittighed om at jeg ville smadre hans liv osv.) . Jeg er nu gravid, igen, men denn gang, var der INGEN der kunne tvinge mig til at gå den smerte og det psykiske terror igennem, faren var den samme som den gang.. denne gang var vi dog i et fast forhold, og havde købt lejlighed sammen, alligevel ville han have mig til at gå en abort igennem igen.. jeg nægtede, han flyttede, og nu er jeg lykkeligt gravid med MIT ønskebarn..

P.S. Man kan SAGTENS finde en dejlig fyr efter man er blevet gravid som overtager faderrollen

Men det er kun dig der ved hvad der er det rigtige for dig og dit barn ..  

Du skal IKKE få en abort for nogen andens skyld end din egen!!! Det vil du aldrig kunne leve med, og det kan aldrig gøres om..

Føl efter, når tiden kommer til at beslutningen skal tages, vil du vide hvad du skal gøre! Hvad du selv føler er det rigtige!

Synes i øvrigt at mandens kone fortjener at vide, hvilken bandit hendes mand er! For han har åbenbart haft et forhold til dig on off trods sit ægteskab, og har nu gjort dig gravid. Kan slet ikke holde tanken ud om, at hun skal gå helt uvidende om, at hendes mand er potentiel far til et ekstra barn  Så jeg håber, hvis du vælger at beholde barnet, at du skriver faren på. Også for barnets skyld fremover! Det er ikke rart at vokse op uden at vide hvem ens forældre er, eller i det mindste at have mulighed for at opsøge dem engang!

Held og lykke hvad end du beslutter