Han tvivler? :(

Anonym skriver:

Tak for alle de gode tilbagemeldinger, er jeg glad for !

Har lige prøvet at tale med ham- det endte med at jeg gik min vej, fik simpelthen nok, føler mig simpelthen så sårbar- han ville slet ikke høre tale om at beholde det og blev ved med at gøre nar af mig når jeg forsøgte at forklare hvorfor at jeg egentlig sagtens tror det kan gå hvis vi beholder det. Føler mig så magtesløs, han har SELV været bevidst om at jeg ikke var på p-piller nogle måneder, og han har SELV lydt meget glad ved tanken om et barn før denne graviditet. Hans simple besvarelse til at beholde det er: Vi kan jo bare få et andet barn på et andet tidspunkt.

Men forfanden da, det er mig som kan mærke at der sker noget i kroppen, og jeg VED at vi sagtens ville kunne klare det- man kan hvertfald sagtens høre at han er enebarn og vandt til at få alt hvad han pegede på- sådan mener han nemlig også, at man skal kunne have råd til at gøre med et barn nu. Føler mig så presset, har hverken lyst til at få abort eller at miste ham- men jeg bliver jo nød til at vælge én af delene..

 

Undskyld mit brok og mange bandeord. Er bare så ked af det lige nu. 

????? hvis han ved at du ikke er på p-piller ???? så er han da for dum vis han ikke vil have barn nu men han vil godt have sex med dig så er han da en STOR klaphat og løb fra det nu

og en STOR  til dig

Anonym skriver:

Sagen er den, at jeg er gravid og fandt ud af det for en lille uge siden. Har været hos lægen og fået det bekræftiget, samt fået den besked at min kæreste og jeg skal melde tilbage senest onsdag hvad vi ønsker at gøre (beholde eller ej). Det skal lige siges at det ikke var planlagt, men alligevel føler jeg en vis ansvarlighed for konsekvensen af min sløsen med p-pillerne. Min kæreste arbejder som pædagog på fuldtid, og jeg selv har lige afsluttet gymnasiet anno sommer 2011. Mine fremtidsplaner er at komme ind på bioanalytikeruddannelsen, hvilket jeg selvfølgelig tvivler på om kan lade sig gøre hvis vi vælger at beholder det? .....

Når, men hvertfald er jeg faktisk ved at hælde til, at vi beholder barnet. Jeg har fået en abort før, og ønsker ikke at gennemleve de samme følelser og samme ubehag igen. Jeg har tænkt mig at fortælle mig kæreste om min ønske om at beholde barnet imorgen- MEN MEN... Han satte sig ned igår, og fortalte mig at han egenligt ikke føler sig parat eller synes at tiden er inde. Han mener ikke at vores hus(som er lejet) er stort nok. Det er 76 m2 og med egen have, hvilket jeg sagtens ville kunne overleve med det første stykke tid. Og så mener han heller ikke at bilen er familievenlig, da den er sænket, tunet osv... En rigtig brian-bil... Men den kan jo udskiftes?!

Altså vil han gerne have abort. Det lyder bare åååh så let for ham at foreslå, han forstår slet ikke hvad der foregår inden i mig. For det første er det MIG som skal gennemgå aborten hvis det er, og for det andet er det MIG som kan mærke at der allerede nu sker forunderlige ting og sager indeni min krop....

Hvad ville I gøre? Ville i gennemføre graviditeten hvis ikke i havde en videreuddannelse endnu, og hvis kæresten foreslog abort som det mest rigtige?? Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, har kun få dage tilbage at bestemme mig i .....

 

Mange hilsner,

Mig.

først en ordentlig til dig!

Sikke et dilemma at stå i. Først vil jeg sige, at du skal følge dit hjerte. Hvis du mener, at det er det rigtige for dig/jer at beholde barnet, så go for it. Mht uddannelse, så er jeg sikker på, at du nok skal få den uddannelse du ønsker. Det handler om målfasthed og nu hvor du har afsluttet gymnasiet, ville det jo ikke gøre noget at du først kom igang med en videregående uddannelse om 2 år fx.

I forhold til det, at kæresten ønsker at du får en abort, der synes jeg det er vigtigt at i sætter jer ned og får snakket om tingene. Du må forklare ham dine følelser omkring det. Hvis du vælger at beholde barnet og han ABSOLUT ikke ønsker det, så må du også være indstillet på, at han kan gå hvis han vil og at du måske kommer til at stå som enlig mor. Når det så er sagt, så tænker jeg, at hvis man har et stærkt forhold, så skal det hele nok lykkedes og ofte ændrer billedet sig, når først barnet er kommet til verden!

Jeg håber du træffer den rigtige beslutning for dig/jer!

Moms skriver:

Jeg ved godt, jeg går i mod strømmen her, men du spørger og så synes jeg også du skal have ærligt svar. Det kan godt være, det kunne siges med fløjlshandsker, men det er jeg ikke så god til. Det er er ikke kongens nye klær det her.

Jeg synes tit kvinder har tendens til at være selvretfærdige og jeg vil meget gerne tale mandens sag her.

Det kan egentlig siges ganske kort:

Han vil ikke være far nu. Hvad skulle han have gjort. Stået og kontrolleret, at du tog din p-pille hver morgen?

Du kan da ikke bare helt egenrådigt bestemme dig for, at nu vil du være mor. Sikke et tillidsbrud overfor faderen!

