Var dagen hvor min datter kom til verden.
Det hele startede, den 3 aug. 2011 ved at jeg vågnede kl. 6.30 med det der mindede meget om mens smerter i mild form, dog stadig nok til at jeg var opmærksom på det.
Det var min lillebrors fødselsdag og det var meningen vi skulle til hans fest samme eftermiddag, og mine forældre skulle komme forbi os for at klæde om efter en lang kørertur, og vi skulle så følges ad til festen.
Jeg går på toilettet og får tisset af og lavet nummer 2 :O) hvilket letter meget, men har stadig ondt, går i seng igen og prøver at slappe af og sove, hvilket ikke helt lykkedes mig, og klokken bliver efterhånden 9, hvor min kæreste vågner.
Vi ligger og snakker lidt, og af en eller anden grund, har jeg det som om jeg er nød til at tjekke mine trusser, det gør jeg så og siger så til kæresten " nu er det ikke for at gøre dig bange eller noget men jeg bløder", min kæreste ser helt forkert ud i hovedet, og jeg fortæller ham at det blot er tegnblødning hvilket er en god ting, og at jeg har været vågen med smerter i nogen timer, så jeg tror ikke vi skal til fødselsdag den dag, hvilket han giver mig ret i, jeg vil gerne i bad og blive vasket, men kæresten vil gerne have jeg lige ringer og snakker med dem på fødegangen inden da han godt vil være sikker på alt er i orden.
Jeg ringer der ind, og fortæller hvordan tingene står til, og de siger som jeg forventer, at vi blot skal afvente veer med 3 min. mellemrum og af 1 min. varighed, det fortæller jeg så til kæresten og går derefter i bad.
Mine forældre kommer ved 11 tiden og vi fortæller så at vi bliver hjemme da jeg ikke har lyst til at sidde til fødselsdagsfest med veer, og jeg ringer derefter til min lillebror og fortæller det samme, hvilket han da godt kunne forstå :O)
Vi aftaler samtidig med mine forældre at de skal komme igen næste dag, for at passe hundene, medmindre vi ringer og siger noget andet.
Onsdagen går og jeg er ret utålmodig, skriver lidt med veninderne, og surfer lidt på nettet, da klokken er ved at være 21.00 snakker jeg lidt med kæresten om at jeg godt kan mærke veerne, og at jeg har taget tid på dem, og de kommer ca. med 20 min. mellemrum, vi bliver enige om at se en film og så gå i seng bagefter.
Under filmen bliver veerne kraftigere, og de kommer nu med 10 min og så 7 min imellem, filmen slutter og vi går i seng, jeg giver kæresten lov til at sove, og så skal jeg nok holde styr på veerne :O).
Jeg får ikke lukket et øje den nat, og da veerne kommer med 2-3 min imellem og et min. varighed, går jeg ned og ringer til fødegangen, og spørg om det er muligt at komme ind og blive tjekket klokken er på dette tidspunkt 04.45
Jeg får vækket kæresten, og siger vi skal ind på fødegangen til et tjek, da jeg har stærke veer synes jeg selv, og de kommer med 2-3 min imellem.
Vi ankommer på OUH kl. 05.40 og bliver bedt om at vente til de er klar til at modtage os, hvilket sker kl. 06.30 hvor jeg bliver tjekket, der bliver monteret CTG og de tager mit blodtryk.
Der siver klart fostervand, der er tegnblødning, men jeg er kun ½ cm åben, dog er mit blodtryk for højt, og efter nogle overvejelser fra deres side vælger de at indlægge mig, der er klokken 7.00 og jeg bliver ført ind på fødestuen, og får en halv lavment, som har en øjeblikkelig effekt, tror jeg lå med den i maks 2 min. så strøg jeg ud og blev tømt, samtidig med at jeg sidder på toilettet får jeg de vildeste veer og sidder bare og hyler af smerte og må bede kæresten om hjælp til at komme ind, i sengen igen.
