min lille Evelyns vej til verden :) Meget lang FB + billeder

Efter nogen lange uger med ekstreme plukveer og utallige besøg på fødegangen fik jeg en tid til igangsættelse om aftenen torsdag d 11.08.2011. Lægen forklarede at med stikpiller kunne fødslen godt trække ud og der kunne gå op til flere dage inden der skete noget. Jeg var bare så lykkelig for at nu ville der endelig ske noget inden for den nærmeste fremtid.

jeg vågnede kl 1 om natten (7 timer efter pillen var lagt op) med veer man ikke kunne tage fejl af. min første tanke var at det skulle jo først komme om et par dage. jeg ringede til fødegangen og de bad om at vente lidt og se tiden an. pga de tidligere kraftige plukveer jeg havde haft blev jeg faktisk i tvivl om jeg var i fødsel. gad vide om det bare var mig der tog fejl igen. min mand tiggede og bad om vi ikke skulle tage ind og blive tjekket men det ville jeg bare ikke. ikke om jeg ville tage derind bare for at blive sendt hjem igen. veerne blev værre og min mand blev mere og mere bange for at det var ham der skulle tage imod baby istedet for fødegangen. kl 4 ringede han efter en taxa og jeg fulgte haltende med. veerne var blevet så stærke at jeg måtte holde pause og koncentrere mig. jeg pustede noget omme på bagsædet så taxachauføren gav den fuld gas i skræk for at jeg skulle føde på bagsædet.

omkring kl 5 ankommer vi på fødegangen og jeg bliver tjekket. KUN 1 CM ÅBEN!!!! jeg kunne ikke tro det. jeg holdte på at vi skulle blive på fødegangen for det her frem og tilbage hele tiden gad jeg simpelthen ikke. der blev kørt en CTG scanning og så fik jeg en sovedosis. klokken var 6.30 da jeg blev kørt ned på stuen hvor vi regnede med at skulle ligge til imorgen. men efter 30 min begyndte veerne virkelig og tage til. pludselig væltede den ene ve efter den anden ind over mig og det var så uudholdeligt at jeg begyndte at skrige af smerte. der var ingen pauser og jeg følte at hele mit underliv var ved at springe. jordemødrene kom løbende og fik kørt mig tilbage på fødegangen. jeg prøvede at gå over til briksen men mine ben kolapsede under mig. jeg skreg stadig mens min mand stod ved siden af og prøvede at berolige mig. til sidst kunne jeg ikke mere og skreg på bedøvelse. JEG VIL BARE HAVE MIN EPIDURALBLOKADE OG DET ER NU!!!!! - men de mente at det var alt for tidligt og jeg kunne få noget akunpunktur istedet. jeg var ligeglad på det tidspunkt... det skulle bare virke. men av for helvede noget lort. ikke nok med at ens underliv er ved at blive revet fra hinanden - så stikker hun mig i hovedbunden og får ramt forkert. til sidst tigger og ber jeg om jeg ikke må komme i badekar eller bruser og jordemoderen gør så badeværelset klar til at jeg kunne få bruseren. imens jeg står derinde og prøver at overskue veerne ringer min mand efter vores mødre.

da han kommer ind igen kommer lægen ind for at tjekke om jeg er klar til Epiduralblokaden. 10 CM ÅBEN!!!!! jamen det er jo 1 time siden jeg sidst blev tjekket og der var jeg kun 2 cm åben? SÅ KAN JEG DA FOR HELVEDE DA BEDRE FORSTÅ AT DET GJORDE SÅ ONDT!!!! vores mødre når lige at komme ind af døren da jeg begynder at presse. åhh hvilken befrielse at kunne få lov til at arbejde selv. jeg presser alt hvad jeg kan men bebsen vil ikke rigtig flytte sig. efter 1 time uden at der rigtig sker noget får jordemoderen vendt mig om på siden. jeg når selvfølgelig lige at brokke mig lidt men går selvfølgelig med til det og ja det var fandme dejligt. nu kan jeg mærke der sker noget - jeg ligger igen og presser i 20 min og er lige ved at opgive til sidst. Idet min mand pludselig tag fat i benet på mig og siger med en bestemt tone: NU PRESSER DU FANDME EN SIDSTE GANG OG SÅ PRESSER DU TIL. det var lige den sætning jeg havde brug for at høre og for hold kæft hvor jeg pressede og jeg blev ved - og pludselig så var hun ude. jeg brød fuldstændig sammen. det var så uvirkeligt det hele. det var jo ikke andet end nogen timer siden at vi havde ligget på sofaen og set fjernsyn og nu lå vi der med vores ønskebarn. vores lille baby havde ligget helt forkert derinde. hun havde en ordentlig fødselssvulst på siden af hovedet så det var grunden til at hun ikke rigtig ville ud. desuden var navlesnoren viklet 2 gange rundt om halsen. gudskelov havde det ikke gjort noget ved hende og hun fik 10 på apgarscoren.

