Puha, hvor tiden går alt for stærkt. Alberte er blevet 6 måneder og ifølge seneste SP-besøg er hun 66 cm og 6,6 kg. Altså stadig en baby model slank, men rigtigt proportioneret, så ingen bekymring og ikke flere ekstra vejninger.
Hun må nu spise næsten alt, men vi tager det med ro, for hun er ikke vild med det hele. Hun får grød/mos 3 gange dagligt og spiser vel, hvad der svarer til 2 måltider. Derfor ammer jeg også mindre og kan godt mærke en faldende produktion. Hun får min mælk morgen og aften, og så tilbudt i løbet af dagen, men ellers er det vand af glas til maden.
Stadig ingen tænder, men hun gnubber løs på gummerne og ALT puttes i munden og bides i.
Motorisk vil jeg mene, at hun er meget godt med. Hun møver sig rundt og kommer fremad. Hun bruger næsten al vågen tid på maven. Hun kan sidde selv, hvis man lige er tæt på og kan gribe hende. Hun kommer op på alle fire og rokker. Tror desværre ikke der går lang tid før hun kravler og jeg skal rende rundt efter hende – Crist! Hvor blev min lille baby af????
Hun er et meget mildt væsen og elsker at ligge og lege selv. Hun er blevet meget bedre til ”fremmede” og farmor og farfar har nu passet en aften, så vi kunne tage i biffen. Der var ingen problemer. Hun er på det område en helt anden baby, der ikke græder med det samme en ”fremmed” stikker sit ansigt op i hovedet på hende. Det har resulteret i, at vi har været i Tivoli og på travbanen med bebsen og det gik bare så godt. Vi var inviteret i Tivoli af oldemor, som fejrede hendes 93 års fødselsdag. Jeg kunne dog ikke få kogt vand til grød på restauranten (!!!)
, så Alberte måtte nøjes med amning og frugtmos, som egentlig var til dessert. Hun fik dog lidt af farmors fisk, hvilket var et hit. Men det var en god dag, der startede med regn, men så blev det bare super vejr og vi fik set Tivoligarden og Tivoli Big band.
Fysisk har jeg det godt og jeg er nået det punkt, hvor jeg ikke kan genkalde smerten fra en ve og fødsel, så jeg er klar til nr. 2, når det engang bliver aktuelt. Er på mini-piller og ammer, så mens er ikke dukket op endnu. Vil gerne på alm. P-piller igen, når amningen er slut. Vægten er som før graviditet, men jeg synes tingene er noget omfordelt – er ikke helt tilfreds, men ved godt, at det er hvad man kan forvente. Projekt ”Luk munden – let røven” er indledt herhjemme. F..k, hvor er jeg sukkertrængende – det har jeg aldrig været før fødslen.
Min barsel slutter 1/11, hvor jeg skal tilbage til banken, men jeg ved endnu ikke til hvilken afdeling – skal til møde om områdechefen i slut august/start september. Manden tager så over på barsel de sidste 7 uger og kører Alberte ind i dagpleje. Vi har ikke fået brev om det, men jeg talte med kommunen og de mente bestemt ikke det var et problem at få plads og der var flere tæt på os – jahh!
Ang. søvn, så har Alberte jo altid været god til at sove om natten – thank god! – og nu er hun også blevet god til at sove i sin barnevogn, hvilket hun jo ikke ville de første 4 måneder. Den sidste uges tid har hun dog grædt, når vi forlader hende efter aftenputning og vi kan bare ikke greje hvofor?!?!?
Hun smiler og hygger, når vi kommer ind til hende igen. Så hun bliver puttet af 2-3 omgange i øjeblikket, men så sover hun også ca kl. 20-06.
Tror det var den update – I skal da ikke snydes for lidt billeder.
(De er lidt blandet sammen)