for dælen da også

skriver som ano, da jeg har familie der følger mig herinde og de behøver ikke vide at jeg er lidt tosset for tiden

men sandheden er at det er jeg sgu, jeg har efter 7 år uden den ringeste lyst til at få flere børn pludselig fået lyst til en efternøler

og jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved at det bliver en MEGET dyr baby, da jeg ikke kan blive gravid på naturligvis og derfor selv skal betale.

men hvorfor er det pludselig man får lyst alligevel til et barn mere, når man SÅ længe har været afklaret med ike at ville have flere og derfor jo har sørget for at det bestemt ikke skete(stereliseret sig)

manden siger også at han ikke har lyst, men det er SÅ tydeligt at det ikke passer helt, den første baby/barn der kommer indenfor, suser han rundt med på armen, leger med osv, sidst grinte han endda da babyen først gylpede på ham, for derefter at blive utæt, sådan har han ALDRIG været med de 2 vi har.

og så sidder man her og drømmer og tænker at det kunne da også være lækkert med sådan en lille bebs, trods at jeg udemærket ved at det ville være som at få barn for første gang, vi har intet og vores liv er total indrettet efter at vores børn er store og selvstændige og kan en masse selv.

men hvad gør man lige når ens sunde fornuft er forsvundet og man tænker at de penge kunne man vel reelt godt finde(spare sammen) og at det vel også er en fordel at de andre er 8-9 år ældre.

hvor er ens hjerne altså underlig på det område, havde du spurgt for 1 år tilbage, havde jeg meget bestemt sagt nej, til at skulle have flere og nu sidder jeg her og overvejer om jeg burde sige SÅ gør vi det sku, eller om jeg skal lytte til fornuften der siger at jeg skal lade vær,

undskyld det blev lidt langt og rodet, men det køre bare rundt i hovedet på mig

Anonym skriver:

skriver som ano, da jeg har familie der følger mig herinde og de behøver ikke vide at jeg er lidt tosset for tiden

 

men sandheden er at det er jeg sgu, jeg har efter 7 år uden den ringeste lyst til at få flere børn pludselig fået lyst til en efternøler

og jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved at det bliver en MEGET dyr baby, da jeg ikke kan blive gravid på naturligvis og derfor selv skal betale.

 

men hvorfor er det pludselig man får lyst alligevel til et barn mere, når man SÅ længe har været afklaret med ike at ville have flere og derfor jo har sørget for at det bestemt ikke skete(stereliseret sig)

 

manden siger også at han ikke har lyst, men det er SÅ tydeligt at det ikke passer helt, den første baby/barn der kommer indenfor, suser han rundt med på armen, leger med osv, sidst grinte han endda da babyen først gylpede på ham, for derefter at blive utæt, sådan har han ALDRIG været med de 2 vi har.

og så sidder man her og drømmer og tænker at det kunne da også være lækkert med sådan en lille bebs, trods at jeg udemærket ved at det ville være som at få barn for første gang, vi har intet og vores liv er total indrettet efter at vores børn er store og selvstændige og kan en masse selv.

 

men hvad gør man lige når ens sunde fornuft er forsvundet og man tænker at de penge kunne man vel reelt godt finde(spare sammen) og at det vel også er en fordel at de andre er 8-9 år ældre.

 

hvor er ens hjerne altså underlig på det område, havde du spurgt for 1 år tilbage, havde jeg meget bestemt sagt nej, til at skulle have flere og nu sidder jeg her og overvejer om jeg burde sige SÅ gør vi det sku, eller om jeg skal lytte til fornuften der siger at jeg skal lade vær,

 

undskyld det blev lidt langt og rodet, men det køre bare rundt i hovedet på mig

 

 

Hvad man gør? Man snakker med manden og beslutter sig for, om det ER det man vil, og så går man efter det! 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Hvad man gør? Man snakker med manden og beslutter sig for, om det ER det man vil, og så går man efter det! 

 vi har skam snakket, men han er selv i tvivl og så mener han det er et nej, når man er i tvivl, men ved også at jeg nemt kunne vende ham til et ja.

men ja må vel hive ham i det alvorlige hjørne igen  og tage en snak mere om det, vil jo ikke ende med en beslutning jeg kommer til at fortryde

Anonym skriver:

 vi har skam snakket, men han er selv i tvivl og så mener han det er et nej, når man er i tvivl, men ved også at jeg nemt kunne vende ham til et ja.

men ja må vel hive ham i det alvorlige hjørne igen  og tage en snak mere om det, vil jo ikke ende med en beslutning jeg kommer til at fortryde

Ja, hiv ham lidt i ørerne  Jeg tror på at man lettere fortryde det barn man ikke fik, end det man fik. Det skal du bare sige til ham. Og det lyder da som om, at han er lidt skruk. Men måske bare lidt nervøs for, om det nu også er en god ide?  Personligt synes jeg det er en dejlig plan. 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Ja, hiv ham lidt i ørerne  Jeg tror på at man lettere fortryde det barn man ikke fik, end det man fik. Det skal du bare sige til ham. Og det lyder da som om, at han er lidt skruk. Men måske bare lidt nervøs for, om det nu også er en god ide?  Personligt synes jeg det er en dejlig plan. 

