Opdragelse eller mishandling?

Puhaa...
Ej jeg har bare sådan en underlig følelse i kroppen i dag.

Min mor har sådan et ret afslappet forhold til opdragelse af børn, så hun synes jeg er MEGET hård ved min 6årige søn..

Nå
Men nu får i lige historien, så må i meget gerne fortælle mig om jeg virkelig er for hård ved ham..

I går skulle vi til min lillesøsters 18 års fødselsdag, en dag som jeg havde glædet mig rigtig meget til!
Vi er næsten lige ankommet og jeg står i køkkenet og snakker med min mor der er ved at skære noget frugt.

Min søn kommer så (meget surt) ud i køkkenet og vil ha hende med ind i stuen fordi han ikke ved hvor han skal sidde.
Han råber op at hun skal komme med NUU mens han hiver i hendes arm (hvor hun jo altså står med en stor kniv)

Jeg siger så hans navn 3 gange hvor han blankt ignorerer mig (det er standard når vi er der, for man må jo alt hos mormor)
Så hiver jeg ham med ud i gangen og siger at han skal tá at opføre sig ordenligt, og at man ikke må råbe, og at han ikke skal komme ud før han er i bedre humør.
- så springer min mor frem og siger nej kooom så skal jeg vise dig din plads... WTF???
Jeg gik helt kold der og hev hende til side bagefter og sagde hun ikke skulle blande sig i hvordan vi opdrager- og da slet ikke spolere det!

Hendes svar var bare at jeg var for hård ved ham og jeg ikke kunne bestemme om han skulle være sur eller glad...
(øh men herhjemme når han får de der sure flip sender jeg ham på værelset -siger præcist det samme med han ikk skal komme ud før han er i bedre humør- og så går der 2 min måske, så kommer han ud og er glad og opfører sig pænt)

Men hun mener han er for lille til at forstå den besked, og slutter så lige af med at man faktisk har pligt til at melde børnemishandling

Behøver jeg at sige at det blev en rigtig dårlig aften for mig og jeg bare glædede mig til at komme hjem?

Nej det er det ikke det er den måde man lære at respekter ting og mennesker på.. Vi gør det samme, bruger dog ikke værelset, men trappen for det er meget kedeligt at sidde der!!!

Sara85 skriver:

Puhaa...
Ej jeg har bare sådan en underlig følelse i kroppen i dag.

Min mor har sådan et ret afslappet forhold til opdragelse af børn, så hun synes jeg er MEGET hård ved min 6årige søn..

Nå
Men nu får i lige historien, så må i meget gerne fortælle mig om jeg virkelig er for hård ved ham..

I går skulle vi til min lillesøsters 18 års fødselsdag, en dag som jeg havde glædet mig rigtig meget til!
Vi er næsten lige ankommet og jeg står i køkkenet og snakker med min mor der er ved at skære noget frugt.

Min søn kommer så (meget surt) ud i køkkenet og vil ha hende med ind i stuen fordi han ikke ved hvor han skal sidde.
Han råber op at hun skal komme med NUU mens han hiver i hendes arm (hvor hun jo altså står med en stor kniv)

Jeg siger så hans navn 3 gange hvor han blankt ignorerer mig (det er standard når vi er der, for man må jo alt hos mormor)
Så hiver jeg ham med ud i gangen og siger at han skal tá at opføre sig ordenligt, og at man ikke må råbe, og at han ikke skal komme ud før han er i bedre humør.
- så springer min mor frem og siger nej kooom så skal jeg vise dig din plads... WTF???
Jeg gik helt kold der og hev hende til side bagefter og sagde hun ikke skulle blande sig i hvordan vi opdrager- og da slet ikke spolere det!

Hendes svar var bare at jeg var for hård ved ham og jeg ikke kunne bestemme om han skulle være sur eller glad...
(øh men herhjemme når han får de der sure flip sender jeg ham på værelset -siger præcist det samme med han ikk skal komme ud før han er i bedre humør- og så går der 2 min måske, så kommer han ud og er glad og opfører sig pænt)

Men hun mener han er for lille til at forstå den besked, og slutter så lige af med at man faktisk har pligt til at melde børnemishandling

Behøver jeg at sige at det blev en rigtig dårlig aften for mig og jeg bare glædede mig til at komme hjem?

Helt ærligt jeg synes at din mor har glemt hvordan man opdrager. Jeg har selv en datter på 7, og jeg ville gøre præsis ligesom dig hvis hun opførte sig som din søn.

Min datter ignorer mig også nogen gange så tæller jeg til 3 og hvis hun ikke gør som jeg vil, så ved hun godt hvad konsekvensen er. ( 7 min i en stol) Så jeg når aldrig at tælle til 3 '

Hvis jeg havde været dig ville jeg ikke lade min mor ødelægge min dag. Det er din søn og dine regler.

Mor til 2, snart 3 skriver:

Nej det er det ikke det er den måde man lære at respekter ting og mennesker på.. Vi gør det samme, bruger dog ikke værelset, men trappen for det er meget kedeligt at sidde der!!!

