svært at være bonusmor

min bonusdatter på 7 år er blevet så strid jeg må ikke putte hende mere, og hun lytter aldrig til hvad jeg siger..

det er far far far hele tiden, sådan har det aldrig været før..

hun går med idé om at hendes mor og far finder sammen igen, og at jeg bare skal ud af billedet

jeg fortæller hende tit at jeg elsker hende og snakker med hende, jeg gør simpelthen alt for den tøs.. når far ikke er der, så er jeg god nok, men hun kender også mine regler og holdninger..

 

synes sku det er svært at være bonusmor

ja det kan bare være rigtigt hårdt.

Anonym skriver:

min bonusdatter på 7 år er blevet så strid jeg må ikke putte hende mere, og hun lytter aldrig til hvad jeg siger..

det er far far far hele tiden, sådan har det aldrig været før..

hun går med idé om at hendes mor og far finder sammen igen, og at jeg bare skal ud af billedet

jeg fortæller hende tit at jeg elsker hende og snakker med hende, jeg gør simpelthen alt for den tøs.. når far ikke er der, så er jeg god nok, men hun kender også mine regler og holdninger..

 

synes sku det er svært at være bonusmor

Vil bare lige sende dig en kæmpe krammer

jeg tror alle børn gerne vil have ders forældre finder sammen igen, min datter kom til mig en dag og spurgte om jeg ikke skulle bo med hendes far igen,  vi gik fra hinanden da hun var 4 mdr, så hun kan ikke huske vi har været sammen, og vi har været fra hinanden i 10.5 år, Men hun ønsker stadig vi finder sammen. 

 

Ja det er svært at være bonus forældre, jeg har selv to bonus afkom, og uhhh nogle dage ... men jeg ser sådan her på det, JEG har VALGT deres far med afkom, de har IKKE valgt mig.  Og så ja når de så vil have deres far, jamen så lader jeg ham ordne det. Første par gange blev jeg også ked af det, men jeg tror ikke de gør det for at såre nogen. 

Jeg nikker tydelig genkende til det. Min mands datter er dog kun 5.. Men det er også kun far.. Men når jeg har hende alene, er vi de bedste venner. Jeg har foklaret hende at jeg bliver ked af det, når hun ikke taler pænt til mig.. Og så kan jeg se hun får det skidt og siger undskyld. Men så sker det jo bare igen 30 min efter ...

SjeBets skriver:

jeg tror alle børn gerne vil have ders forældre finder sammen igen, min datter kom til mig en dag og spurgte om jeg ikke skulle bo med hendes far igen,  vi gik fra hinanden da hun var 4 mdr, så hun kan ikke huske vi har været sammen, og vi har været fra hinanden i 10.5 år, Men hun ønsker stadig vi finder sammen. 

 

Ja det er svært at være bonus forældre, jeg har selv to bonus afkom, og uhhh nogle dage ... men jeg ser sådan her på det, JEG har VALGT deres far med afkom, de har IKKE valgt mig.  Og så ja når de så vil have deres far, jamen så lader jeg ham ordne det. Første par gange blev jeg også ked af det, men jeg tror ikke de gør det for at såre nogen. 

jeg ved hun ikke gør det for at såre mig, men hun er bare så skrap i sin mund.. hun siger nogengange at hun elsker mig, og andre gange siger hun at hun ikke kan lide mig. det er sku så svært..

jeg lader for det meste far tage hende, men han arbejder meget, så jeg tilbringer meget tid med hende alene, så har også nogle konfrontationer med hende..

jeg gør virkelig alt hvad jeg kan.. jeg ved godt at barnet ikke har valgt mig, men hun må lære at acceptere mig som hendes fars kæreste...

nogen gange klistrer hun bare til mig hele tiden, og andre gange må jeg ikke røre hende.. det er sku så svært..

HelenaJ skriver:

Jeg nikker tydelig genkende til det. Min mands datter er dog kun 5.. Men det er også kun far.. Men når jeg har hende alene, er vi de bedste venner. Jeg har foklaret hende at jeg bliver ked af det, når hun ikke taler pænt til mig.. Og så kan jeg se hun får det skidt og siger undskyld. Men så sker det jo bare igen 30 min efter ...

det er lige nøjagtig det samme herhjemme hun taler utrolig grimt til mig, og jeg siger også at jeg bliver ked af det, og at jeg ikke vil høre på den slags... men som du siger 30 min efter sker det igen.. hvad gør man lige???

I fredags sagde jeg til hende, da jeg havde hende i ene-rum, at næste gang hun sagde noget grimt til mig, ville jeg blive ked af det... Og måske ikke have lyst at tale med hende igen, hvis hun kun kunne sige grimme ting. Der blev hun stille og kiggede på mig og krammede mig med et stort undskyld! Og jeg ved godt det er en fej situation at sætte hende i, men det er heller ikke okay at hun taler sådan!! Men jeg tror jeg har fundet årsagen til hendes måde at tale på - hun er kun sådan når hendes far er der! Og jeg tror det kommer sig af den sarkasme han nogle gange laver .. Han kunne tidligere godt finde på, at lave sarkasme med mig i. Og det forstår hun ikke ... Så vi har aftalt at der foregår ingen sarkasme i hendes nærvær!!

HelenaJ skriver:

I fredags sagde jeg til hende, da jeg havde hende i ene-rum, at næste gang hun sagde noget grimt til mig, ville jeg blive ked af det... Og måske ikke have lyst at tale med hende igen, hvis hun kun kunne sige grimme ting. Der blev hun stille og kiggede på mig og krammede mig med et stort undskyld! Og jeg ved godt det er en fej situation at sætte hende i, men det er heller ikke okay at hun taler sådan!! Men jeg tror jeg har fundet årsagen til hendes måde at tale på - hun er kun sådan når hendes far er der! Og jeg tror det kommer sig af den sarkasme han nogle gange laver .. Han kunne tidligere godt finde på, at lave sarkasme med mig i. Og det forstår hun ikke ... Så vi har aftalt at der foregår ingen sarkasme i hendes nærvær!!

jeg siger simpelthen at jeg ikke vil høre på det.. hun kan tænke det, men hun skal ikke sige det.. jeg siger selvfølgelig også at jeg bliver ked af det, men det tager hun sig ikke rigtig af..

her går alting også meget nemmere når far ikke er i nærheden.. så er jeg pludselig den bedste i hendes øjne..

jeg kan bare ikke gøre mere end jeg gør allerede.. børn er de mest utaknemlige arbejdsgivere man kan få... hold da op..

Jeg har flere gange været på grådens rand.. Jeg aner ikke hvad jeg skal sige eller gøre - vores situationer er helt ens! Hvor længe har i været sammen?