I går eftermiddags begyndte jeg at bløde, det udviklede sig i morges og jeg endte derfor ved lægevagten som sendte mig videre til Gynækologerne..
Jeg kom ind og blev modtaget af en meget flink gynækolog vi snakkede lidt og bagefter undersøgte han mig først GYN, han sagde da han var færdig at som det så ud nu, forventede han en SA og rigtig nok min livmoder var helt tom, men fyldt med blod 
Han vil rigtig gerne hjælpe min krop på vej og derfor er jeg nu i gang med en MA som skal hjælpe livmoderen til at trække sig sammen.. Jeg fik derudover noget smertestillende og noget mod kvalme, for han synes ikke det var fair at jeg skulle bøvle med kvalmen, mens jeg abortere 
" />
Jeg er helt ødelagt, kan slet ikke forstå det, synes det er ekstremt uretfærdigt at jeg har en graviditet, som tegner godt, maven vokser, kvalmen er ekstrem og ja vi ser hjerteblink tirsdag + i går hvor vi en da også høre det
Det der nok næsten gør mest ondt er nu at vores abortmønster er ødelagt, jeg kan ikke en anden gang sige, det her ligner ikke osv. For nu har jeg haft en abort som lignede min graviditet med Gabriella.
Vi har fået S's forældre til at tage Gabriella til i morgen, for hun er tydeligt påvirket af situationen og hun skal bare ikke se sin mor så ødelagt " />
Jeg prøver hele tiden at være taknemlig for vi har et barn, men når jeg nu har plads til i hvert fald 2-4 børn i mit hjerte så føles det bare tomt Samtidig er vi nu ved at overveje hvad vi skal, skal jeg have en spiral og vi så venter til jeg er færdig med min uddannelse til marts også se om lykken er med os der.. Jeg orker bare ikke endnu en pause også opleve lykken som måske vare kort.. Skal vi sige vi nøjes med Gabriella fordi vi rent psykisk ikke kan holde til mere og det så er bedre at kunne være der 110 % for hende... Men jeg kan heller ikke se os med blot et barn
Skal vi sige vi går i gang med det samme igen (hvilket gyn. anbefalede) også se hvad tiden bringer, selvom det sætter min uddannelse i farezonen, må nok indrømme det er den jeg hælder mest til.. Tænker det er NU jeg vil ha et barn, jeg orker ikke at vente mere.. Jeg vil være gravid igen, for kan slet ikke indstille mig på jeg aldrig skal være højgravid, at jeg aldrig skal føde, at G ikke skal have små søskende.. Men på den anden side orker jeg ikke projektbaby " /> jeg orker ikke alt det prøven og alle forventningerne " /> jeg tror måske vi bare (hvis det er at prøve vi beslutter os for) tager det som det kommer dyrker lidt sex hist og pist men ikke noget skemalagt eller noget med mirakelkur (er denne graviditet lavet på)...
Men hele den snak tager vi i aften også tager vi den igen om en uge eller to.. Jeg håber vi har modet til at prøve men lige nu ved jeg virkelig ikke hvad vi gør.. Den eneste mulighed jeg ser som nærmest udlukket er en pause, for det har vi prøvet en gang og det hjalp ikke og jeg tror kun det er hårde hvis vi venter igen og vi så igen ender med en SA.. Og selvom folk siger vi skal tage det roligt, vi har alderen med os, så vil vi jo gerne vores børn kan nå at nyde hinanden og Gabriella ikke når at blive 6-9 år før hun bliver storesøster.. Og det er jo lige nu vi gerne vil have et barn ikke om 5 år..
Jeg tror ikke jeg vil være så meget online det næste stykke tid, for selv om jeg under alle at blive gravide, så er det lidt svært at glæde sig på andres vegne, når jeg nu igen har aborteret.. Jeg kan slet ikke forstå at jeg netop har været gravid for 6 gang og stadig kun kommer til at stå med 1 barn det er så unfair..
Held og lykke med jeres graviditet
Anmeld
