Så blev det endelig tid til 3. lægebesøg. Jeg har ventet spændt på at jeg skulle ned til lægen fordi jeg de sidste dage har været noget bekymret for at lillebror trives i maven. Jeg synes ikke rigtig maven vokser og alle siger det samme. Derefter bekymring fordi jordemoderen for 5 uger siden sagde han var lidt mindre end gennemsnitttet. Derfor har jeg de sidste dage været helt rund på gulvet og paranoid.
Inde ved lægen fik vi først en snak om hele min graviditet- som jo ikke har været nogen dans på roser. Og en glædelig overraskelse over at jeg "kun" har taget små 4 kg på siden starten af juni. Urinen var ikke helt blank så den blev sendt til dyrkning og resistens- jeg kan få svar i morgen. BT er helt normalt.
Herefter gik turen så op på briksen. Først finder lægen hurtigt hjertelyden- det lille hjerte arbejder derudaf (som det skal).
Så fandt lægen målebåndet frem og måler maven til 27 cm. Det er ml. 4-6 cm mindre end gennemsnittet for livmoderens størrelse i uge 34. Det begrunder jo desværre min mistanke om at maven ikke rigtig vokser som den burde. Lægen begynder efter opmåling at trykke på maven for at finde ud af hvordan lillebror ligger. Jeg er ikke i tvivl om at hun har fat om fod/bagdel eller hoved i den øverste del af maven, hun kommer det heller ikke nærmere HVAD hun ha fundet. Hun forsøger at mærke om hans hoved er i bækkenet, men tør efterhånden ikke sige noget med sikkerhed da jeg nok begynder at se noget frustreret ud. Men jeg forsøger at tænke positivt.
Da jeg kommer ned fra på briksen siger min læge at jeg nok kan regne ud hvad det betyder- nemlig at jeg bliver sendt til Randers til vækstscanning. Det indebærer 2 scanninger med et vist interval for at se hvordan lillebrors vækst er.
Efter lægebesøget var jeg rund på gulvet- jeg forsøger virkelig at holde tankerne positive, da lægen jo kan tage fejl og vores lille guldklump bare stortrives, men derfor kan det være svært ikke at tænke det værste. Men vi kan ikke gøre noget nu. Vi må bare vente og se.
Jeg har talt med Randers hospital idag og jeg har fået en tid til scanning i morgen over middag. Jeg ser frem till at få at høre om det er min læge har taget helt fejl eller det viser sig om lillebror er lille. Stor bekymrinig over om det viser sig at han ikke får næring nok så det bedste er at få ham ud allerede.
Nå det var blot et behov for at komme af med nogle frustrerede tanker. Har nogen andre evt prøvet noget lignende?
Anmeld