fødslen tog ialt 6 timer, hun vejede 3400 g og var 52 cm

det har taget lidt tid komme ovenpå igen. det hele gik bare så stærkt så mit hoved har slet ikke kunnet følge med. jeg havde frygtet den fødsel så meget men nu kan jeg ikke forstå hvorfor. ja for helvede det gjorde ondt men så slemt var det da heller ikke. tanken om at jeg endda havde klaret det hele uden nogen form for bedøvelse gør at jeg føler mig uovervindelig. jeg er kommet over min største frygt og ligger nu her med den smukkeste lille baby i mine arme.

 hun er nu 4 dage gammel og sover allerede igennem.

jeg ville til hver en tid vælge almindelig fødsel. det er den bedste oplevelse nogensinde

og i skal da ikke snydes for en masse billeder

Puhh sikke en omgang hvor hvor gik det stærkt til sidt tænk på nr 3 ja der flyver barnet da ud så..

Så lille også fin åhh det er vidunderligt..  og super smuk lille pige i har fået jer glæder mig til at se hende vokse

Sikke en hurtig omgang.

Tillykke med hende - hvor er hun bare fin!

kiwilouise skriver:

Efter nogen lange uger med ekstreme plukveer og utallige besøg på fødegangen fik jeg en tid til igangsættelse om aftenen torsdag d 11.08.2011. Lægen forklarede at med stikpiller kunne fødslen godt trække ud og der kunne gå op til flere dage inden der skete noget. Jeg var bare så lykkelig for at nu ville der endelig ske noget inden for den nærmeste fremtid.

jeg vågnede kl 1 om natten (7 timer efter pillen var lagt op) med veer man ikke kunne tage fejl af. min første tanke var at det skulle jo først komme om et par dage. jeg ringede til fødegangen og de bad om at vente lidt og se tiden an. pga de tidligere kraftige plukveer jeg havde haft blev jeg faktisk i tvivl om jeg var i fødsel. gad vide om det bare var mig der tog fejl igen. min mand tiggede og bad om vi ikke skulle tage ind og blive tjekket men det ville jeg bare ikke. ikke om jeg ville tage derind bare for at blive sendt hjem igen. veerne blev værre og min mand blev mere og mere bange for at det var ham der skulle tage imod baby istedet for fødegangen. kl 4 ringede han efter en taxa og jeg fulgte haltende med. veerne var blevet så stærke at jeg måtte holde pause og koncentrere mig. jeg pustede noget omme på bagsædet så taxachauføren gav den fuld gas i skræk for at jeg skulle føde på bagsædet.

omkring kl 5 ankommer vi på fødegangen og jeg bliver tjekket. KUN 1 CM ÅBEN!!!! jeg kunne ikke tro det. jeg holdte på at vi skulle blive på fødegangen for det her frem og tilbage hele tiden gad jeg simpelthen ikke. der blev kørt en CTG scanning og så fik jeg en sovedosis. klokken var 6.30 da jeg blev kørt ned på stuen hvor vi regnede med at skulle ligge til imorgen. men efter 30 min begyndte veerne virkelig og tage til. pludselig væltede den ene ve efter den anden ind over mig og det var så uudholdeligt at jeg begyndte at skrige af smerte. der var ingen pauser og jeg følte at hele mit underliv var ved at springe. jordemødrene kom løbende og fik kørt mig tilbage på fødegangen. jeg prøvede at gå over til briksen men mine ben kolapsede under mig. jeg skreg stadig mens min mand stod ved siden af og prøvede at berolige mig. til sidst kunne jeg ikke mere og skreg på bedøvelse. JEG VIL BARE HAVE MIN EPIDURALBLOKADE OG DET ER NU!!!!! - men de mente at det var alt for tidligt og jeg kunne få noget akunpunktur istedet. jeg var ligeglad på det tidspunkt... det skulle bare virke. men av for helvede noget lort. ikke nok med at ens underliv er ved at blive revet fra hinanden - så stikker hun mig i hovedbunden og får ramt forkert. til sidst tigger og ber jeg om jeg ikke må komme i badekar eller bruser og jordemoderen gør så badeværelset klar til at jeg kunne få bruseren. imens jeg står derinde og prøver at overskue veerne ringer min mand efter vores mødre.

