forkert at elske??

er det virkelig forkert at man som bonusmor elsker og involverer sig i sine bonusbørns liv??

jeg føler nogegange at jeg bare burde skride ad h til....

Det bliver du simpelthen nødt til at uddybe. Hvorfor skulle det være forkert? Og hvad mener du med at du burde skride af h til?

det er da meget normalt at elske sine bonus børn

men det er vel også normalt at barnet/børnene føler du er i vejen for derres mor og far og dermed ofte sidder med en masse frustrationer mod dig

Neej det synes jeg da ikk... Har da både haft stedmr og stedfar og de var ligesom "alm" forældre for mig!.. Og stedmor og min far er gået fra hinanden nu men har fået en pige sammen, og jeg snakker lige så godt med hende (stedmor) som jeg hele tiden har gjort.. Og hun blir da også en slags stedmormor (hvis man kan kalde det for det) for den lille bebse der kommer inden længe

Anonym skriver:

er det virkelig forkert at man som bonusmor elsker og involverer sig i sine bonusbørns liv??

jeg føler nogegange at jeg bare burde skride ad h til....

Er det børnene, der får dig til at føle sådan eller er det deres rigtige mor?

Når man er stedmor, så er det med lige så mange op- og nedture som hos alm. familier. Det er nogen gange svært at finde sin rolle, måske synes børnene man er dum af og til etc.

Men gør hvad du synes er rigtigt, snak med din kæreste / mand om det. Han kan nok hjælpe dig endnu mere end vi kan.

Lisbeth85 skriver:

Er det børnene, der får dig til at føle sådan eller er det deres rigtige mor?

Når man er stedmor, så er det med lige så mange op- og nedture som hos alm. familier. Det er nogen gange svært at finde sin rolle, måske synes børnene man er dum af og til etc.

Men gør hvad du synes er rigtigt, snak med din kæreste / mand om det. Han kan nok hjælpe dig endnu mere end vi kan.

det er børnenes mor der får mig til at føle sådan... hun mener jeg involverer mig for meget i børnenes liv.. jeg synes derimod at jeg bare tager mit ansvar som stedmor..

børnene elsker og respekterer mig, så dem er der ingen problemer med..

jeg elsker bare de børn lige så højt som min egen, og det kan jeg ikke se noget galt i... men det kan hun åbenbart

babymus77 skriver:

Jeg synes også det er rigtig svært!!! Sender dig et knus!!

ja det er ikke let godt vi kan støtte hinanden

Anonym skriver:

det er børnenes mor der får mig til at føle sådan... hun mener jeg involverer mig for meget i børnenes liv.. jeg synes derimod at jeg bare tager mit ansvar som stedmor..

børnene elsker og respekterer mig, så dem er der ingen problemer med..

jeg elsker bare de børn lige så højt som min egen, og det kan jeg ikke se noget galt i... men det kan hun åbenbart

Jeg bliver selv den mor, som VED hun får det svært med stedmoren, men jeg prøver bare at undgå for meget snak m. hende (altså personligt). Så undgår vi konflikter, og jeg tror det er det bedste for os pt.

Så længe jeg ved, at hun vil min søn det bedste, så er jeg ligeglad med alt andet. Dog vil jeg ikke have, at hun fx poster masser af billeder på facebook etc., uden det er med filter på, så ikke alle kan klikke sig ind på dem. Det håber jeg hun vil respektere :-)

Det er jo mest min eks og jeg, som skal have tingene til at fungere, og når de bare gør det, og vores søn er glad og tryg, der hvor han er, ja så er der ingen ko på isen. Men lad hende da bare være, hvis det skal være på den måde. Man kan ikke tvinge nogen til at kunne lide hinanden eller skulle snakke sammen. Hvis ikke det går, så går det bare ikke.

Anonym skriver:

det er børnenes mor der får mig til at føle sådan... hun mener jeg involverer mig for meget i børnenes liv.. jeg synes derimod at jeg bare tager mit ansvar som stedmor..

børnene elsker og respekterer mig, så dem er der ingen problemer med..

jeg elsker bare de børn lige så højt som min egen, og det kan jeg ikke se noget galt i... men det kan hun åbenbart

Jeg synes bestemt du skal være stolt af at du har plads til en anden kvindes børn, at du kan elske dem..og kan deres mor ikke fatte det, så er det hende, der har et problem.
Men det er jo det, at dine bonusbørn mærker du er ægte, og det får deres mor til at føle sig uduelig og utilstrækkelig.
SÅ spring op og fald ned på hende, men vær sød ved hende. Det er jo ikke sjovt at føle, at en anden er i stand til at føle dyb kærlighed til ens børn og måske være en bedre mor end hun selv er!?!

Så bær over med hende og løft hovedet, du har overhovedet ingen grund til at føle dig ringe.

Kærligst
Sussie