videregående uddannelse efter barn/børn

Ville lige høre lidt om hvad de forskellige har af erfaringer, med uddannelsen efter at man har fået børn.
Ved det er meget individuelt, men det kunne være lidt rart at høre

Hvordan er det at komme videre efter at man har fået det første, andet, tredje(osv) barn?
Hvordan ser hverdagen ud, og var det muligt for jer at få en uddannelse efter at i havde fået barn. Kan næsten tænke mig til at det er lidt sværere at få det til at hænge sammen med lektier og alt det andet huslige ved siden af.

Men så må man jo priotere

Om det er sværere end...hvad???

Hvis alternativet for mig var et fuldtidsjob (det ved jeg dog jeg aldrig skal have) så er det at læse da det rene luksus...det giver en frihed og fleksibilitet som ikke findes andre steder..så har man viljen og lysten, så skal man nok klare det.
Jeg synes det er nemt, men nu er det heller ikke den sværeste udd. jeg er igang med.
jeg er alene med tre børn og startede 6 md. efter jeg blev alene,
Knus..

Det var da dejligt at høre at det ikke er noget problem.
Men ja kunne godt forestille mig at det var "lidt luksus", at få lov til at studere imens man har børn.

Jeg både har fuldtidsjob og læser cand.merc.aud (på deltid). Kan godt mærke at tiden er virkelig knap - men ud af et helt liv, så er de her par år jo ikke meget, hvis det er det man gerne vil. Men jo, jeg synes det er hårdt.

Her har vi heldigvis en far som har meget mere tid end mig, og er helt indforstået med at jeg bruger meget tid på job/uddannelse - men hvis han skulle bruge meget tid på karriere eller uddannelse også, så er jeg ikke sikker på at det ville kunne lade sig gøre.

Det skal ikke være nogen hemmelighed dog at jeg synes at det har høje omkostninger i forbindelse med min søn. I eksamens- og projektperioder ser jeg ham ikke meget... Derudover synes jeg det kan være svært at overskue hvor jeg skal finde tiden til en eventuel lillebror/søster, som jeg helt sikkert synes han skal have indenfor overskuelig fremtid.

Og med hensyn til de daglige ting som oprydning, rengøring og madlavning. Tja...vi handler om lørdagen så meget som muligt, og rengøring sker vist også mest i weekenden - og madlavning står jeg aldrig for mere i hverdagene, da jeg oftest kommer for sent hjem, så her kommer manden også ind i billedet...

Læser du selv, eller har du planer herom?

Lise

Ja det lyder godt nok også stressende.

Jamen altså lige nu læser jeg op til en HF, derefter er planen at jeg skal læse til biolog på universitetet.
Så det er nok der det bliver aktuelt. Min kæreste vil helst vente med at få børn til at han begynder på sin kandidat (sommeren 2010), da han ellers er bange for at han forsømmer barnet og jeg i eksamens perioderne.
Og nu kan jeg jo høre at han ikke er helt galt på den med de bekymringer.

Jeg læser til pædagog på 5 semester og har en datter på snart 2. Jeg kan kun sige ... planlægning planlægning og planlægning!! Man kan sagtens få det til at hænge sammen. jeg læser på fuldtid, arbejder som frivillig hver onsdag samt at kæresten har tømrer firma. Vi har meget at se til men det som står øverst på listen er altid vores datter. dage hvor det er muligt, (det er det faktisk tit) bruger jeg på at læse om dagen, forberede aftensmaden mm så, at når jeg henter maya så er det "familie tid" indtil hun skal puttes. Man kan sagtens få det til at hænge sammen.

Hej
Jeg blev færdig med HF 2006 og fik en pige sammen med min kæreste oktober 2007... Jeg er så begyndt at læse til pædagog september 2008. Sys indtil videre at der både er fordele og ulemper. Fordelene er da helt klart at det jeg har en meget mere fleksibel hverdag, og jeg har selv mulighed for at tilrettelægge en masse (end f.eks. 8-16 job). Lektierne kan jeg hvis jeg vil for det meste nå om eftermiddagen (har senest fri k 15) og så henter kæresten bare bette pigen. Ellers skal hun jo fordi hun er lille i tidlig i seng (19-19.30 ca). Hvis hun er syg synes jeg også det er nemmere at tage fri for skole og blive hjemme... eller evt lægebesøg så smutter man bare lidt før man har fri. MEN det er da hårdt også. JEg har endnu ikke haft en eksamens periode så det kan jeg ikke sige noget om...Hun vågner stadig hver 3-4 time om natten (hun er 15 mdr) så det kan godt være hårdt at stå op kl 6 for at lave morgenmad, madpakker, få tøj på og hvad der ellers skal laves. Så man skal være god til at planlægge - hvilket jeg tror man automatisk bliver.... og så har vi heller ikke vildt mange penge. Min kæreste er voksenlærling og for udbetalt omkring 12.000 og jeg er på su som alle andre udeboende på 4500 - og som udgifter kommer huslege olig. og oven i det bleer, vuggestueplads og alt andet til pigen. Så det løber lige rundt... Tror det er vigtisgt at I vurdere med jer selv om i er klar - tiden til barnet kommer automatisk, den SKAL jo være der...

Ja selvfølgelig finder man tiden, det er jo en nødvendighed.
Men ja, vil sige jeg også er god til at planlægge, så det burde gå. Men ellers er det jo bare at få lavet lektierne, når den bette er gået i seng, og nå at lave det man kan på skolen. Som lærkes_mor også nævner.
Er også sikker på at vi nok skal finde tiden, men er også godt klar over at det bliver hårdt.

Specielt da jeg er perfektionist. Jeg har nogle ting jeg skal have arbejdet på, inden der kommer en lille en ind i vores hjem.
Jeg ved at barnet altid vil komme i første række, men har meget svært ved at gå på kompromi med lektier og sådan, så derfor bliver tiden knap.
Men det er noget jeg arbejder meget på, og er kommet et godt stykke med det.

Er godt nok blevet meget skruk det sidste halve år, og det bliver værre og værre for hver dag . Pludselig er der lang tid til november 2009. Men hvad pokker, det er jo vente tiden hver.

Det er helt bestemt ventetiden hver !!! og alle de søvnløse nætter osv er ingenting i forhold til krammene, kyssene, hyggen med barnet! Jeg var ikke god til at planlægge før jeg fik Lærke, men sys selv jeg har ret godt styr på det nu.

uhh dejligt at høre.
Det må jeg jo bare prøve at tænke på hver gang jeg bliver alt for skruk.