da han kommer ind igen kommer lægen ind for at tjekke om jeg er klar til Epiduralblokaden. 10 CM ÅBEN!!!!! jamen det er jo 1 time siden jeg sidst blev tjekket og der var jeg kun 2 cm åben? SÅ KAN JEG DA FOR HELVEDE DA BEDRE FORSTÅ AT DET GJORDE SÅ ONDT!!!! vores mødre når lige at komme ind af døren da jeg begynder at presse. åhh hvilken befrielse at kunne få lov til at arbejde selv. jeg presser alt hvad jeg kan men bebsen vil ikke rigtig flytte sig. efter 1 time uden at der rigtig sker noget får jordemoderen vendt mig om på siden. jeg når selvfølgelig lige at brokke mig lidt men går selvfølgelig med til det og ja det var fandme dejligt. nu kan jeg mærke der sker noget - jeg ligger igen og presser i 20 min og er lige ved at opgive til sidst. Idet min mand pludselig tag fat i benet på mig og siger med en bestemt tone: NU PRESSER DU FANDME EN SIDSTE GANG OG SÅ PRESSER DU TIL. det var lige den sætning jeg havde brug for at høre og for hold kæft hvor jeg pressede og jeg blev ved - og pludselig så var hun ude. jeg brød fuldstændig sammen. det var så uvirkeligt det hele. det var jo ikke andet end nogen timer siden at vi havde ligget på sofaen og set fjernsyn og nu lå vi der med vores ønskebarn. vores lille baby havde ligget helt forkert derinde. hun havde en ordentlig fødselssvulst på siden af hovedet så det var grunden til at hun ikke rigtig ville ud. desuden var navlesnoren viklet 2 gange rundt om halsen. gudskelov havde det ikke gjort noget ved hende og hun fik 10 på apgarscoren.

fødslen tog ialt 6 timer, hun vejede 3400 g og var 52 cm

det har taget lidt tid komme ovenpå igen. det hele gik bare så stærkt så mit hoved har slet ikke kunnet følge med. jeg havde frygtet den fødsel så meget men nu kan jeg ikke forstå hvorfor. ja for helvede det gjorde ondt men så slemt var det da heller ikke. tanken om at jeg endda havde klaret det hele uden nogen form for bedøvelse gør at jeg føler mig uovervindelig. jeg er kommet over min største frygt og ligger nu her med den smukkeste lille baby i mine arme.

 hun er nu 4 dage gammel og sover allerede igennem.

jeg ville til hver en tid vælge almindelig fødsel. det er den bedste oplevelse nogensinde

og i skal da ikke snydes for en masse billeder

Sikke en omgang, smuk datter i har fået 

Hold da op en oplevelse, levede mig lige helt med ind i det, så tårene endte med at trille

Stort tillykke med hende, hvor er hun yndig - Sejt gået af din mand at turde give dig besked på den måde

Tillykke

MaybeBaby skriver:

Satme, det gik hurtigt!!! Men har også hørt at bliver man sat i gang, så kan veerne komme noget mere voldsomt i stedet for at bygge sig op og sikke så fin hun er, og jeg smilte stort da jeg læste, da din mand lige mandede sig op og turde sige til sin fødende kone, at nu skulle hun tage sig sammen super fb

det var altså også bare en helt fantastisk oplevelse - man tror at det er kvinden der gør alt arbejdet men jeg må være ærlig at indrømme at jeg havde ikke klaret det lige så godt uden ham. han var der bare hele tiden og sagde de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

tusind tak for de dejlige ord

Lilje82 skriver:

Hold da op en oplevelse, levede mig lige helt med ind i det, så tårene endte med at trille

Stort tillykke med hende, hvor er hun yndig - Sejt gået af din mand at turde give dig besked på den måde

ja han var rigtig sej  

og tusind tak