Tak det er jeg glad for at høre
Vi brugte også trappen i vores gamle hus, men her er der ingen, så for det meste er det værelset, eller gangen han bliver sendt ud i.,,

JEg vil kalde det OPDRAGELSE !!!!!!! åh ha havde den samme konflikt mellem min ekssvigermor og mig og min "papdatter" (eksmandens pige). Hver gang man sagde noget så var man ond og led overfor barnet. DET ER GANGSKE ALMINDELIG RESPEKT OVERFOR FOLK at man ikke råber og skriger og hiver og gøre ved. man spørger pænt og venter til man får svar !! .ARG altså. Hvad bilder hun sig ind? Ja undskyld jeg spørger ?

jeg tror bare din mor har en anden måde at gøre tingene på og der er også forskel på hvordan man er for sine børnebørn og sine egne børn..

hun har INGEN ret til at blande sig i opdragelsen, ihvertfald ikke når det bare er en irettesættelse og en forklaring på hvordan man opfører sig om man er ude. hos mormor eller ej...

havde du hevet ham hårdt i armen eller slået eller skreget/råbt ad ham kunne jeg måske sige at hun havde pligt til at sætte ind. men når det er almen irettesættelse og forklaring på et niveau hvor det ikke er voldsomt men stille og roligt, så kan jeg slet ikke se nogen grund til din mors reaktion... 

så du skal SLET ikke have en dårlig mavefornemmelse... din mor var uretfærdig i den givende situation og du har retten på din side... 

synes du har gjort det helt rigtigt, ville selv have gjort det sådan. Tror tit bedsteforældre "glemmer" hvordan det er at opdrage børn.

Min mor mener også at jeg er for hård ved min datter, men for mig er det i bund og grund den udvikling min datter skal igennem, at man skal lære hvordan man gebærder sig i de forskellige kontekter man nu er i.
MIn mor og jeg kan få nogle heftige diskussioner - 2 pædagoger i mellem - om børns udvikling, trivsel og fremtid.. haha

Det har været meget svært for min mor at acceptere, men det tror jeg hænger sammen med at det er svært for en mor at acceptere "kun" at være mormor og ikke have det samme at skulle have sagt som da hun var mor

Det er langt fra børnemishandling, men om det var berettiget at han fik skæld ud ved jeg ikke. Det kommer jo helt an på om du talte roligt til ham eller blev meget vred, om han var træt eller ked af at være ved en masse mennesker og en helt masse andet. Men mishandling er det ikke.

Sara85 skriver:

Puhaa...
Ej jeg har bare sådan en underlig følelse i kroppen i dag.

Min mor har sådan et ret afslappet forhold til opdragelse af børn, så hun synes jeg er MEGET hård ved min 6årige søn..

Nå
Men nu får i lige historien, så må i meget gerne fortælle mig om jeg virkelig er for hård ved ham..

I går skulle vi til min lillesøsters 18 års fødselsdag, en dag som jeg havde glædet mig rigtig meget til!
Vi er næsten lige ankommet og jeg står i køkkenet og snakker med min mor der er ved at skære noget frugt.

Min søn kommer så (meget surt) ud i køkkenet og vil ha hende med ind i stuen fordi han ikke ved hvor han skal sidde.
Han råber op at hun skal komme med NUU mens han hiver i hendes arm (hvor hun jo altså står med en stor kniv)

Jeg siger så hans navn 3 gange hvor han blankt ignorerer mig (det er standard når vi er der, for man må jo alt hos mormor)
Så hiver jeg ham med ud i gangen og siger at han skal tá at opføre sig ordenligt, og at man ikke må råbe, og at han ikke skal komme ud før han er i bedre humør.
- så springer min mor frem og siger nej kooom så skal jeg vise dig din plads... WTF???
Jeg gik helt kold der og hev hende til side bagefter og sagde hun ikke skulle blande sig i hvordan vi opdrager- og da slet ikke spolere det!

Hendes svar var bare at jeg var for hård ved ham og jeg ikke kunne bestemme om han skulle være sur eller glad...
(øh men herhjemme når han får de der sure flip sender jeg ham på værelset -siger præcist det samme med han ikk skal komme ud før han er i bedre humør- og så går der 2 min måske, så kommer han ud og er glad og opfører sig pænt)

Men hun mener han er for lille til at forstå den besked, og slutter så lige af med at man faktisk har pligt til at melde børnemishandling

Behøver jeg at sige at det blev en rigtig dårlig aften for mig og jeg bare glædede mig til at komme hjem?

Synes lige hun sku tá en slapper, din mor! Og nej, du kan ikke bestemme om dit barn skal være sur eller glad - men du kan bestemme om du gider se på det! Hvis man opmuntrer til surhed og ikke sætter grænser -som det i mine øjne læses at du gør på en yderst fornuftig måde, ender det jo med at man pludselig står med en kropumulig, hysterisk og uopdragen unge der får svært ved at tilpasse sig de sociale normer senere i livet. Og det er vel den vigtigste opgave vi har som forældre - at ruste vores børn til den virkelige verden. Og forøvrigt-tænk hvis han havde hevet så hårdt at din mor tabte kniven og han fik skåret sig!? Bliver helt dårlig ved tanken...