Hej i dejlige baby.dk bruger,. <3
Nu er det så endelig blevet min tur til at fortælle om min første fødsel's forløb :-) Selvom det godt nok er godt 3 uger siden, men bedre sent end aldrig, som man siger ;-)
Termins dato 30/7
Tirsdag d 19/7,. Jeg vågnede op omkring kl 03,30 ved en drillen mavepine,. Jeg vågnede nogle gange i løbet af de næste 2 timer,. Til at starte med troede jeg at jeg var ved at blive syg, men da jeg efter de 2 timer begyndte at vågne jævnt tit begyndte jeg at være opmærksom på hvor lang tid jeg sov af gangen,. kl 06,00 til 07,00 vågnede jeg hver 10 min ca,. Jeg begyndte nu at få mere ondt i maven, nu var det ikke længer en opkast fornemmelse i maven men en niven. kl 07,30 besluttede jeg mig for at stå op, for at tage tid på hvor længe ''det ikke gjorde ondt''-''og gjorde ondt'' for på daværende tidspunkt var jeg stadig ikke sikker på det var veer, Der var nu 5 min mellem mine veer og de stod på i godt og vel 1 min. Min kæreste arbejder nat så han kom hjem omkring kl 08,00 jeg fortalte ham så at jeg troede jeg havde veer, og vi blev enige om han hellere måtte gå ind og ligge sig nogle timer mens veerene ikke var så stærke igen,. Kl 09,30 vækker jeg ham, mine veer er taget til i styrken, og jeg er begyndt at blive en smule nervøs omkring det hele,. Han står så op og vi får snakket om om det var ved at være nu vi skulle ringe til fødegangen,. Men bliver hurtige enige om at det godt kan vente lidt, jeg får ordnet lidt vasketøj og taget opvasken,. Men da klokken næsmer sig 13,00 føles mine veer så kraftige at jeg ikke kunne orke at fimse mere rundt, Jeg tilbringer de næste 3 timer på sofaen, og prøver at slappe af mest muligt,. Hvorefter jeg ringer på fødegangen for at høre om vi skulle komme der ind, da jeg syntes mine veer var begyndt at være rigtige slemme og nu var der kun 4 min mellem dem og 1 min hvor de stod på,. De sagde så til mig at jeg skulle komme når jeg selv følte det var rigtigt, men at de ikke mente at fødslen var indenfor de næste par timer,. Da jeg godt kunne snakke under veerene, svagt men kunne,. Og fordi jeg ikke havde så ondt at jeg havde lyst til at ligge mig ned og bide i gulvtæppet. Røret bliver lagt på og hold da nu op hvor var jeg da skramt, det eneste jeg i første omgang kunne sige til min kæreste da han spurgte hvad de sagde var: Hun sagde sku at jeg skulle komme hvis jeg fik så ondt at jeg ville smide mig på gulvet og bide i gulvtæppet af smerte,. Jeg frøs til is nogle minutter og tænkte bare på hvor stor en smerte jeg skulle have før jeg ville bare tænke på det.! Og fik så fortalt resten,. Min kæreste får så lavet noget mad og det var begranset hvor meget jeg fik ned, da jeg ikke følte jeg kunne overskue det. Lige efter maden ringer jeg igen på fødegangen kl er nu blevet 19,15. Og nu følte jeg ikke jeg turde blive hjemme mere grundet veerenes styrke. Jeg får afvide jeg skal komme ind så de kan undersøge hvor meget jeg har åbnet mig. kl 20,00 er vi på Hjørring sygehus og jeg kommer op til undersøgelsen,. jm siger jeg ikke er mere end 3 sm åben men at hun alligevel syntes vi skal blive. Så det gør vi jo selvfølgelig så, vi bliver rykket ind på stuen hvor jeg fødte godt en time sener, jm undersøgte mig og jeg var nu 4 sm åben. Vi var nu meget utålmodige og vi begyndte at gå mere ud for at få luft og for at stille rygetrængen, men da kl blev 22,30 gik det op for mig at nu var det snart der skete noget for jeg kunne nu ikke holde ud til at gå særligt meget, højest lidt frem og tilbage på stuen,. Jeg begyndte nu også at få det