ja tror også det lettere at fortryde det barn man ikke fik, man kan da ikke fortryde sine børn, jo altså kender da til at nogen fortryder tidspunktet eller fadren, men man fortryder jo ikke barnet.

må have samlet mig sammen til den snak, og ja han er altså skruk om han vil stå ved det eller ej

Anonym skriver:

skriver som ano, da jeg har familie der følger mig herinde og de behøver ikke vide at jeg er lidt tosset for tiden

 

men sandheden er at det er jeg sgu, jeg har efter 7 år uden den ringeste lyst til at få flere børn pludselig fået lyst til en efternøler

og jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved at det bliver en MEGET dyr baby, da jeg ikke kan blive gravid på naturligvis og derfor selv skal betale.

 

men hvorfor er det pludselig man får lyst alligevel til et barn mere, når man SÅ længe har været afklaret med ike at ville have flere og derfor jo har sørget for at det bestemt ikke skete(stereliseret sig)

 

manden siger også at han ikke har lyst, men det er SÅ tydeligt at det ikke passer helt, den første baby/barn der kommer indenfor, suser han rundt med på armen, leger med osv, sidst grinte han endda da babyen først gylpede på ham, for derefter at blive utæt, sådan har han ALDRIG været med de 2 vi har.

og så sidder man her og drømmer og tænker at det kunne da også være lækkert med sådan en lille bebs, trods at jeg udemærket ved at det ville være som at få barn for første gang, vi har intet og vores liv er total indrettet efter at vores børn er store og selvstændige og kan en masse selv.

 

men hvad gør man lige når ens sunde fornuft er forsvundet og man tænker at de penge kunne man vel reelt godt finde(spare sammen) og at det vel også er en fordel at de andre er 8-9 år ældre.

 

hvor er ens hjerne altså underlig på det område, havde du spurgt for 1 år tilbage, havde jeg meget bestemt sagt nej, til at skulle have flere og nu sidder jeg her og overvejer om jeg burde sige SÅ gør vi det sku, eller om jeg skal lytte til fornuften der siger at jeg skal lade vær,

 

undskyld det blev lidt langt og rodet, men det køre bare rundt i hovedet på mig

 

 

Snak med manden og ønsker i det, go for it...

Anonym skriver:

ja tror også det lettere at fortryde det barn man ikke fik, man kan da ikke fortryde sine børn, jo altså kender da til at nogen fortryder tidspunktet eller fadren, men man fortryder jo ikke barnet.

 

må have samlet mig sammen til den snak, og ja han er altså skruk om han vil stå ved det eller ej

Held og lykke! 

Anonym skriver:

skriver som ano, da jeg har familie der følger mig herinde og de behøver ikke vide at jeg er lidt tosset for tiden

 

men sandheden er at det er jeg sgu, jeg har efter 7 år uden den ringeste lyst til at få flere børn pludselig fået lyst til en efternøler

og jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved at det bliver en MEGET dyr baby, da jeg ikke kan blive gravid på naturligvis og derfor selv skal betale.

 

men hvorfor er det pludselig man får lyst alligevel til et barn mere, når man SÅ længe har været afklaret med ike at ville have flere og derfor jo har sørget for at det bestemt ikke skete(stereliseret sig)

 

manden siger også at han ikke har lyst, men det er SÅ tydeligt at det ikke passer helt, den første baby/barn der kommer indenfor, suser han rundt med på armen, leger med osv, sidst grinte han endda da babyen først gylpede på ham, for derefter at blive utæt, sådan har han ALDRIG været med de 2 vi har.

og så sidder man her og drømmer og tænker at det kunne da også være lækkert med sådan en lille bebs, trods at jeg udemærket ved at det ville være som at få barn for første gang, vi har intet og vores liv er total indrettet efter at vores børn er store og selvstændige og kan en masse selv.

 

men hvad gør man lige når ens sunde fornuft er forsvundet og man tænker at de penge kunne man vel reelt godt finde(spare sammen) og at det vel også er en fordel at de andre er 8-9 år ældre.

 

hvor er ens hjerne altså underlig på det område, havde du spurgt for 1 år tilbage, havde jeg meget bestemt sagt nej, til at skulle have flere og nu sidder jeg her og overvejer om jeg burde sige SÅ gør vi det sku, eller om jeg skal lytte til fornuften der siger at jeg skal lade vær,

 

undskyld det blev lidt langt og rodet, men det køre bare rundt i hovedet på mig

 

 

der var en klog kvinde herinde der engang sagde til mig man fortryder kun de børn man ikke får, ikke dem man får... hvis i har det sådan så er i jo nok ikke færdige med at få børn også er det måske at hoppe med på vognen og prøve igen og ens sunde fornuft er ikke altid så sund...