I sidste uge var jeg ved lægen pga. en kraftig blødning/menstruation, der ikke ville stoppe af sig selv. Jeg havde blødt kraftigt i 4 uger, og havde derfor fået nogle piller til at stoppe blødningen. Pillerne hjalp så også...jeg stoppede med at bløde helt torsdag.
Min blodprocent var faldet til 6, hvilket er for lavt, så jeg fik taget nogle blodprøver for at tjekke jern-niveauet. Jeg har så fået svar på disse i dag, og de viser at jeg har for lidt jern i kroppen. Jeg kunne ikke få fat i lægen idag, så derfor fik jeg svaret fra en sygeplejerske. Lægen havde skrevet at jeg skulle få en tid ved hende, og det er der jeg begynder at blive nervøs. For hvorfor får man en tid hos lægen, hvis man mangler jern? Er det ikke bare at tage nogle piller....det er der vel ingen grund til at snakke med lægen omkring.
Jeg fik jo taget en prøve fra livmoderhalsen i forbindelse med mit lægebesøg i sidste uge, og jeg er ret bange for, at det er derfor lægen vil have jeg får en tid. Jeg er bange for at den prøve har vist nogle forandringer, og at det måske er det der er grunden til den voldsomme blødning jeg havde. I mit logiske tænkende hoved, får man ikke en tid ved lægen bare pga. jernmangel.....hun kunne jo have nøjes med at skrive at jeg skulle tage noget jern og hvor meget. Jeg er bange for at jeg får en meget meget grim besked, når jeg får den tid ved lægen 
Jeg ved godt jeg ikke skal tage sorgerne på forskud, men jeg kan bare ikke lade være. Er bare så skide bange lige nu 
Nå men enden af det er, at jeg skal have ringet til lægen imorgen og få den tid, og så må jeg jo så se hvad hun siger. Indtil da, så må jeg prøve på ikke at blive alt for nervøs.
En eller anden....slå mig i hovedet og sig, at der ikke er noget at være nervøs for 
Anmeld