Hejsa
Jeg afleverede i onsdags kl.11.40. Puha, det holdt hårdt til sidst. Aner ikke hvorfor jeg er så dårlig til at overholde mine tidsplaner, men det endte med at jeg var oppe i fire døgn, hvor jeg i alt kun fik sovet 5 timer. Utroligt at jeg ikke bare faldt i søvn, det plejer jeg ellers, men jeg blev bare ved. Kasper hjalp mig alt hvad han kunne og kørte mig frem og tilbage, for jeg var i aalborg mandag, tirsdag og onsdag og var i hvert fald ikke i stand til at køre selv.
Torsdag og fredag sov jeg, og her i weekenden har jeg gjort mit bedste for at være alt det for mine børn, som jeg ikke har været længe. De er jo blevet passet hver eneste dag hele julen - godt nok herhjemme, men jeg er gået på kontoret efter morgenmaden og først kommet frem til aften. Så de har savnet deres mor
Nu er der heldigvis ved at være normale tilstande herhjemme igen.
Jeg går i gang igen imorgen. Jeg skal til eksamen d. 29. jan. og fremlægge og forsvare projektet, så jeg skal lave præsentation, plancher, have det med jeg ikke nåede at få færdigt samt noget nyt. Så der bliver nok at gøre, og denne gang må jeg hellere knokle fra start af.
Det værste er, at jeg pt. ikke ved om jeg er købt eller solgt. Jeg håber på et vejledermøde i starten af ugen, så jeg kan få at vide, at det er ok, det jeg har lavet. Jeg har ikke haft nogen til at læse det igennem og komme med kritik, så jeg har slet ingen fornemmelse af, hvor jeg står. Det gør det jo heller ikke bedre, at jeg dumpede sidste gang, så min selvtillid er i bund og jeg frygter det værste, men prøver at lade være med at tænke på det.
Tak for de krydsede fingre og fordi du spurgte 
- Line
Anmeld