Min ærlige menig er, at du bør skamme dig. Du kan da ikke først være skødesløs med p-pillerne og så bagefter synes det er åh så synd for dig. Det er på tide at tage et ansvar - overfor dig selv, men da især overfor ham, der elsker dig, ellers bliver han da ikke ved med det.

Ja, sorry jeg er så direkte. Men jeg bliver virkelig så vred.

Hvad er det næste scenarie. Du holder på dit, han holder på sit. I går hver for sig. Barnet skal vokse op uden far, du som enlig mor - uden uddannelse. Alternativt, han bliver pligtskyldigt, selvom han synes du på det groveste har krænket hans tillid. Det bliver aldrig det samme igen. Hvad bliver det næste?

Moms

 

Hvis han ved hun ikk var på p-piller så er det da også hans ansvar at bruge kondom........

jeg kan på sin vis godt forstå ham, han troede du var på p-piller og i var beskyttet og alligevel kommer du og siger " hej skat du skal være far"  det er da chokerende ... 

Vi blev også gravide trods præventation, ikke glemt p-piller godt nok men kondom, så vi troede jo ikek der ville ske noget, men jow, han bad mig også om at få en abort, det fik jeg ikke, vi gik fra hinanden da tøsen var 4 mdr.

Om du skal få en abort skal jeg ikke kloge i, men som person ville jeg nok blive ked af hvis min mand kom og "påtvang" mig at skulle være forældre, og det er jo det vi kan, os kvinder, vi kan nægte at få en abort og så kan fædrene ikke gøre noget. ud over acceptere. Og det må da være en forfærdelig følelse at blive udsat for noget man bare ikke kan ændre. 

Jeg synes ikke du skal have ondt af dig selv fordi han tvivler, jeg synes lidt selv du har bragt dig i den situation, sorry to say, jeg synes ikke han er det møgsvin som nogle gerne vil have han er, tror bare han er chokeret og reagere måske ikke så smart. 

 

Men hvis du vil have barnet skal du da have det, så enten vil han være der eller så vil han ikke, du skal nok klare den uanset. Vi kan ikke tvinge de kære mænd til at være med hvis de ikke vil. Det var da hårdt at være enlig ung mor, men jeg kom da igennem det og har fået uddannelse også. 

Moms skriver:

Jeg ved godt, jeg går i mod strømmen her, men du spørger og så synes jeg også du skal have ærligt svar. Det kan godt være, det kunne siges med fløjlshandsker, men det er jeg ikke så god til. Det er er ikke kongens nye klær det her.

Jeg synes tit kvinder har tendens til at være selvretfærdige og jeg vil meget gerne tale mandens sag her.

Det kan egentlig siges ganske kort:

Han vil ikke være far nu. Hvad skulle han have gjort. Stået og kontrolleret, at du tog din p-pille hver morgen?

Du kan da ikke bare helt egenrådigt bestemme dig for, at nu vil du være mor. Sikke et tillidsbrud overfor faderen!

Min ærlige menig er, at du bør skamme dig. Du kan da ikke først være skødesløs med p-pillerne og så bagefter synes det er åh så synd for dig. Det er på tide at tage et ansvar - overfor dig selv, men da især overfor ham, der elsker dig, ellers bliver han da ikke ved med det.

Ja, sorry jeg er så direkte. Men jeg bliver virkelig så vred.

Hvad er det næste scenarie. Du holder på dit, han holder på sit. I går hver for sig. Barnet skal vokse op uden far, du som enlig mor - uden uddannelse. Alternativt, han bliver pligtskyldigt, selvom han synes du på det groveste har krænket hans tillid. Det bliver aldrig det samme igen. Hvad bliver det næste?

Moms

 

Jeg syns du skal tænke på du får barn med en der ik vil være far nu og hvilken far/mand vil han bli hvis han behandler dig såen.

Vælger du barnet, er det vist ret forudsigeligt hvad der kommer til at ske.

Og jeg gentager mig selv...jeg syns ik man kan være bekendt at påtvinge mænd faderskab de ik ønsker. Tænk hvis det var ham der gerne ville ha barn, men du ik ville...i den vending har du jo så magten og du ville self ik få noget barn.

pussekat skriver:

????? hvis han ved at du ikke er på p-piller ???? så er han da for dum vis han ikke vil have barn nu men han vil godt have sex med dig så er han da en STOR klaphat og løb fra det nu

og en STOR  til dig

HOVSA!!!!

JEG missede en ret vigtig detalje - vil jeg lige have lov at sige.

Jeg havde ikke set, at han VIDSTE, du ikke havde taget p-pillerne.

Det sætter sagen i et helt andet perspektiv. Han er lige så uansvarlig som dig.

Altså - man bliver gravid uden prævention......

Hermed er jeg ude af denne tråd!

Moms

Mettefpigen skriver:

Hvis han ved hun ikk var på p-piller så er det da også hans ansvar at bruge kondom........

Sorry - helt enig.

Jeg havde ikke set, at han vidste hun IKKE tog pillerne.

Moms

 

Hej alle. Mange tak for alle tilbagemeldelserne :-)

Og ja, min kæreste var godt velvidende om at jeg ingen p-piller tog pga. store uregelmæssigheder i menstruationscyklussen. Vi har dog snakket meget frem og tilbage om det, og idag blev vi enige om at BEHOLDE DET!  Eneste krav fra hans side af, var at vi inden fødslen køber en lidt mere økonomisk bil..

Mit navn er forresten "Truddi" herinde... Så er jeg ikke hemmelig mere :-)...

Mange hilsner herfra.