Jeg bliver hele tiden rost for min vejrtrækning, og at de mener jeg hjælper det hele godt på vej, omkring kl. 7.15 kommer min veninde, som skulle med til fødslen, og bare synet af hende får mig til at tude af glæde :O)
Da klokken er 7.45 står der i papirene: Lene har gode tiltagende veer, som hun klarer flot med vejrtrækningen: Det er også helt fint, de veer der fortsætter bare i en lind strøm har 3 kraftige på 10 min, og nogle små ind imellem, hvor jeg så småt kan mærke jeg panikker lidt da smerterne bare er vildt voldsomme, så da klokken er 8.30 bliver jeg tilbudt rent ilt på maske, hvilket virkeligt hjælper mig meget med at forkuserer på vejrtrækningen, og ikke så meget andet, min veninde holder mig i hånden og min kæreste sætter noget godt musik på, jeg bliver spurgt om smertelindring og jeg vil gerne have en EPI, jeg bliver derfor undersøgt indvendigt, kun 1FINGER ÅBEN!!!!! åhhhh gud tænker jeg der er bare alt for lang tid igen, og det eneste jeg får af smertelindring er en varmepude til maven, nu er kl. 08.50
Da jeg stadig er meget forpint af veerne snakker vi igen smertelindring og jeg bliver tilbudt morfin, som jeg takker ja til, dog skal hun give mig det i ryggen, og så snart jeg kommer om på siden og ligge, får jeg de vildste veer, som jeg brækker mig over, samtidig med ligger jeg og skriger af smerte, hun får hurtigt givet mig morfinen, kl. er nu 09.18 og jeg kommer om på ryggen igen, hvilket er den stilling jeg har lagt i hele tiden, da jeg ikke kan ligge på siden, og hver gang folk rører min mave eller jeg bevæger mig det mindste får jeg de vildeste veer, så jeg er meget panikken over at skulle røres ved, eller vende mig.
Morfinen virker ikke som jeg havde forventet, jeg kan mærke min krop sejler lidt, at jeg er lidt ør, men smerterne er der stadig, men jeg kæmper mig bravt igennem.
Jordmoderen har skrevet kl. 10.10: Lene har god effekt af morfinen, kombineret med ren ilt på maske, har dog stadig gode veer, som hun klarer fint.
Klokken 11.10 kan jeg ikke holde min tilstand ud mere og beder om at få jordmoderen ind på stuen til et tjek, hun tjekker mig indvendigt og det viser sig at jeg er 6 cm åben og blød som smør, som hun siger, og at vi godt kan bestille den EPI nu hvis jeg stadig ønsker det, og jeg siger ja tak, og kl. 11.25 ankommer narkose lægen, og jeg skal nu op og sidde, hvilket resulterer i voldsomme smerter igen og vandafgang, sidder faktisk og tror jeg tisser, men det er bare en ordentligt skylle fostervand, veerne er næsten ikke til at bærer, jeg hænger hen over min kærestes arm, mens jordmoderen sørger for at jeg husker min vejrtrækning, det tar en krig at få lagt den EPI, hun må stikke flere gange før det lykkedes, og der er kl 12.05, de sprøjter bedøvelse ind men det har ingen effekt overhovedet, og narkoselægen bliver lidt frustreret over det og siger, at de bare lige må prøve at sprøjte mere ind og ellers må de tilkalde hende igen, jeg bliver nu lagt ned og klokken er 12.20 jordmoderen undersøger mig og siger så, for pokker da nu forstår jeg godt hvorfor den ikke virker du er 9 cm åben, og har en lille kant, den prøver jeg lige at fjerne den, og idet hun gør det sprænger den sidste hinde og det sidste fostervand, kommer i en ordentlig skylle, og jeg kan mærke at nu kommer presseveerne, jeg bliver i løbet af meget kort tid overført til fødelejet, og jordmødrene har pænt travlt med at få pakket ud, og de når kun lige at sætte en måler på hendes hoved da jeg får en presseve, og presser alt hvad jeg kan, indtil jeg bliver bedt om at gispe, for så at blive bedt om at presse igen og ud kom hun kl. 12.40 i EN PRESSEVE, jordmoderen stod og sagde, for pokker da du er da værre end en flergangsfødende, og efterfølgende spurgte de gang på gang om jeg var sikker på det var den første, hvilket jeg er ret sikker på :O), jeg sprak ikke fik bare nogle småskrammer, så det blev til 7 knuder hun lavede, dog var hun kommet så hurtig og moderkagen ret hurtig efter at der sad noget af fosterhinden fast i min livmor, hvilket de skulle have fjernet, og det tog dem pænt lang tid, og var ikke helt smertefrit, men de sagde da at jeg havde en ekstremt høj smertetærskel, og de var meget imponeret over hvor hurtigt det var gået.
Det var min fødsel fortalt med mine ord, og billeder skal i skam ikke snydes for, og tak fordi i læste med.
Ej sødeste... Sider her og er rørt til tårer... Sikke en stærk beretning og stærke billeder!!!! Du er bare sej søde!!!! 
Bukker mig i støvet!!!
