Ja, så fik Millepigen 2 nye dræn.
Eftermiddagen er faktisk gået fint.
Efter aftensmaden ville hun tumle lidt med Lars.
-Vi havde jo ikke lige tænkt over hun sku holde sig lidt i ro, fordi hun havde det fint, var frisk, og jokede som normalt.
Pludselig siger hun AV det gør ondt, og så blødte det ud af det ene øre.
LORT!
Så hun fik Panodil.
Inden hun kom i seng fik hun så dryppet ører, og nu holder vi bare vejret og håber på blødningen ikke betyder noget.
Ringede dog til vagtlægen lige da det skete, men som sædvanligt var det et ligegyldigt svar, og en mumlem om Panodil.
Hvis ikke hun får en rolig nat, og hvis hun har ondt i morgen, tager vi ned til ørelægen.
(mon vi sku gøre det alligevel??? og få be/afkræftet at der sku være noget i vejen, inden det bliver weekend)
Nå men, da hun kom ind i det lille rum, hos ørelægen gik det op for hende hvad der sku ske.
Hun render hen til døren og står og hiver i håndtaget, og lukker fuldstændig af for fornuftig info, af bare skræk.
Jeg må så hen og hente hende, og sidde med hende og holde hende hårdt fast, mens narkoselægen bedøver hende.
Fårk, at sidde der med sit barn, som bliver mere og mere slapt, mens hun græder....
Gisp, får en klump i halsen igen.
Da hun vågnede var hun rigtig ked og konfus. Og meget sur på mig, så idag har jeg fået de første kindheste(og forhåbentlig sidste) af min datter.
Anyway, ørelægen sagde de snildt kunne blive 7 inden de voksede fra det!!!
