Hvad ville i gøre

Hej tøser

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i ville gøre i given situation :

Min kæreste har et vennepar som er meget ivrige efter at passe vores barn og tit og ofte "plager" eller hentyder til at de gerne vil have lov. Sagen er bare den at vi IKKE ønsker de skal passe vores barn( og det står ikke til diskution)

Problemt ligger i at jeg syntes vi skal være ærlige og sige : det er sødt af jer a og b, men vi er ikke interesseret, da........
Vores barn er ikke raskt og har brug for meget pleje konstant og vi har bare ikke tillid til at de magter det, plus det stadig ikke er blevet passet ude og ikke en gang dem der kender vores barn tør eller ønsker at passe det som det er lige nu, fordi de ved, h*n er en meget stor mundfuld.
Min kæreste syntes bare vi skal smiler og sige, nej tak ikke lige nu.

Ville i være ærlig og en gang for alle sige at det bare ikke kommer til at ske, eller ville i også bare holde dem hen og lukke ørene for deres konstante "plagen"??

Knus mig som er træt af at høre på dem.

Anonym skriver:

Hej tøser

Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i ville gøre i given situation :

Min kæreste har et vennepar som er meget ivrige efter at passe vores barn og tit og ofte "plager" eller hentyder til at de gerne vil have lov. Sagen er bare den at vi IKKE ønsker de skal passe vores barn( og det står ikke til diskution)

Problemt ligger i at jeg syntes vi skal være ærlige og sige : det er sødt af jer a og b, men vi er ikke interesseret, da........
Vores barn er ikke raskt og har brug for meget pleje konstant og vi har bare ikke tillid til at de magter det, plus det stadig ikke er blevet passet ude og ikke en gang dem der kender vores barn tør eller ønsker at passe det som det er lige nu, fordi de ved, h*n er en meget stor mundfuld.
Min kæreste syntes bare vi skal smiler og sige, nej tak ikke lige nu.

Ville i være ærlig og en gang for alle sige at det bare ikke kommer til at ske, eller ville i også bare holde dem hen og lukke ørene for deres konstante "plagen"??

Knus mig som er træt af at høre på dem.

Ville nok vælge en kombi af din og kærestens metode. Forklare at jeres barn aldrig er blevet passet ude og hvorfor, og så sige at pt er det ikke en mulighed, og at i nok skal sige til hvis det bliver aktuelt. Og selvfølgelig sige tusind tak for deres søde tilbud :0)

Jeg ville sige noget.. Der er også MANGE der har spurgt om de kunne passe vores datter.. Nogle af dem der spørg vile jeg heller ikke have til at passe hende.. Så siger jeg bare "det er sødt af jer, men hun er lige lille nok.. men skal nok sige til hvis det bliver aktuelt".. Så siger de ikke mere..  og jeg ved jo så med mig selv at det aldrig bliver aktuelt..

Holbæktrunten skriver:

Ville nok vælge en kombi af din og kærestens metode. Forklare at jeres barn aldrig er blevet passet ude og hvorfor, og så sige at pt er det ikke en mulighed, og at i nok skal sige til hvis det bliver aktuelt. Og selvfølgelig sige tusind tak for deres søde tilbud :0)

Tak for svar
vi har prøvet den måde hvor vi takkede pænt for tanken, men at det pt ikke var en god ide.
Men de bliver bare ved og ved og ved.
Jeg syntes det er så trættende, da de jo tydeligvis ikke forstår et pænt afslag.
Jeg har ikke tillid til dem på nogen måde. Dermed ikke sagt at de ikke er søde, men at overlade mit barn til mennesker jeg ikke stoler på, det vil jeg altså ikke

Den lykkelige skriver:

Jeg ville sige noget.. Der er også MANGE der har spurgt om de kunne passe vores datter.. Nogle af dem der spørg vile jeg heller ikke have til at passe hende.. Så siger jeg bare "det er sødt af jer, men hun er lige lille nok.. men skal nok sige til hvis det bliver aktuelt".. Så siger de ikke mere..  og jeg ved jo så med mig selv at det aldrig bliver aktuelt..

