Jeg bliver helt grebet af opdateringsstemningen, so here goes...
Sidst fik jeg vist hældt rigeligt med ynkelig galde ud over jer alle - nu forsøger jeg mig med et mere positivt indlæg.
For vi har det også godt. Selvom vi kører på 6. dag med halvsløj bebs (i dag har jeg kun skiftet 8 lortebleer - det mindste antal siden torsdag - fremskridt i sigte!) har en weekend med far hjemme gjort, at jeg har fået indhentet noget af mit søvnunderskud. Fra at være vågen engang i timen, fik jeg den anden nat fire timers søvn i træk og i nat har jeg kun været oppe fire gange
Det lysner i øst ...
Bortset fra det går det egentligt ok med at være græsenke. Jeg synes, min dag mest går op i at lave mad til Laurits. Nu har jeg så til gengæld også fået tanket godt op i fryseren, så det burde blive nemmere fra nu af.
Han spiser GODT (altså lige bortset fra nu hvor han er småsyg) og vi er oppe på fire rigtige måltider om dagen. Vi er begyndt lisså langsomt med brød. Han synes det er sjovt at spise selv. Det er dog begrænset hvor meget der ender i maven når han selv skal styre det, så jeg hjælper med at stikke en bid i munden indimellem.
Han har fået to fine og knivskarpe tænder. Det affødte i starten ret ømme brystvorter hos den ammende mor, men nu har jeg vist fået ham vænnet af med at bide mig - endnu et fremskridt!
Jeg synes han trives. Han er glad, vokser, snakker, møver sig rundt og lægger an til at kravle. Han har udviklet et voldsomt temperament, som jeg prøver ikke at reagere alt for meget på - han skulle jo nødig få fixe ideer
Det går stadig ikke rigtig godt med at sove i egen seng, og på et tidspunkt må vi tage kampen. Lige nu tror jeg dog den bliver udsat i et stykke tid.
Vi har nemlig taget en beslutning om at flytte fra Århus. Vores situaion er ikke holdbar tage i betragtning af hvor relativ nem den er at ændre. Så vi rykker teltpælene op og rykker nordvest på engang i løbet af efteråret. Jeg har det rigtig godt med beslutningen, selvom jeg ikke føler, at jeg er færdig med Århus. Men nu handler det jo ikke om mig, men om vores lille familie.
Jens trives rigtig dårlig med at være på Mors uden os. Jeg tror, han føler, at han forsømmer os - især nu hvor Laurits er syg. Det gør det ikke bedre at Laurits er megamegamega morsyg og at far slet ikke dur til andet end at lege med. Så til Skive med os, så vi kan få en hverdag til at fungere igen.
I får lige de sidste nye billeder af min lille skat. Jeg kan indimellem slet ikke rumme hvor dejlig han er, og jeg kan stadig sidde og kigge på ham og forundres over at han er min og altid skal være her
Ork det blev til mange billeder - så stop mig dog!