afsindigt dårligt og husker jeg forgudede airconditionene i vinduskarmen for at lufte mit ansigt. Jm kom og undersøgte mig igen,. nu var jeg 6 cm åben,. Jeg beder hende fylde karet så jeg kunne komme i for jeg håbede på at vandet kunne lindre, også var min mening at føde i vand. Det tog noget der lignede en evighed at få fyldt op,. men jeg tror jeg kom i det omkring kl 23,15. Det hjalp rigtig meget på veerene, de blev helt anderledes end de var oppe af vandet. Jeg fandt hurtigt ud af at det hjalp mig at få sprøjtet vand på maven så blev mine veer lidt milder, så det var bare super dejligt,. Min kæreste såd og holdte slangen,. Jm kommer så ind igen igen kl 00,00 ca og undersøger mig igen, hun siger så at jeg er 6 cm åben. Jeg tror jeg tabte hagen i vandet, Jeg blev vandvittigt irreteret på hende og spørger hende hvordag i Hel*** det kunne lade sig gør jeg ikke har åbnet mig bare 1 cm siden sidst og hun svarer så jamen jeg tror jeg tog fejl første gang, og begyndte så at forklare noget med at sidst hun havde mærket efter havde jeg haft en veer hvilke gjorde jeg blev mer åben og at hun ikke lige havde taget højde for det. Nøj hvor blev jeg dog sur, for nu var der bare endnu længer til jeg fødte. Jm blev inder ved os nu og begynder at sidde og snakke med os,. kl blev 01,00 og veerene er taget meget til, og det var her jeg begyndte ikke at kunne holde ''folk ud mere'' jm og min kæreste sad og snakkede sammen og snakkede til mig under mine veer, og jeg kunne overhovede ikke fokuserer på hvad de sagde men deres knævrende irreterede mig og forstyrrede mig enormt meget,. Og jeg fik svært ved at styre mine veer når de gjorde det,. Spicelt fordi jeg havde al den overskud man kunne have til at snakke med dem mellem veerene,. Her snakker vi om at få en saltvands blokade eller hvad det nu hed, fordi jeg var så udkørt og veerene gjorde rigtig ondt. Men det blev ikke til noget for jeg havde længe forinden besluttet at gennemføre fødslen uden nogle form for ''hjælp'' bedøvelse. Kl blev 01,50 og jeg er så træt og udkørt og jeg følte at alt var uoverskueligt og at det bare gjorde for ondt nu,. Jeg siger gentagende gange til jm at jeg ikke kan holde smerten ud mere, hun vil så undersøge hvor åben jeg er, men med et får jeg for meget at det varme vand og skal egentelig bare op i en fart for der begyndte det at gøre mig utilpads,. Vandet bliver lukket ud og jm beder mig ligge mig hen i sengen så hun kunne undersøge mig, men jeg kunne mærke jeg ikke kunne rejse mig fra karet,. 10 min efter lykkedes det så for mig at komme op og stå og jm er på nakken af mig med jeg altså skal se at komme op nu, og bide smerten i mig. Jeg kommer ud af karet 2 min efter ca. falder nærmest på knæ ind over sengen og sidder der i nogle minutter,. Jm hiver i mig for at få mig op i sengen men jeg ville på ingen måde op i den seng, jeg ville på wc først for jeg skulle bare tisse enormt meget. Jeg bliver fulgt på wc og får besked på ikke at låse døren, jeg overvejede det 2 sek for jeg ville sku havde syntes det ville være lidt akarvet hvis der pludselig havde stået en. Men wc dør forbliver ulåst. Jeg får sat mig efter en mindre kamp med mine ben, og nyder freden fra jm jeg får tisset af men bliver siddende for nu skulle jeg også bummelumme, eller det troede jeg,. Her fik jeg lidt efter min første presseveer, uden overhovede at kunne styre det ryger der bare nogle lange åhhhhhhhhhh ud af mig, Jeg når at tænke så stop dog, og nu føder jeg sku i wc'et. Enden jeg ved ikke hvor mange kom randende, jm og kæreste støtter mig ind på stuen, jeg nærmest hang på dres skulder, fordi jeg bare ikke kunne gå selv,. De fulgte mig hen i sengen for hun kunne undersøge hvor åben jeg var,. Hun fortæller mig jeg er 10 cm åben og at jeg skal op på fødebriksen i en fart da jeg allerede havde haft omkring 6 præsseveer allerede der,. Min tanke var '' 
