ja...jeg tror sgu min datter bliver sådan en som dyrker ekstremsprot...hvor man virkelig klemmer ballerne sammen og presser sig selv derud hvor man ikke vil være...
et nyt fænomen er igen dukket op herhjemme, og vi sidder som nervevrag både Michael og jeg.
nu har Tif jo endelig lært at gå, og hun er stadig enormt usikker på benene, dog er hun blevet meget dygtigere, ja det går sgu stærkt, nu kan hun trods alt vende rundt når hun er på vej et sted hen, altså skifte retning...og det har medført at hun har fundet ud af at hun kan sno rundt, altså stå stille med det ene ben, mens hun drejer som sig selv...problemet er så bare at hun bliver ved, og pludselig stopper hun, og begynder at stavre derud af, der er jo slet ingen ballance når hun gør det...vi har grebet hende et par gange i dag, mens hun bare løb snot forvirret rundt, som om hun var pisse fuld...altså, hun mener jo selv det er hamrende morsomt.
er det ikke det hun gør, så kigger hun ned i jorden mens hun går, og det har jo så resulteret i at hun flere gange er vandret direkte ind i noget...dahm...
jeg kan godt mærke på mig selv at jeg nok er en gammel rotte i faget, men føj hvor jeg føler mig ny, jeg kan under ingen omstændigheder mindes at det var sådan drengene gjorde...
Tif har jo ikke en skid styr på det med at gå endnu...og allerede opfører hun sig som om hun ved alt...
jeg kan så godt mindes at hun lavede det samme da hun bare numsede sig frem, enten så hun ikke hvor hun farede henad, eller også drejede hun voldsomt rundt om sig selv, og spurtede pludseligt frem på numsen...men at gøre det når man står op...det er sgu da ikke skide smart!
Anmeld