Tak for svar.
Der har også været mange andre men de er da stoppet da de godt kan se det ikke er relevant, i forhold til omstændighederne omkring vores barn. Men a og b har ikke situations fornemmelse og forstår ikke når vi takker pænt nej. Det er nærmest hverdag de skriver eller ringer og spørger.

hmmm .... tror jeg ville tage imod muligheden .... men i første omgang kun en time og i eget hjem ... men så får i mulighed for en kæreste-gåtur   en time fordi i også selv skal vænne jer til tanken ... jeg er ret sikker på at ligemeget hvor hårdt det er kan alle mennesker klare én time ... med mindre det selvfølgelig SLET ikke er mennesker i stoler på ... men hvorfor så være ven med dem  

 

min pointe er ... mennesker der SÅ gerne vil hjælpe og bliver ved med at spørge igen og igen og igen er garanteret opgaven moden .. især når de er 2 ... du passer vel dit barn selv engang imellem ?? eller i er måske ALTID 2 til at passe barnet ??

jeg tror i ville blive positivt overraskede hvis i tør give slip lidt ...

 

I øvrigt er det en bjørnetjeneste ikke at lade barnet blive passet af andre end mor eller far ...

serinasmor skriver:

hmmm .... tror jeg ville tage imod muligheden .... men i første omgang kun en time og i eget hjem ... men så får i mulighed for en kæreste-gåtur   en time fordi i også selv skal vænne jer til tanken ... jeg er ret sikker på at ligemeget hvor hårdt det er kan alle mennesker klare én time ... med mindre det selvfølgelig SLET ikke er mennesker i stoler på ... men hvorfor så være ven med dem  

 

min pointe er ... mennesker der SÅ gerne vil hjælpe og bliver ved med at spørge igen og igen og igen er garanteret opgaven moden .. især når de er 2 ... du passer vel dit barn selv engang imellem ?? eller i er måske ALTID 2 til at passe barnet ??

jeg tror i ville blive positivt overraskede hvis i tør give slip lidt ...

 

I øvrigt er det en bjørnetjeneste ikke at lade barnet blive passet af andre end mor eller far ...

De er ikke mine venner. Og nej jeg stoler på ingen måde på dem. De er flinke, ja. Men ikke realistiske omkring det at passe et barn.
Og som jeg skrev er pasning ikke en mulighed, slet ikke hos dem.
Jo jeg er skam alene med vores barn. De kender ikke vores barn særlig godt da, de ting h*n magter gider de ikke lave med os, da det er kedeligt.

Vi arbejder os også frem mod at h*n skal passe, men vores børnelæge og terapeuter fraråder det også indtil h*n har det bedre. Vi går i behandling med vores barn.

serinasmor skriver:

hmmm .... tror jeg ville tage imod muligheden .... men i første omgang kun en time og i eget hjem ... men så får i mulighed for en kæreste-gåtur   en time fordi i også selv skal vænne jer til tanken ... jeg er ret sikker på at ligemeget hvor hårdt det er kan alle mennesker klare én time ... med mindre det selvfølgelig SLET ikke er mennesker i stoler på ... men hvorfor så være ven med dem  

 

min pointe er ... mennesker der SÅ gerne vil hjælpe og bliver ved med at spørge igen og igen og igen er garanteret opgaven moden .. især når de er 2 ... du passer vel dit barn selv engang imellem ?? eller i er måske ALTID 2 til at passe barnet ??

jeg tror i ville blive positivt overraskede hvis i tør give slip lidt ...

 

I øvrigt er det en bjørnetjeneste ikke at lade barnet blive passet af andre end mor eller far ...

Skal lige siges at jeg ikke har det skidt med tanken om at få vores barn passet, "glæder" mig skam til dagen kommer, men det er vitterligt ikke en mulighed lige nu

Jeg ville sige det til dem... Og lige den måde du skriver her er meget passende...

Anonym skriver:

De er ikke mine venner. Og nej jeg stoler på ingen måde på dem. De er flinke, ja. Men ikke realistiske omkring det at passe et barn.
Og som jeg skrev er pasning ikke en mulighed, slet ikke hos dem.
Jo jeg er skam alene med vores barn. De kender ikke vores barn særlig godt da, de ting h*n magter gider de ikke lave med os, da det er kedeligt.

Vi arbejder os også frem mod at h*n skal passe, men vores børnelæge og terapeuter fraråder det også indtil h*n har det bedre. Vi går i behandling med vores barn.

så gav det mere mening   ... det kom bare lidt til at lyde som om i ikke turde

 

synes din måde at sige det på i dit første indlæg er meget sobert, men samtiddig også nok til at de forstår