Kan man tillade sig og blive sur?? Meget langt!!!

Mor til 2, snart 3 skriver:

Det værste af det hele hendes forældre ved det godt og moren nærmest griner af det når hun har en konflikt med en voksen, med den kommentar hun vil så gerne bestemme.. For mig er det bare ikke en opførsels for en på 9.. Jeg er ikke den første der har en kontovers med hende.. Har sagt til Tammie at det er i orden og sige nej til hende også hvis hun bliver sur. Så kan hun bare komme hjem...

så er det hos moderen problemet ligger.. det er jo monkey see monkey do mht småpiger mange gange.. hun ser hvordan mor behandler andre mennesker, pigen aber efter... så er der jo ikke andet at gøre end at forklare moderen at i ikke vil finde jer i den respektløse måde at behandle jer på og i så lille et samfund som i jo bor i hvor det er vigtigt at man for det meste har nogle rare mennesker at omgås.. og ikke lader sig dominere af en der vil bestemme det hele. hun har garanteret nogle selvværds issues og hun skjuler dem ved at være en stride.. 

så pigen gør jo som moderen gør og derved kan pigen ikke se der er et problem fordi at sådan gør hendes mor. og så vil hendes mønster aldrig lndre sig.. man skal gå efter den der føre flokken... moderen..

Jeg synes ikke din mands reaktion til pigen var okay. At sige det ikke kommer hende ved. Hun er jo kun et barn altså!

Og hvis du bliver ved med at forsvare din pige, så bliver det ikke sjovt for hende når hun bliver ældre. Giv hende istedet nogle redskaber til at sige fra.

Er der ikke et ordsprog noget i stil med "det kræver en landsby at opdrage et barn"?

En ting er om hjemmefronten ikke engagerer sig i pigens forhold til andre mennesker. Men det har faktisk lidt at sige, hvordan omgivelserne reagerer. Hvad andre mennesker accepterer.

Pigernes leg med dukker er på en måde en sag i mellem dem, men når det gælder at ringe rundt og overkøre andres forældrer, når de har sagt nej, så er det en helt anden sag. At hun forsøger at tage magten over jer og sikkert andre forældrer også på den måde er slet ikke ok. Samtidig kan man jo ikke tillade sig at være ufin over for hende. Hun er ikke gammel trods alt, og så er man jo også nødt til at gå foran med et godt eksempel. Ikke så enkelt, når det er andres børn det drejer sig om.

Det er ikke sikkert at der er så meget mere I kan gøre end at vise tydeligt hver gang, hun går for langt i forhold til jer. Hun er sikkert slet ikke dum, så hun opfatter det nok, selvom hun ikke har lyst. Hvis der kommer episoder i skoletiden/i forbindelse med skolen, kan man jo også tage kontakt med læreren. Ellers bliver det jo ekstra vigtigt, at jeres datter lærer, at det er helt ok at sige nej, selvom det er et ældre barn som spørger/kræver.

Hvad siger de andre forældrer til alt dette? Det lyder jo somom de også oplever sin del af den slags...?