Ja, så havde jeg et "sammenstød" med pædagogen på Milles stue, igår.
Jeg kommer for at hente hende, og konstaterer ENDNU engang, at damen ikke har hjemmesko på, på trods af jeg MANGE gange har gjort opmærksom på om "ikke godt de vil hjælpe Mille med at huske at få de hjemmesko på" (ordret)
Da jeg så igen igår spurgte om de ville hjælpe hende med at huske det, gik hun til "modangreb" og sagde om ikke godt vi ville huske at sende flyverdragt med Mille. De havde ledt og ledt, men kunne ikke finde den. Og de havde jo ikke så mange extra flyverdragter at de kunne låne ud til hele børnehaven.
(Og lige præcis tirsdag havde Lars ikke kunnet finde den herhjemme, inden han skulle aflevere, og havde sagt det til pæd.medhhjælpen derovre, som sagde at de nok skulle finde den, ellers kunne hun låne en. Det havde en pædagog fra Rasmus stue også hørt)
Pædagogen fra Rasmus stue kom i samme øjeblik forbi, og sagde at det havde hun faktisk hørt, for at komme mig lidt til undsætning, da hun kunne se jeg havde mega røde kinder og ører, og vand i øjnene, fordi jeg var så tosset og ked.
Jeg siger så:
Arj, ved du hvad? -Det der er ikke rimeligt, det er måske én gang ud af 100 at der mangler noget i Milles taske, og det ved du! -Jeg kan ikke forstå hvorfor det er så svært med de hjemmesko. Vi giver hende ALTID hjemmesko på, når vi afleverer, og der er ALTID mindst et par til hende heroppe. Desuden VED du hun er ørebarn???
Hun sagde så ikke så meget, andet end at det sku de nok prøve at huske.
Sagde så til hende at der vel måtte være noget med deres interne kommunikation.
Det forstod hun ikke rigtig.
Og jeg forklarede jeg ikke kunne forstå beskeden med flyverdragten så ikke var sagt videre, og at jeg ikke forstod at de ikke sørgede for at huske de hjemmesko, især fordi pædagogen selv, og de 2 pæd.medhjælpere havde fået det at vide op til flere gange.
Det ender med jeg ryster på hovedet, og går ind i puderummet for at hente Mille, lige ved siden af, for at slippe for at vise at jeg er lige ved at tude, af bare arrigskab.
Står så derinde og snakker med tøserne, som leger derinde.
Pædagogen kommer så ind, for ligesom at "glatte lidt ud", tror jeg.
Hun siger så til Mille, at hun også skal huske de hjemmesko.
Da havde jeg bare lyst til at kaste hende op af væggen og RÅBE:
Hun er 4½ fåkking år gammel, hun kan da ikke huske det selv.
Nå, det ender med vi tager hjem, og jeg har bare spekuleret over det siden.
Er blevet enig med mig selv om at det ikke er mig som er emsig. Der er ÉN ting de skal huske omkring Mille, og det er de hjemmesko!
Hun har ingen allergi, astma, der er ingen madvarer hun ikke kan tåle osv., så som sagt er det kun hjemmeskoene de skal huske. Vi regner med de har styr på det deroppe, så vi kommer aldrig med irettesættelser eller dessiner om dit og dat.
Så er det virkelig for meget forlangt at de skal prøve at huske de hjemmesko, spørger jeg bare???
Det skal lige siges at der har været tumult deroppe, den gamle leder blev bedt om at pakke sammen, pga. personalegruppen ikke trivedes, og de sidste måneder har det været en konstitueret leder.
Pr. 1. jan. startede den nye leder så. Håber det vil give ro og struktur på.
Tak fordi du læste med.
Anmeld