Surprise er jeg virkelig 10 cm åben når jeg har præsseveer, og din dumme kælling du følger mig vel ikke til sengen for at få mig op på briksen når jeg ikke kan gå på mine egne fødder''
Nå men selvom det tog mig nogle præsseveer at komme op på briksen kom jeg det da til sidst,. 02,00 Fik jeg taget vandet, Jm sagde hun syntes det var lidt grønt. Derefter hører jeg intet af hvad min jm siger fordi jeg følte mig så lettet,. Jeg begynder og præsse og hjælper og kæreste støtter mig i ''arbejdet'' jeg får holdt mit hovede oppe da jeg ikke selv havde kræfterne til det,. Jeg får lige overskud til at kigge mens jm lytter til hjertet på min bette pus, Pludselig bliver hun helt grøn i ansigtet, og tilkalder nogle andre jm,. Jeg blev panisk med det samme og begyndte at lytte til hvad de snakkede om og præssede ikke for at kunne fokusere på ''lægerne'' jeg fandt rimlig hurtigt ud af at han åbentbart havde problemer med at trække vejret, Og nu blev endnu en læge kaldt ind, hun skulle tage ham med sugekop,. Jeg havde holdt tilbage på det sidste præs jeg havde hver gang men da de fortalte det kan jeg satme love jer for jeg begyndte at præsse for fuld smadder..! Jeg blev endnu mere panisk der de havde sat den på, Derefter gik der ikke mange minutter før han blev født,. 10 minutter efter vandet var gået.! Børnelæge stod klar med kuvøse,. Han blev straks givet i hendes hænder, min kæreste kunne ikke engang nå at klippe navlesnoren fordi det skulle gå så hurtigt..! Jeg har ikke set ham endnu og det eneste jeg hører er en hungrende efter vejret, eller sådan lød det,. Jeg spurgte/råbte om han var død eller ville dø, og jm'erne sagde at han havde det fint igen,. Jeg fik ham over til et hurtigt billede,. Også blev han ellers taget fra mig og kørt på børneafdelingen med hans far,. 4 timer efter blev jeg kørt ned til ham, og det var først her jeg så min dejlige dreng i mere end 2 sek,. Han var blevet lagt i slanger (c-pap) fordi han havde nogle fald i pulsen,. Lige kort vil jeg sige at vi blev overført til Aalborg sygehus med ham for en hals,næse ørelæge kunne undersøge ham for hvad der gjorde han havde fald i pulsen og det var grundet han har lidt blød brusk i halsen,. på 8 dagen blev vi flyttet til hjørring sygehus igen og blev udskrevet dagen efter,. Efter vi kom hjem fik jeg endelig ro til at tænke alle tingene igennem,. For vi havde jo været så nervøse for hvad det var han ''fejlede'' at det kun var det tankerne kørte på på sygehusene.! idag siger han stadig en hæs lyd hver gang han trækker vejret pga det bløde brusk men han er sådan en nem og glad dreng,. Sover 6 timer i træk om natten og smiler og græder kun når han vågner fordi han er sulten ;-)
Også selvfølgelig lige lidt billeder af mit eneste skønne <3
billede 1&2 --- nogle timer gammel
Billede 3 --- 1 dag gammen
billede 4&5 --- 3 dage gammel
Billede 6&7 --- 5 dage gammel
Billede 8 --- 9 dage gammel
Undskyld det lange indslag, vil slutte af med at råbe over hele verdenen at det var det hele værd,. Og det dog er en fantastisk følelse endelig at være blevet mor 
Vi er igang igen <3
Intet er bedre i verdenen..! Og at jeg er helt benorvet over hvor meget man glemmer planerne når veerene kommer,. Alt i alt en helt igennem oplevelse,. :-)
